Gå til indhold

Vigtig information, når kommunen afgør sager om dækning af tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der hjemmetræner deres børn

I denne artikel fortæller vi blandt andet om, hvilken bestemmelse kommunen skal bruge til at afgøre sager om dækning af tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der hjemmetræner deres børn, og om hvilke rettigheder det medfører for forældrene.

Af specialkonsulent Ditte Scheff Sode Hansen

Det kan nogle gange være svært at vide, hvilken bestemmelse der skal i brug, når man som sagsbehandler skal behandle en sag. Tvivlen opstår fx i de situationer, hvor en borger skal opfylde betingelser i flere bestemmelser for at være berettiget til hjælp. I sager om dækning af tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der hjemmetræner deres børn, får retsgrundlaget fx betydning, hvis kommunen på et tidspunkt stopper hjælpen.

Tabt arbejdsfortjeneste til hjemmetræning

Når kommunen godkender, at forældre hjemmetræner deres barn, har forældrene ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til at gennemføre træningen, hvis betingelserne for at yde hjælpen er opfyldt.

Som sagsbehandler kan du komme i tvivl om, hvilken bestemmelse du skal bruge, når du træffer afgørelse om dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Det er fordi, forældrene skal opfylde betingelserne for hjælp i flere bestemmelser – både bestemmelsen om at forældre, der hjemmetræner deres barn, kan modtage tabt arbejdsfortjeneste (barnets lov § 85, stk. 5), og den generelle bestemmelse om dækning af tabt arbejdsfortjeneste til at passe barnet i hjemmet (barnets lov § 87).

Selv om du skal være opmærksom på betingelserne i begge bestemmelser, er det barnets lov § 87, som du skal bruge til at træffe afgørelsen. Når du eksempelvis træffer en afgørelse om, at nogle forældre, der hjemmetræner, har ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste ti timer om ugen, skal du henvise til barnets lov § 87, jf. § 85, stk. 5.

Det betyder, at uanset om forældrene søger om dækning af tabt arbejdsfortjeneste til at træne eller passe barnet, skal du træffe afgørelse efter samme bestemmelse (§ 87).

At du skal træffe afgørelsen efter den generelle regel om dækning af tabt arbejdsfortjeneste, kan få betydning for forældrene i flere situationer. Det kan eksempelvis være, hvis kommunen senere stopper hjælpen, eller hvis forældrene rejser til udlandet og gerne vil fortsætte med at modtage hjælpen.

Forælderens rettigheder i en varslings- og afviklingsperiode

Når kommunen reducerer hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der hjemmetræner, kan forældrene have ret til at bevare hjælpen i en periode. Uanset om kommunen træffer afgørelse om at nedsætte eller ophøre hjælpen, er det vigtigt at være opmærksom på, at du som sagsbehandler skal træffe afgørelsen efter barnets lov § 87. Det er fordi, at de regler, som giver ret til at bevare hjælpen, kun nævner § 87, og ikke § 85, stk. 5. Bruger du den forkerte bestemmelse, kan din afgørelse få virkning med det samme, selvom forældrene har ret til at indrette sig på en ny økonomisk situation i en periode

Ved ophør

Når kommunen træffer afgørelse om ophør af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, skal kommunen varsle forælderen om ophør og give en afviklingsperiode. Klager forælderen over afgørelsen, bliver retten til hjælp bevaret i mindst 28 uger.

Det står i reglerne om varslingsordningen (barnets lov § 11), at blandt andet dækning af tabt arbejdsfortjeneste, jf. § 87 er omfattet. Fordi dækning af tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der hjemmetræner, bliver givet efter § 87, har forældrene altså ret til en varslings- og afviklingsperiode, hvis kommunen træffer afgørelse om, at de ikke længere har ret til hjælpen, dvs. kommunen træffer afgørelse om ophør.

Indtil 1. januar 2024 stod reglerne om særlig hjælp og støtte til børn og unge under 18 år med nedsat funktionsevne og deres familier i serviceloven. Efter 1. januar 2024 er det barnets lov, der indeholder de gældende bestemmelser. Indholdet af reglerne, herunder også reglerne om varslingsordning, er de samme som hidtil.

