Hvornår anses en tung dyne for at være et hjælpemiddel, et forbrugsgode eller et forbrugsgode, der indgår i sædvanligt indbo?

Ankestyrelsen har modtaget flere henvendelser om fortolkningen af vores principmeddelelse 36-22, og især dens sag nr. 4 om en tung dyne med fyld af glasperler og betræk af bomuld/bambus. Nogle kommuner har svært ved at vurdere, hvornår en tung dyne anses for at være et hjælpemiddel, et forbrugsgode eller et forbrugsgode, der indgår i sædvanligt indbo. Samtidigt har regioner og forhandlere af tunge dyner svært ved at rådgive borgere med behov for sådan en dyne. Derfor beskriver vi praksis i denne artikel.

Af specialkonsulent Buket Fidan og fuldmægtig Regitse Pilgaard Zefting

Hjælpemidler, forbrugsgoder eller sædvanligt indbo?

Det følger af fast praksis fra Ankestyrelsen, at hjælpemidler er defineret som produkter, der er fremstillet særligt til at afhjælpe en nedsat funktionsevne, mens forbrugsgoder er defineret som produkter, der bliver fremstillet og forhandlet bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed.

Forbrugsgoder, der indgår i sædvanligt indbo, er almindeligt udbredte forbrugsgoder, som kan findes i ethvert hjem, der måtte ønske det. Hvilke forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo, ændres løbende i takt med den almindelige samfundsudvikling. Det kan betyde, at et produkt, der tidligere blev betragtet som et forbrugsgode, nu skal betragtes som et forbrugsgode, der normalt indgår i sædvanligt indbo.

I vurderingen af, om et forbrugsgode normalt indgår i sædvanligt indbo, kan man inddrage en række kriterier som:

produktets udbredelse og funktionalitet
om produktet findes i forskellige farver, størrelser og prisklasser
den teknologiske udvikling
befolkningens levestandard, og
prisniveauet på produktet.

Vi henviser i den forbindelse til Ankestyrelsens principmeddelelser 73-16 og 36-22.

Hvorvidt et produkt er defineret som et hjælpemiddel, et forbrugsgode eller et forbrugsgode, der indgår i sædvanligt indbo, har betydning i forhold til omfanget af kommunens støtte. Kommunen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Hjælpen ydes til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel.

Kommunen skal yde støtte til forbrugsgoder, når betingelserne for støtte til hjælpemidler er opfyldt. Her udgør hjælpen 50 pct. af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art.

Forbrugsgoder, der indgår i sædvanligt indbo, kan der ikke ydes støtte til.

Principmeddelelse 36-22, sag nr. 4: Tung dyne med fyld af glasperler og betræk af bomuld/bambus

I principmeddelelse 36-22 behandler Ankestyrelsen i sag nr. 4 en sag om en tung dyne med fyld af glasperler og betræk af bomuld/bambus. Vi har behandlet sagen med det formål at give et eksempel på, hvornår en tung dyne er sædvanligt indbo.

I sag nr. 4 vurderer vi, at der er sket en udvikling inden for området, som medfører, at kugledyner ikke længere alene er forbundet med at afhjælpe en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, men nu anbefales generelt til alle, både med og uden en funktionsnedsættelse, for at kunne få en bedre søvn. Dynen har således ikke en særlig funktion, der alene har til formål at afhjælpe en nedsat funktionsevne. Da den tunge dyne ikke længere alene har til formål at afhjælpe en nedsat funktionsevne, opfylder produktet i dag ikke definitionen for at være et hjælpemiddel.

At der er sket en udvikling på området understøttes desuden af, hvor udbredt tunge dyner er i dag, da disse forhandles bredt over hele landet. Tunge dyner har fundet vej til sortimentet hos større forretninger, som Ikea, Jysk, Sengespecialisten, og Drømmeland. Dertil kommer en række mindre producenter af tunge dyner, der sælger tunge dyner via egen hjemmeside.

Er alle tunge dyner forbrugsgoder?

Mange af de henvendelser, vi har modtaget i kølvandet på principmeddelelse 36-22, handler om, hvordan kommunerne skal forholde sig til andre tunge dyner end den dyne, som vi konkret har behandlet i sag nr. 4. Tunge dyner kommer nemlig i mange forskellige udgaver med fyld af alt fra kugler, metalkæder og ringe, granulat og sten mv. Hvor er grænsen mellem de dyner, der kan anses for at være hjælpemidler, og de dyner, der er forbrugsgoder, herunder forbrugsgoder, der indgår i sædvanligt indbo?

For at afklare spørgsmålet har vi foretaget en afvejning af forskellige hensyn. I vores overvejelser har vi inddraget principperne i principmeddelelse 73-16 om afgrænsningen mellem hjælpemidler, forbrugsgoder og forbrugsgoder, der er omfattet af sædvanligt indbo, samt de hensyn, som principmeddelelse 36-22 angiver, kan indgå i vurderingen af, om et forbrugsgode er omfattet af sædvanligt indbo.

For at kunne adskille de forskellige former for dyner fra hinanden og vurdere, om en dyne er et hjælpemiddel eller et forbrugsgode, er det afgørende, at den ansøgte dyne er fremstillet særligt med henblik på at afhjælpe en nedsat funktionsevne. I forlængelse heraf skal vurderingen af ovenstående ses i relation til sag nr. 4 i principmeddelelse 36-22, hvor vi har vurderet, at en tung dyne med fyld af glasperler er et forbrugsgode, der er omfattet af sædvanligt indbo. Den ansøgte dyne skal derfor også funktionelt adskille sig fra dynen i sag nr. 4 ved at indeholde en handicapkompenserende funktion, som dynen i sag nr. 4 ikke indeholder.

