Principmeddelelse 3-19 om praktiske opgaver i en fælles husstand

Det er en fælles opgave for en husstands medlemmer at udføre de praktiske opgaver i hjemmet. Kommunen skal derfor se på husstandens samlede muligheder for at klare disse praktiske opgaver, når der er søgt om praktisk hjælp efter serviceloven. Fordelingen af opgaverne skal ikke ske efter en matematisk model, men efter en konkret vurdering af opgavernes karakter set i forhold til husstandens ressourcer.

Af souschef Margarita Englert

Borgere med en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer kan efter servicelovens § 83 blandt andet få hjælp til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet.

Principmeddelelse 3-19 handler om, at det har betydning for retten til praktisk hjælp, hvis der er andre medlemmer i husstanden, der kan bidrage til at varetage de praktiske opgaver i hjemmet. Kommunen skal i hvert enkelt tilfælde se på, hvordan opgaverne kan fordeles mellem husstandens medlemmer. Det har også en betydning, i hvilket omfang borgeren selv kan løse nogle af opgaverne.

Formålet med hjælpen efter serviceloven

Hjælp efter serviceloven bygger blandt andet på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Det fremgår af den generelle formålsbestemmelse i serviceloven.

Lov om social service

  • 1. Formålet med denne lov er

1) at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer,

2) at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og

3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at udvikle sig og for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.

Stk. 3. Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie og på den enkeltes ansvar for at udvikle sig og udnytte egne potentialer, i det omfang det er muligt for den enkelte. Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Afgørelse efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn.

Det betyder, at støtte efter servicelovens bestemmelse om praktisk hjælp skal gives som hjælp til selvhjælp og kun til nødvendige opgaver i hjemmet.

Det betyder også, at borgeren selv i videst muligt omfang skal deltage i udførelsen af de opgaver, kommunen giver hjælp til – for eksempel praktiske opgaver i hjemmet.

For borgere, der er omfattet af målgruppen for blandt andet praktisk hjælp, skal kommunen dog samtidig sikre, at borgeren blandt andet får en helhedsorienteret indsats. Den helhedsorienterede indsats skal modsvare den enkelte borgers behov og kompensere borgeren for funktionsnedsættelsen. Det fremgår af formålsbestemmelsen for servicelovens regler om hjælp til voksne med handicap, herunder til ældre

Lov om social service

  • 81. Formålet med at yde støtte efter denne lov til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer er at sikre, at den enkelte får en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, der modsvarer den enkeltes behov. Støtten skal ydes med det formål at styrke den enkeltes egne muligheder og eget ansvar for at udvikle sig og udnytte egne potentialer, i det omfang det er muligt for den enkelte. Desuden er formålet at medvirke til at sikre, at den enkelte kan fastholde sit aktuelle funktionsniveau, og at yde kompensation, omsorg og pleje. Indsatserne til voksne skal således

1) forebygge, at den enkeltes problemer forværres,

2) understøtte den enkeltes muligheder for at fastholde egne ressourcer eller fremme øget selvstændighed samt forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion,

3) forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje,

4) fremme inklusion i samfundet, herunder medvirke til at øge den enkeltes mulighed for deltagelse i uddannelse, beskæftigelse og sociale relationer, og

5) sikre en helhedsorienteret støtte med tilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efter denne lov.

Borgeren skal altså afhjælpes for de følger, der er af, at borgeren har en funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer og derfor ikke kan det samme som borgere uden en funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer. Det kaldes kompensationsprincippet.

Borgeren kan for eksempel blive støttet ved at få hjælp fra kommunen til de praktiske opgaver i hjemmet, som borgeren på grund af sin funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer ikke kan klare.

De to principper om kompensation og den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie betyder, at der skal foretages en helhedsvurdering af ansøgerens livssituation. Det vil sige, at der på den ene side skal ses på borgerens egne muligheder for at varetage opgaven, og på den anden side hvad husstandens øvrige beboere kan bidrage med.

Dette skal derudover ses i sammenhæng med det konkrete formål med praktisk bistand efter lovens § 83, stk. 1, nr. 2. Det følger af § 83, stk. 4, at formålet med hjælpen dels er at bidrage til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder, dels at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Det indgår også i helhedsvurderingen, om borgeren ved tildeling af andre hjælpeforanstaltninger, herunder teknologiske hjælpemidler, selv vil kunne klare nogle eller flere af opgaverne i hjemmet.

En fælles opgave for husstanden

En husstands øvrige medlemmer kan for eksempel være en ægtefælle og/eller større børn. Både en ægtefælle og større børn må forventes at kunne udføre en vis del af de praktiske opgaver i hjemmet. At holde hus og hjem er en fælles opgave i alle familier, og det gælder derfor også i familier, hvor et medlem har en nedsat funktionsevne.

At der netop er tale om en fælles opgave for husstandens medlemmer at klare de praktiske opgaver i hjemmet betyder dog også, at alle praktiske opgaver i hjemmet ikke automatisk kan pålægges en husstands øvrige medlemmer, for eksempel en rask ægtefælle.

Kommunen kan derfor ikke give afslag på praktisk hjælp, allerede fordi der er raske husstandsmedlemmer til at varetage de opgaver, der søges om hjælp til. Der skal i det enkelte tilfælde foretages en konkret og individuel vurdering af husstandens samlede muligheder for at udføre de praktiske opgaver i hjemmet.

At der skal tages hensyn til husstandens samlede situation betyder på den anden side også, at der skal ses på, hvilke opgaver borgeren selv kan udføre.

Afvejning og fordeling af opgaverne

Den nærmere afvejning og fordeling af de praktiske opgaver i hjemmet mellem husstandsmedlemmerne vil altid bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

På den ene side er der altså en forventning om, at en ægtefælle og/eller større børn kan bidrage til at løse de praktiske opgaver i hjemmet.

På den anden side skal der i den samlede vurdering tages hensyn til, at familien kan fungere så normalt som muligt med de særlige belastninger, der følger af et familiemedlems fysiske eller psykiske funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer. Det er således ikke hensigten, at den øvrige familie skal fungere som en plejeforanstaltning for personen.

At der efter principmeddelelsens ordlyd skal ske en forholdsmæssig fordeling af opgaverne er ikke ensbetydende med en matematisk procentvis fordeling af opgaverne.

Den raske ægtefælles andel af de praktiske opgaver vil således godt kunne overstige halvdelen af de samlede opgaver, da der i det konkrete tilfælde skal ses på opgavernes karakter, og hvilke opgaver borgeren selv er i stand til at varetage. Det er en konkret og individuel vurdering, som kommunen skal foretage i det enkelte tilfælde.

Det kan indgå i vurderingen, om borgeren har et begrænset hjælpebehov, og selv kan udføre visse dele af de praktiske opgaver i hjemmet, og hvor andre i husstanden kan udføre de dele af de praktiske opgaver, som borgeren ikke selv er i stand til, og har søgt om hjælp til.

Omvendt skal det også indgå i vurderingen, om borgeren har et stort hjælpebehov, eller hvor selve opgaven på grund af borgerens funktionsnedsættelse har et omfattende omfang. Det kan betyde, at den øvrige husstand ikke umiddelbart vil kunne pålægges alle de opgaver, som borgeren ikke selv kan varetage.

Handlinger tilknyttet webside

Sidst opdateret 18.12.2020

Sidst opdateret 18.12.2020

Ring: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring