Forside » Social » Artikler om Social » Hjælp til handicappede og ældre » Skal hjælpen bevilges som socialpædagogisk støtte eller personlig og praktisk hjælp?

Skal hjælpen bevilges som socialpædagogisk støtte eller personlig og praktisk hjælp?

Valget af bestemmelse kan have betydning i nogle situationer, mens det i andre situationer ikke har en konkret betydning for borgeren, da det afgørende er, at borgeren får dækket sit hjælpebehov.

Af fuldmægtig Cecilie Mejer Hjelm.

Servicelovens bestemmelser om personlig og praktisk hjælp og socialpædagogisk støtte overlapper til en vis grad hinanden. Det kan til tider være vanskeligt at fastslå, om borgeren skal bevilges praktisk hjælp eller socialpædagogisk støtte.

Ankestyrelsen har i principafgørelse 10-19 opstillet retningslinjer for, hvornår hjælpen skal ydes efter bestemmelsen om socialpædagogisk støtte, og hvornår hjælpen hører under bestemmelsen om personlig og praktisk hjælp.

Valget af bestemmelse har betydning i de situationer, hvor borgeren får mulighed for at få hjælp efter andre hjælpeordninger i serviceloven. Det gælder blandt andet frit valg af leverandør, som bestemmelserne om personlig og praktisk hjælp giver mulighed for i modsætning til bestemmelsen om socialpædagogisk støtte.

Hvilken bestemmelse anvendes i den konkrete situation?

Kommunen skal først og fremmest undersøge, hvad formålet med hjælpen er, og hvilken type opgaver borgeren har behov for hjælp til.  Begge bestemmelser omfatter personer med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne.

Det betyder, at selvom borgeren har en psykisk funktionsnedsættelse, så kan borgeren være berettiget til hjælp efter bestemmelsen om personlig pleje og praktisk hjælp. Det er altså ikke afgørende for valg af bestemmelser, om borgeren kan deltage i opgaverne.

Hvis borgeren har brug for hjælp til praktiske opgaver og personlig pleje, og hjælperen skal være til stede under udførelsen, så skal hjælpen som udgangspunkt bevilges efter bestemmelsen om praktisk hjælp og personlig pleje.

§ 83. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og madservice. Tilbuddene gives til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver.  Tilbud om hjælp efter stk. 1 skal bidrage dels til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder, dels til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Hvis borgeren har behov for hjælp til opgaver, som ikke er praktisk hjælp eller personlig pleje, skal kommunen overveje, om hjælpen skal bevilges efter bestemmelsen om socialpædagogisk støtte. Hjælpen bevilges efter bestemmelsen om socialpædagogisk støtte, hvis støttebehovet hovedsageligt består i hjælp til at strukturere eller skemalægge udførelsen af almindelige dagligdags opgaver. Det kan for eksempel være rengøring i hjemmet, som borgeren kan udføre selvstændigt uden at have behov for en hjælper i nærheden. Hjælperen behøver derfor som udgangspunkt ikke at være til stede under borgerens udførelse af opgaverne.

Ankestyrelsen har i en tidligere artikel beskrevet, hvordan man behandler sager om socialpædagogisk støtte.

Link til artikel om vurdering af om en borger er i personkredsen for socialpædagogisk støtte: 

§ 85. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Eksempler

Sag 1

En ung mand med en autismediagnose kan ikke overskue alle de praktiske gøremål, der skal udføres i løbet af dagen. Han bliver meget forvirret, når han får at vide, hvad der skal laves af praktiske opgaver i hjemmet. Det dræner hans energi, og så opgiver borgeren at udføre opgaverne. Borgeren har en tendens til at gå i stå i situationen og dermed ikke få udført opgaverne.

Borgeren har behov for, at der er en, som hjælper med at planlægge opgaverne sammen med ham. En, der kan nedbryde de enkelte opgaver, og skematisere dem for ham. Når bostøtten har forklaret, hvordan borgeren kan bruge fx sin telefon til at minde ham om, hvornår opgaverne skal laves, så kan borgeren godt udføre opgaverne.

Bostøtten behøver derfor ikke fysisk at være til stede, når borgeren skal udføre de enkelte opgaver. Borgeren har således brug for socialpædagogisk støtte til at kunne udføre de praktiske opgaver i hjemmet.


Sag 2

En kvinde, som har en funktionsnedsættelse på grund af en retardering og skizofreni, dagdrømmer meget og har angst for fx at gå i bad.

Det gør, at hun bliver panisk og går i stå ved udførelsen af de daglige personlige og praktiske opgaver. Det er nødvendigt, at der er en person, som guider og motiverer hende til fx at gå i bad og minde om at bruge sæbe, vaske sæben af, tørre sig mv. og berolige hende så hun kan gennemføre badet og ikke går i stå.

Det er nødvendigt, at hjælperen er til stede under hele badet, ellers vil borgeren ikke kunne fuldende badet. Borgeren har brug for personlig og praktisk hjælp.

Hvornår har det betydning for borgeren, hvilken bestemmelse der anvendes?

