Handicapsags-barometret 2023 – fejl med betydning for afgørelsen i knap halvdelen af sager om ledsagelse

Ankestyrelsen har som noget nyt udgivet et Handicapsagsbarometer. Formålet med barometret er at undersøge kvaliteten af sagsbehandlingen i landets kommuner i sager, som ikke er påklaget til Ankestyrelsen. Barometret for 2023 viser, at 47 procent af sager om ledsagelse til voksne efter servicelovens § 97 havde retlige mangler med væsentlig betydning for afgørelsens rigtighed.

Af fuldmægtige Lotte Thost og Pernille Tullin Larsen

I Handicapsagsbarometret for 2023 har Ankestyrelsen på baggrund af en gennemgang af 385 sager fra alle landets kommuner undersøgt, om de efterlever loven og Ankestyrelsens praksis i sager om ledsagelse til voksne efter servicelovens § 97.

Sagerne er ikke påklaget til Ankestyrelsen og omfatter både afgørelser om bevilling af og afslag på ledsagelse. Vi kan med denne gennemgang af 385 sager for første gang give et generelt billede af kvaliteten af kommunernes sagsbehandling i forhold til de sager, som borgerne ikke har valgt at klage over.

Barometret viser blandt andet, at den mest udbredte retlige mangel er manglende sagsoplysning, og at kommunerne har udfordringer med at foretage en korrekt vurdering af, om en borger er i målgruppen for en ledsageordning.

Om handicapsagsbarometret

Et bredt politisk flertal aftalte i november 2021 at styrke borgernes retssikkerhed på handicapområdet med midler fra reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet, også kaldet SSA-reserven. Aftalen er mundet ud i en lang række initiativer i Ankestyrelsen og Social og Boligstyrelsen. Handicapsagsbarometrene er ét af Ankestyrelsens retssikkerhedsinitiativer. Der vil i perioden 2023-25 komme fire handicapsagsbarometre.

Ankestyrelsen gennemgår i forbindelse med Handicapsagsbarometrene sager fra alle landets kommuner med henblik på at give et generelt billede af kvaliteten i sagsbehandlingen i kommunerne på handicapområdet. Sagerne, der indgår i barometeret, er sager, der ikke er påklaget til Ankestyrelsen.

Vi gennemgår 385 sager på fire udvalgte områder af socialområdet om enten børn eller voksne med handicap i perioden 2023-2025. Vi gennemgår således i alt 1540 sager i perioden for at se om kommunernes afgørelser er i overensstemmelse med regler og praksis:

I 2023: Ledsagelse til voksne, servicelovens § 97.
I 2024: Dækning af merudgifter til børn og voksne, servicelovens §§ 41 og 100.
I 2025: Dækning af tabt arbejdsfortjeneste, barnets lov § 87

Blandt de 385 gennemgåede sager om ledsagelse til voksne efter servicelovens § 97 er der 293 sager om bevilling af ledsagelse (76 procent af de gennemgåede sager) og 92 sager om afslag eller delvist afslag på ledsagelse (24 procent af de gennemgåede sager). Undersøgelsen er baseret på de sagsakter, som kommunerne har sendt ind.

Barometrets resultater er generaliserbare på tværs af landets kommuner. Resultaterne kan derimod ikke anvendes til at vurdere den enkelte kommunes generelle sagsbehandling.

Der er retlige mangler i lidt over halvdelen af sagerne

Handicapsagsbarometret 2023 viser, at der er en eller flere retlige mangler i 51 procent af sagerne. I 47 procent af de gennemgåede sager ville de retlige mangler have haft betydning for Ankestyrelsens vurdering af afgørelsen. Hvis de var blevet påklaget til Ankestyrelsen, ville vi ikke have stadfæstet afgørelsen, da vi enten ville have ændret afgørelsen eller hjemvist den til genbehandling i kommunen. I de sidste fire procent af sagerne ville manglerne ikke have haft betydning for Ankestyrelsens vurdering af afgørelsens resultat, idet vi ud fra sagsoplysninger ville have været enige i sagens resultat, men vi ville have kritiseret den retlige mangel.

Manglende sagsoplysning er den mest udbredte retlige mangel

I 42 procent af samtlige 385 sager mangler der sagsoplysninger af væsentlig betydning for afgørelsen. Det drejer sig i næsten alle disse sager om, at der mangler oplysninger om borgerens behov for støtte under ledsagelsen, som kan belyse, om borger har behov for socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85 under ledsagelsen.

En anden udbredt mangel er, at kommunen har foretaget en forkert vurdering, hvilket er tilfældet i 24 procent af samtlige 385 sager. Vi ser i nogle sager, at kommunen har vurderet, at borger har ret til en ledsagerordning efter servicelovens § 97, selvom der er tilstrækkelige oplysninger i sagen til, at det kan fastslås, at borger ikke opfylder betingelserne for ordningen.

