Gå til indhold

Faglige Temadage

Deltag i faglige temadage og få styrket fokus på lovgivningen på handicapområdet og de tilhørende problemstillinger.

Ankestyrelsen afholder en række kompetencegivende faglige temadage målrettet dig, der som sagsbehandler eller faglig leder ønsker at få styrket fokus på lovgivningen på handicapområdet.
De faglige temadage har fokus på lovgivningen på handicapområdet og de tilhørende problemstillinger, der kan opstå, når du behandler en sag. Alle landets kommuner kan deltage på temadagene.

Temadagenes indhold bliver tilrettelagt med afsæt i resultater fra de andre retssikkerhedsinitiativer på handicapområdet, og med det formål, at du som deltager får styrket dine juridiske kompetencer inden for den sociale lovgivning.

Sæt kryds i kalenderen
Temadagene afholdes i 2024, og du kan allerede nu sætte kryds i kalenderen ved datoerne:
Børneområdet: Mandag 30. september 2024
Voksenområdet: Tirsdag 1. oktober 2024

Begge temadage foregår på Nyborg Strand Konferencecenter på Fyn, hvor der er 500 pladser pr. dag. Hver kommune er på forhånd sikret fem pladser pr. dag, når vi åbner den elektroniske tilmelding i marts 2024.

Her kan du læse vores "save the date" invitation til sagsbehandlere og ledere om at sætte kryds i kalenderen. 

Følg med i vores nyhedsbrev Nyt fra Ankestyrelsen og på LinkedIn, hvor vi løbende fortæller om nogle af de moduler, du kan deltage på.

Siden opdateres løbende.

Sidst opdateret 07.12.2023

Ring: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring