Principmeddelelse angiver, hvad kommunen skal gøre, hvis botilbud opsiger aftaler om placering af borgere

Af souschef Mia Enghardt Korsholm

Hvis en borger er visiteret til et botilbud, kan botilbuddet opsige aftalen med kommunen om placering af en borger. Herefter kan borgeren ikke blive boende på botilbuddet, og kommunen må derfor udvisitere borgeren fra botilbuddet.

Dette ændrer ikke ved, at kommunen er forpligtet til at hjælpe borgeren i samme omfang som hidtil, og herunder sørge for at borgeren fortsat modtager den fornødne hjælp. Hvis borger bor på et botilbudslignende tilbud oprettet efter almenboliglovens regler, kan hverken botilbuddet eller kommunen opsige borgerens lejekontrakt. 

En borgers ophold i et botilbud

En borger kan på baggrund af en konkret afgørelse truffet af kommunen efter servicelovens §§ 107 eller 108 tilbydes ophold på (midlertidigt eller længerevarende) botilbud. Efter bestemmelserne skal kommunen tilbyde ophold i botilbud til de relevante persongrupper. Forud for afgørelsen vil det pågældende botilbud have accepteret at modtage borgeren.

En borgers ophold i et bestemt botilbud bygger altså dels på en afgørelse rettet mod borgeren (fra kommunen) om visitering til botilbuddet, dels på en aftale mellem kommunen og botilbuddet om, at borgeren kan placeres på det pågældende botilbud. 

Serviceloven regulerer retsstillingen mellem borgeren og kommunen, men ikke forholdet mellem kommunen og et botilbud. Kommunens aftale med et botilbud om placering af en borger, er således ikke reguleret af serviceloven, ligesom botilbuddet ikke er forpligtet over for borgeren efter servicelovens regler. Botilbuddet er forpligtet af aftalen med kommunen og eventuelt relevante vilkår i godkendelsen fra Socialtilsynet. 

Principmeddelelse 47-22 fastslår på baggrund heraf bl.a., at et botilbud kan opsige en aftale om placering af en borger på botilbuddet i overensstemmelse med aftalen med kommunen.

Nærmere om opsigelser

Et botilbuds opsigelse af en aftale om placering af en borger kan skyldes en række forskellige forhold, herunder at borgeren viser sig ikke at være i botilbuddets målgruppe, eller at borgeren er blevet dårligere og personalet i botilbuddets kompetencer derfor ikke længere matcher borgers behov.

Hvis et botilbud opsiger en aftale om placering af en borger, vil det indebære, at borgeren som følge af opsigelsen ikke kan anses for at være placeret i et egnet botilbud. 

Kommunen vil i disse situationer i overensstemmelse med servicelovens almindelige regler være forpligtet til at sikre, at borgeren fortsat får den hjælp, borgeren har behov for, herunder i relevant omfang ved visitation til et nyt botilbud. 

Hvis kommunen mener, at et botilbuds opsigelse af en konkret aftale ikke er berettiget, vil det afhængigt af botilbuddets karakter være nødvendigt for kommunen enten at gå til domstolene eller at rette henvendelse til Socialtilsynet. I de tilfælde, hvor der er tale om kommunale (eller regionale) botilbud, vil spørgsmålet om sagligheden af en opsigelse efter omstændighederne kunne henføres til tilsynet med kommuner og regioner. 

Selv hvis kommunen vil indbringe en opsigelse for fx domstolene, skal kommunen i den periode, hvor der pågår en afklaring af, om opsigelsen var berettiget, fortsat sikre sig, at borgeren får den nødvendige hjælp. 

Hvad skal kommunen gøre?

Hvis et botilbud har opsagt aftalen med kommunen om placeringen af en borger, og kommunen derfor udvisiterer borgeren, er kommunen forpligtet til at sikre, at borgeren fortsat får den nødvendige hjælp. Dette kan i nogle tilfælde ske ved visitering til et nyt botilbud. 

Tilfælde, hvor borgeren samtykker til at blive flyttet til et nyt botilbud, vil næppe give anledning til problemer i praksis. 

Hvis borgeren derimod ikke kan eller vil afgive informeret samtykke til flytningen, skal der foretages en vurdering af, om servicelovens betingelser for flytning uden samtykke er opfyldt. 

Som det fremgår, skal det lægges til grund, at borgeren ikke er placeret i et egnet tilbud, hvis et botilbud har opsagt aftalen med kommunen om placeringen af en borger. Dette skal ikke forstås sådan, at betingelserne for flytning uden samtykke altid uden videre vil være opfyldt i disse tilfælde. 

Kommunen skal således altid foretage en fyldestgørende, konkret og individuel vurdering af, om samtlige betingelser for flytning uden samtykke er opfyldt i den konkrete situation. 

Hvis en borger ikke kan eller vil afgive informeret samtykke til flytning, og betingelserne for flytning uden samtykke ikke er opfyldt, kan kommunen ikke flytte borgeren til et andet botilbud. Kommunen er dog fortsat forpligtet til at sørge for, at borgeren får den hjælp, borgeren har behov for. 

Botilbudslignende tilbud efter almenboligloven

Det fremgår af principmeddelelse 47-22, at tilsvarende betragtninger som dem, der gælder for botilbud efter servicelovens §§ 107 og 108, gør sig gældende, hvis et botilbudslignende tilbud oprettet efter almenboliglovens regler opsiger aftalen med kommunen om at levere hjælp til en borger. 

Det betyder, at et botilbudslignende tilbud oprettet efter almenboliglovens regler kan opsige aftalen om at levere hjælp til borgeren, der herefter ikke får den nødvendige hjælp. En sådan opsigelse vil i realiteten kunne sidestilles med en opsigelse fra et botilbud efter servicelovens §§ 107 eller 108. I disse situationer er kommunen således også forpligtet til at sørge for, at borgeren på anden vis får den hjælp, borgeren har behov for. Det kan fx betyde, at kommunen skal levere hjælpen i borgerens nuværende bolig, hvis det er muligt. 

I forhold til et botilbudslignende tilbud oprettet efter almenboliglovens regler er det vigtigt at være opmærksom på, at hverken botilbuddet eller kommunen kan opsige en borgers lejekontrakt, ligesom en borger heller ikke kan pålægges selv at opsige sin lejekontrakt.

Opsigelse af en lejekontrakt kan således alene ske, hvis betingelserne for opsigelse efter lov om leje af almene boliger er opfyldt. Det gælder også selvom tilbuddet opsiger aftalen med kommunen om levering af hjælp til borgeren. 

Hvis borgeren ikke vil eller kan samtykke til flytning, og betingelserne for flytning uden samtykke ikke er opfyldt, kan kommunen ikke flytte borgeren til et nyt botilbud. Det ændrer imidlertid ikke på kommunens forpligtelse til at sørge for, at borgeren fortsat får den hjælp, borgeren har behov for. 

Ankestyrelsen kan ikke tage stilling til spørgsmål efter lejeloven, og principmeddelelse 47-22 omhandler derfor ikke lejeretlige spørgsmål, herunder spørgsmål om opsigelse af lejekontrakter.