Eksempel

De tunge dyner kan imidlertid også have andet fyld end glasperler, som dynen, der er behandlet i principmeddelelse 36-22, havde. I en anden konkret sag har Ankestyrelsen vurderet, at en dyne med fyld af kæder tillige er et forbrugsgode, der normalt indgår i sædvanligt indbo. På grund af sin funktionsnedsættelse, der blandt andet medførte, at borger havde svært ved at finde ro både dag og nat, havde vedkommende ansøgt om en tung dyne med fyld af kæder på 8 kg fra et bestemt mærke. Dynen forhandledes alene via producentens hjemmeside til en pris på over 7.000 kr.

Kommunen gav afslag på den ansøgte dyne med henvisning til, at den ansøgte dyne var et forbrugsgode, der indgår i sædvanligt indbo, hvorfor der ikke kunne ydes støtte.

I vores vurdering af sagen lagde vi afgørende vægt på, at den ansøgte dyne med fyld af kæder havde samme egenskaber som dynen med fyld af glasperler, der omtales i sag nr. 4 i principmeddelelse 36-22, som var et forbrugsgode, der indgår i sædvanligt indbo. Det fremgik således af forhandlerens hjemmeside, at den ansøgte kædedyne virker ved, at selve tyngden får dynen til at ligge tæt på kroppen, hvilket føles som at blive omfavnet. Dynen virker også sansestimulerende via kædernes tryk, der rører ved brugerne på skiftende måder og giver en følelse af tryghed.

Ifølge forhandleren af dynen omtalt i principmeddelelsen, som er et forbrugsgode, der indgår i sædvanligt indbo, virker denne ved, at vægten af dynen og de omfavnende og fleksible egenskaber gør det muligt at slappe af og få en mere effektiv og dyb søvn, så brugeren vågner udhvilet og føler sig bedre tilpas. Vægten af glasperlerne får dynen til at tilpasse sig kroppen. Dynens konstruktion og bolster sørger for et jævnt tryk over kroppen.

På baggrund af en sammenligning af de to tunge dyners egenskaber, fandt vi derfor ikke anledning til at vurdere den ansøgte kædedyne anderledes end den tunge dyne med fyld af glasperler, der indgår i sædvanligt indbo, selvom prisen på den ansøgte dyne var væsentligt højere end den dyne, vi sammenlignede med.

På den baggrund stadfæstede vi kommunens afgørelse og vurderede, at den ansøgte dyne med fyld af kæder var et forbrugsgode, der indgår i sædvanligt indbo, hvorfor der ikke kan ydes støtte hertil.

Som eksemplet viser, er det afgørende for vores vurdering, at de tunge dyners egenskaber er tilnærmelsesvis identiske. Andre eksempler fra praksis viser os desuden, at mange af de tunge dyner, der i dag forhandles i Danmark, har identiske egenskaber/funktioner, da dynerne generelt virker ved at have sansestimulerende effekt fra tyngden og det tryk, som fyldet giver brugeren af dynen.

CE-mærkning og immaterielle rettigheder

Indimellem bliver Ankestyrelsen mødt af det argument, at hvis produktet er CE-mærket, må der være tale om et hjælpemiddel. Vi møder også det argument, at produktet må være et hjælpemiddel, hvis dets immaterielle rettigheder er beskyttet, fx fordi produktet er patenteret eller brugsmodelbeskyttet.

At der er udstedt patent eller brugsmodelbeskyttelse, eller at produktet er CE-mærket, har ikke afgørende betydning for, om produktet er et hjælpemiddel, der kan bevilges efter servicelovens § 112. Det afgørende for om produktet kan bevilliges efter servicelovens § 112 er, om produktet er fremstillet særligt til at afhjælpe en nedsat funktionsevne.

Øvrige tyngdeprodukter

Et beslægtet produkt til de tunge dyner er sansestimulerende produkter som f.eks. kuglestole, tyngdeveste og tunge bamser. Det ligger ud over denne artikels formål at behandle alle de produkter, der er beslægtet med tunge dyner, da de andre sansestimulerende produkter ikke er behandlet konkret i offentliggjort praksis. Vi henviser derfor til vores generelle faste praksis i forhold til afgrænsningen mellem hjælpemidler og forbrugsgoder, som er beskrevet i principmeddelelserne 73-16.

Kan udgiften dækkes efter andre bestemmelser?

Kommunen er en enhedsforvaltning, der har pligt at behandle ansøgninger om hjælp efter alle muligheder inden for sociale lovgivning. Reglerne om støtte til forbrugsgoder skal ses i sammenhæng med mulighederne for at få dækket nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse efter servicelovens § 41 og § 100. Kommunen skal derfor være opmærksomme på afgrænsningen til støtte efter disse regler.

Der kan i særlige tilfælde ydes dækning af merudgifter til et forbrugsgode, der normalt indgår i sædvanligt indbo. Det forudsætter, at ansøgeren har merudgifter forbundet med købet af forbrugsgodet, ud over hvad andre uden en funktionsnedsættelse eller lidelse på samme alder og i samme livssituation har ved at anskaffe forbrugsgodet. Vi henviser i den forbindelse til vores principmeddelelse 20-23.