Ved nedsættelse af hjælp

Forældre, som modtager dækning af tabt arbejdsfortjeneste til at hjemmetræne deres barn, har også ret til at bevare hjælpen i en indretningsperiode, hvis kommunen nedsætter hjælpen betydeligt.

Det skyldes, at kommunen skal bevillige en indretningsperiode, hvis kommunen nedsætter hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 87 betydeligt (principmeddelelse 231-10).

Træffer kommunen eksempelvis afgørelse om, at en forælder, der modtager dækning af tabt arbejdsfortjeneste i 30 timer om ugen til at hjemmetræne, fremadrettet har ret til hjælpen i 5 timer om ugen, skal kommunen give en indretningsperiode, fordi der er tale om en betydelig nedsættelse af hjælp, der er ydet efter § 87.

Hjælpen kan tages med til udlandet

Ved midlertidigt ophold i udlandet kan man kun tage den hjælp med, som er nævnt i udlandsbekendtgørelsens § 1. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste, som er bevilliget efter barnets lov § 87, er en af de typer af hjælp, som er nævnt, og som borger derfor kan tage med (udlandsbekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 4).

Dog skal de øvrige betingelser i udlandsbekendtgørelsen også være opfyldt, for at forældre, der er bevilliget dækning efter § 87 i barnets lov, kan medtage ydelsen under midlertidige udlandsophold.

Det betyder, at forældre, der er bevilliget dækning af tabt arbejdsfortjeneste til at hjemmetræne deres barn, kan medtage ydelsen under midlertidige udlandsophold, hvis betingelserne i udlandsbekendtgørelsen i øvrigt er opfyldt.

Læs Udlandsbekendtgørelsen

Afgørelse om afløsning og aflastning træffes efter barnets lov

Også i andre situationer end tabt arbejdsfortjeneste ved hjemmetræning har det betydning, at du er klar over, hvilken bestemmelse du skal bruge, når du træffer afgørelsen. Når du fx behandler en sag om afløsning og aflastning til forældre til et barn med nedsat funktionsevne, eller en sag om en af de andre typer af hjælp i serviceloven, som er nævnt i barnets lov § 90, skal du være opmærksom på, at du skal træffe afgørelsen efter barnets lov. Det fastslår en ny principmeddelelse 8-24.

Det betyder, at selv om betingelserne for bevilling af afløsning og aflastning står i servicelovens § 84, stk. 1, hvor det bl.a., også skal være opfyldt, at barnet skal have en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal du træffe afgørelsen efter barnets lov § 90.

Når du eksempelvis bevilliger afløsning eller aflastning, skal du altså i afgørelsen henvise til, at hjælpen er givet efter barnets lov § 90, nr. 2, jf. servicelovens § 84, stk. 1. Det betyder eksempelvis, at du skal være opmærksom på at behandle sagen efter de procesregler, der er i barnets lov. Det betyder blandt andet, at barnet løbende skal være inddraget ved samtaler eller anden direkte kontakt, inden du træffer afgørelser eller beslutninger, som vedrører barnets forhold. Kravet om, at du skal inddrage barnet, står i barnets lov § 5, stk. 3.

Om Barnets lov §90

Afgørelsens hjemmel

Barnets lov § 90 er en videreførelse af servicelovens § 44 som hjemmel til handicapkompenserende ydelser til børn og unge.

Afgørelser om de typer af hjælp, der er nævnt i § 90, træffes efter barnets lov.

De procesregler, der fremgår af barnets lov, herunder reglerne om inddragelse, gælder derfor også.

Ved vurderingen af, om der kan ydes hjælp efter bestemmelsen, skal betingelserne i de relevante bestemmelser i serviceloven være opfyldt.

Læs Principmeddelelse 8-24

Sidst opdateret 25.09.2024

Ring: 33 41 12 00 man-tirs og tors-fre kl. 9-15. Onsdag lukket

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring