Forside » Social » Artikler om Social » Hjælp til handicappede og ældre » Artikel: Madserviceordning eller praktisk hjælp til at lave mad

Artikel: Madserviceordning eller praktisk hjælp til at lave mad

Kommunen skal se på, hvad formålet med støtten er, når kommunen skal vurdere, om borgeren skal have enten støtte i form af en madserviceordning eller praktisk støtte til madlavning.

Af fuldmægtig Bjarne Djurhuus og ankechef Cathrine Due Billing

Det følger af principmeddelelse 11-19, at borgere, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan lave mad skal tilbydes:

  • en madserviceordning eller
  • praktisk støtte i hjemmet til madlavning.

Formålet med hjælpen

Støtte efter servicelovens bestemmelse om praktisk hjælp og personlig pleje skal gives som hjælp til selvhjælp og kun til nødvendige opgaver i hjemmet. Modtageren skal i videst muligt omfang deltage i udførelsen af de opgaver, der gives hjælp til. Det fremgår af forarbejderne til servicelovens § 83.

Hvad er forskellen på madserviceordning og praktisk støtte til madlavning?


Madserviceordning:

En madserviceordning er karakteriseret ved, at maden er produceret af andre uden deltagelse af borgeren.  Maden bliver ikke tilberedt af hjemmehjælperen. Maden bliver typisk fremstillet uden for borgerens hjem og leveret til en fast pris.

Praktisk støtte til madlavning:

Ved praktisk støtte til madlavning laver hjælperen maden i hjemmet, eventuelt i samarbejde med borgeren.

Hvornår er borgeren i målgruppen for en madserviceordning, og hvornår er borgeren i målgruppen, som kan bevilges praktisk støtte til madlavning?


Kommunen skal foretage en konkret vurdering af, om støtte til madlavning kan bidrage dels til at vedligeholde færdigheder, dels til at afhjælpe væsentlige følger af borgerens funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Hvis kommunens vurdering fører til, at praktisk støtte til madlavning ikke kan bidrage dels til at vedligeholde færdigheder, dels til at afhjælpe væsentlige følger af borgerens funktionsevne eller særlige sociale problemer, kan kommunen visitere borgeren til en madserviceordning.

I de tilfælde, hvor borgeren er i målgruppen for hjælp efter servicelovens bestemmelse om praktisk hjælp og personlig pleje, og borgeren ønsker en madserviceordning, behøver kommunen ikke at foretage en konkret vurdering af, om der er et vedligeholdelses- eller afhjælpningsperspektiv i forhold til praktisk støtte til madlavning. Kommunen kan uden videre imødekomme borgerens anmodning om en madserviceordning.

Eksempel 1: En 63-årig kvinde, der har fået en lettere hjerneblødning, kan ikke længere overskue madlavning. Hun går i stå og har svært ved at følge en madopskrift og planlægge delprocesserne i madlavningen. Hun har behov for guidning i forbindelse med madlavningen og støtte til fokus på de enkelte delopgaver.

Det fremgår af en lægefaglig vurdering og en vurdering af bostøtteteamet, at borgeren sandsynligvis vil kunne tilegne sig nogle strategier og danne vaner, så hun selvstændigt vil kunne udføre de enkelte processer i madlavning.

Borgeren bevilges støtte til madlavning, og der udarbejdes en handleplan, hvor målet er, at borgeren bliver selvhjulpen i forhold til madlavning.

Kommunen skal derfor bevilge praktisk støtte til madlavning i hjemmet.

Eksempel 2: En borger på 23 år, som bor i egen lejlighed, har nedsatte kognitive evner. Borgeren er i stand til at deltage i de fleste dele af madlavningen og har behov for guidning for at kunne huske de enkelte delprocesser, herunder følge en opskrift.  Støtten til madlavning kan vedligeholde borgerens evne til at lave mad.

Kommunen skal derfor bevilge praktisk støtte til madlavning i hjemmet.

Eksempel 3: En 85-årig borger, der bor i eget hjem, er permanent kørestolsbruger. Borgeren er ikke i stand til selvstændigt at bevæge sig rundt i og uden for hjemmet. Borgeren skal have skåret sin mad ud, og borgernes fysiske funktionsniveau er så nedsat, at borgeren ikke kan deltage i madlavningen. I dette tilfælde vil praktisk støtte til madlavning ikke have til formål at vedligeholde færdigheder i forhold til madlavning.

Borgeren skal tilbydes en madserviceordning.

Eksempel 4: En borger, som er midt i 50’erne, har en middelsvær til svær kognitiv funktionsnedsættelse. Borgeren kan ikke aktivt deltage i madlavningen, men kan holde en ske og sætte den i gryden og lugte maden.  Det øger borgerens lyst til at spise. Formålet er at øge borgerens lyst til at spise, men ikke at vedligeholde færdigheder i forhold til at lave mad. Borgeren kan have behov for anden hjælp til at øge appetitten. Borgeren deltager på ingen måde aktivt i udførelsen af opgaverne i forbindelse med madlavning.  

Borgeren skal tilbydes en madserviceordning.

Eksempel 5: En 85-årig borger med sklerose, bor på et plejehjem. Borgeren har mange smerter og trættes hurtigt. Borgeren ønsker selv en madserviceordning.

Kommunen og borgeren er enige om, at borgeren får en madserviceordning.

Principafgørelse 11-19 

 

 

 

 

 

Sidst opdateret 02.10.2019