Hvilken bestemmelse, kommunen bevilger hjælpen efter, har betydning for, om borgeren har ret til at gøre brug af andre hjælpeordninger i serviceloven. Det er i følgende situationer:

  • Muligheden for at pege på anden leverandør af hjælpen (servicelovens § 91)
  • Brug af selvudpeget hjælper (servicelovens § 94)
  • Brug af bytteretten (servicelovens § 94 a)
  • Kontant tilskudsordning (servicelovens § 95).

Retten til valg af leverandør, selvudpeget hjælper og bytteretten gælder kun ved hjælp, der bevilges efter bestemmelsen om personlig og praktisk hjælp. Hvis borgeren alene er bevilget hjælp efter bestemmelsen om socialpædagogisk støtte, vil borgeren derfor ikke have ret til selv at udpege en hjælper eller vælge en leverandør, der skal udføre hjælpen.

Ved vurderingen af, om en borger har ret til en hjælperordning med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere (servicelovens § 95 stk. 2 og 3), indgår udmålingen af hjælp efter bestemmelsen om personlig og praktisk hjælp (servicelovens § 83) samt hjælp til aflastning og afløsning (servicelovens § 84).

Borgeren skal have et hjælpebehov på mere end 20 timer ugentligt. Det er dog også en forudsætning for ordningen, at borgerens funktionsnedsættelse er betydelig, og at borgeren kan være arbejdsleder.

I en kontant tilskudsordning kan kommunen delegere arbejdslederansvaret til en nærtstående, som helt eller delvist passer borgeren. Arbejderlederansvaret kan derimod ikke delegeres i en ordning om borgerstyret personlig assistance (servicelovens § 96). 

Hvis borgeren ikke ønsker at benytte sig af de ovennævnte ordninger, hvor valget af bestemmelse er styrende for borgerens ret til ydelsen, har det ikke en retlig betydning for borgeren, om kommunen udmåler hjælpen efter bestemmelsen om socialpædagogisk støtte eller bestemmelsen om personlig og praktisk hjælp.

Kommunen skal være opmærksom på principafgørelse 76-17, som fastslår, at den bevilgede hjælp skal tilrettelægges på en sådan måde, at borgeren kan modtage hjælpen.   

Bestemmelserne om socialpædagogisk støtte og personlig og praktisk hjælp regulerer ikke, hvem der skal udføre hjælpen. Der er heller ikke fra lovgivers side beskrevet, at en person, der skal udføre socialpædagogisk støtte, for eksempel skal have en særlig uddannelse. Det er op til kommunen at vurdere, hvem der skal udføre hjælpen. 

Kommunen skal være opmærksom på, at hjælpen er tilrettelagt på en måde, hvor borgeren rent faktisk modtager den nødvendige hjælp og støtte. Kommunen skal i den forbindelse forholde sig til, om der er behov for særlig fagkundskab hos den person, der skal levere hjælpen til borgeren.

Ankestyrelsens prøvelse 

Ankestyrelsen kan som udgangspunkt ikke tage stilling til, hvordan borgerens hjælp skal tilrettelægges, hvis det er klart, at borgeren er kompenseret med den udmålte hjælp.

Hvis kommunens valg af bestemmelse har betydning for borgerens retstilling i forhold til at gøre brug af for eksempel en ordning om selvudpeget hjælper, vil det være en del af Ankestyrelsens retlige prøvelse at tage stilling til, om kommunen har fulgt den praksis, som nu er udmeldt i principafgørelse 10-19.

Principafgørelse 10-19 

Motivering og guidning ved udførelse af de praktiske og personlige opgaver kan gives efter servicelovens bestemmelse om personlig pleje og praktisk hjælp, når det har sammenhæng med udførelsen af opgaven. Det gælder i de tilfælde, hvor den motiverende snak, guidning mv. om hjælpeopgaven (fx rengøring, bad m.v.) også har forbindelse til selve udførelsen af den praktiske og personlige opgave. Hjælperen er som udgangspunkt til stede under opgaven.

Hvis der er tale om opgaver, som ikke hører under bestemmelsen om personlig pleje eller hjælp til praktiske opgaver, skal kommunen overveje, om der er et hjælpebehov efter servicelovens bestemmelse om socialpædagogisk støtte. Det kan fx være hjælp til posthåndtering, økonomi, planlægning af struktur i hverdagen, egenomsorg mv. Hjælperen behøver ikke nødvendigvis at være til stede under udførelsen af de enkelte opgaver.

 

Principafgørelse 76-17

Kommunen har ansvaret for og beslutter, hvordan den skal planlægge og udføre sine opgaver på det sociale område. Kommunen vælger hvem, der skal udføre det tilbud om støtte, som er bevilget til borgeren. Beslutningen om hvem, der skal levere hjælpen efter serviceloven, er som udgangspunkt faktisk forvaltningsvirksomhed.

Kommunen er forpligtet til at sikre, at støtten er tilrettelagt på en sådan måde, at borgeren får opfyldt sit behov for hjælp, og borgeren reelt kan modtage støtten, da formålet med støtten ellers ikke kan opfyldes.

Hvis borgeren nægter at modtage nødvendig bevilget støtte, skal kommunen undersøge baggrunden herfor.

Sidst opdateret 03.10.2019