Der er også sager, hvor afgørelsen om ledsagelse lider af mangel på hjemmel (syv procent af samtlige sager), idet kommunen har behandlet ansøgningen om støtte efter en forkert bestemmelse eller har fortolket bestemmelsen forkert. Derudover har kommunen i seks procent af samtlige sager ikke i tilstrækkelig grad begrundet, hvorfor afgørelsen har fået et bestemt resultat.

Kommunerne er gode til at partshøre borgeren. I alle 385 sager er borgeren blevet partshørt. Endelig er der kun én sag, hvor der i afgørelsen ses at være udøvet skøn under regel.

De ikke påklagede sager ville i højere grad end de påklagede sager blive omgjort

I Handicapsagsbarometret 2023 vurderer Ankestyrelsen, at afgørelsen i 53 procent af sagerne er i overensstemmelse med regler og praksis og derfor ville blive stadfæstet, hvis de var blevet påklaget til Ankestyrelsen. Af Ankestatistikken fremgår det, at 73 procent af kommunernes afgørelser om ledsagelse efter § 97, som har været påklaget til Ankestyrelsen i samme periode, er blevet stadfæstet. Der er herved færre sager, som ville blive stadfæstet blandt de ikke påklagede sager end blandt de påklagede sager.

Vi skal dog bemærke, at kommunen i de sager, der er gennemgået i forbindelse med Handicapsagsbarometret, ikke har haft mulighed for at foretage en genvurdering, inden Ankestyrelsen har vurderet sagen. I almindelige klagesager foretager kommunen en genvurdering inden Ankestyrelsen modtager klagesagen. Det kan muligvis være en del af forklaringen på forskellen i omgørelsesprocenten.

Kommunerne har svært ved at vurdere, hvornår borgerne er i målgruppen

Barometret viser, at en af de største udfordringer for kommunerne er at vurdere, hvornår borgeren skal have hjælp efter servicelovens § 97, og hvornår hjælpebehovet skal dækkes efter en anden bestemmelse i serviceloven, herunder særligt bestemmelsen om socialpædagogisk støtte i servicelovens § 85 og praktisk hjælp i servicelovens § 83.

Dette ses eksempelvis i situationer, hvor borgeren skal have hjælp til indkøb af dagligvarer eller praktiske gøremål i hjemmet. Denne udfordring giver sig både til udslag i manglende sagsoplysning, manglende begrundelse og forkert vurdering, men det viser sig også som manglende helhedsvurdering.

Barometret viser, at kommunerne ikke altid foretager en helhedsvurdering, og dermed ikke får forholdt sig tilstrækkeligt til borgerens øvrige hjælpebehov. Blandt de gennemgåede sager ser vi, at kommunerne kun har foretaget en tilstrækkelig helhedsvurdering i 37 procent af samtlige 385 sager. Der hvor kommunerne mangler at foretage en helhedsvurdering, fremgår det af sagen, at borgeren kan have brug for en eller flere typer af støtte efter andre regler i den sociale lovgivning.

I 83 procent af de sager, hvor der mangler en helhedsvurdering, indeholder sagen oplysninger om, at borgeren kan have brug for socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85. I 43 procent af disse sager kan borgeren have behov for støtte efter reglerne om personlig og praktisk hjælp efter servicelovens § 83, og i én procent af sagerne kan borgeren have brug for afløsning eller aflastning efter servicelovens § 84.

Barometret viser også, om der er givet korrekt klagevejledning, overholdelse af sagsbehandlingsfrister, og om der er givet tilbud om handleplaner.

Hent Handicapsagsbarometret 2023

Hvilke tiltag tilbyder Ankestyrelsen, som kan styrke kommunernes sagsbehandling på området?

Ankestyrelsen har orienteret om barometrets resultater på et online dialogmøde den 22. maj, hvor alle kommuner var inviteret.

Til efteråret er alle landets kommuner desuden indbudt til en faglig temadag, hvor flere undervisningsmoduler handler om de elementer i sagsbehandlingen, som vi kan se i sagerne fra barometret, at kommunerne har svært ved. Herudover tilbyder vi kommunerne læringsforløb, webinarer og e-læring.

Du kan læse mere om de faglige temadage her: Faglige Temadage — Ankestyrelsen (ast.dk)

Du kan læse mere om Ankestyrelsens læringsforløb her: Ankestyrelsen | Ankestyrelsen (plan2learn.dk)

Tilmeld dig nyhedsbrevet om kurser og vejledning: https://ast.dk/nyheder/tilmeld-dig-nyhedsbrev.