Inddragelsen af samarbejdspartnere styrker sagsbehandlingen i sager om æresrelateret konflikt og negativ social kontrol
Af fuldmægtig Tobias Sønderby Jørgensen
Når kommunerne har sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, kan det være udfordrende at finde ud af, hvordan sagen håndteres bedst muligt. Viden på området viser, at denne type sager håndteres bedre, hvis der bliver iværksat et godt samarbejde om sagen med relevante aktører.
Det bekræfter rådgivere på tværs af børne- og voksenområdet i seks kommuner i Ankestyrelsens undersøgelse. De oplever, at inddragelsen af både interne og eksterne samarbejdspartnere styrker sagsbehandlingen i sager, der kan være udfordrende for den enkelte sagsbehandler:
”Nu har jeg været i det her game i mange år, og jeg synes altid, det er hårdt, når man hører om børn, der ikke har det godt, men der er bare noget andet, der er svært her. Fordi det kan være en hel familie tilbage i generationer, der er filtret ind i noget, som vi ikke helt forstår. Fordi noget af det nogle gange bliver kultur, og nogle gange et uhensigtsmæssigt opdragelsesmønster. Der er rigtig mange ting på spil. Så det at kunne drøfte det med hinanden [er vigtigt], fordi det er meget svært at være i.” (Rådgiver på børneområdet)
Æresrelaterede konflikter dækker over konflikter, der opstår inden for nære familiære relationer, og hvor konflikten skyldes en opfattelse af, at familiens ære er blevet krænket. Familiens ære er knyttet til en opfattelse af familien som en samlet enhed – et fællesskab, hvor den enkeltes handlinger påvirker hele familien og dens ære.
Negativ social kontrol refererer til handlinger, styring, kontrol eller sanktioner, der i væsentlig grad hæmmer eller begrænser den enkeltes livsudfoldelse, adfærd, valg og rettigheder. Det kan for eksempel være kontrol eller restriktioner i forhold til livsstil, fritidsaktiviteter, sociale relationer, valg af ægtefælle eller retten til at bestemme over sin egen krop.
Kilde: Forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering. National handlingsplan (Regeringen 2016).
Rådgiverne fortæller, at inddragelsen af samarbejdspartnere giver en mere helhedsorienteret indsats, fordi det giver mulighed for at kunne sparre med kollegaer og andre fagpersoner om sagen. Det bidrager med perspektiver fra forskellige fagligheder, som styrker sagsbehandlingen. Samtidig sikrer man, at alle myndigheder rundt om borgeren eller familien arbejder i samme retning.
Samarbejdet skaber også tryghed for den ansvarlige rådgiver, fordi de ikke skal stå alene med sagen og beslutninger i de forskellige faser af sagsbehandlingen. Rådgiverne beskriver, at det er vigtigt at få andres bidrag på sagerne, og at det samtidig kan skabe tryghed for den enkelte sagsbehandler at få bekræftet sine beslutninger af specialiserede fagpersoner.
Det gode samarbejde er også at have kendskab til hinanden
Rådgiverne i undersøgelsen beskriver, at det gode samarbejde med samarbejdspartnere handler om at have kendskab til hinanden. Det gælder både i forhold til interne samarbejdspartnere i kommunen, som for eksempel medarbejdere i andre afdelinger i kommunen, og i forhold til eksterne samarbejdspartnere som eksempelvis politiet, sikkerhedskonsulenter og krisecentre. De fremhæver, at det både er vigtigt at have et relationelt kendskab samt et kendskab til hinandens fagligheder.
Et relationelt kendskab understøtter samarbejdet, fordi det er nødvendigt for rådgiverne at kunne sætte ansigt på deres relevante samarbejdspartnere. På den måde ved de, hvem de skal kontakte, når de støder på en sag, hvor der er mistanke om eller kendskab til negativ social kontrol.
Samtidig er kendskabet til hinandens fagområder vigtigt. Rådgiverne understreger vigtigheden af, at alle kender hinandens fagligheder og kompetencer, når man indgår i et samarbejde. Det sikrer, at der ikke opstår tvivl i samarbejdet om, hvem der har ansvaret for hvilke dele af sagen.
De fortæller også, at kendskabet til hinanden hænger sammen med at have direkte kontaktpersoner hos de relevante samarbejdspartnere, så der er sikret en tilgængelighed, når behovet for at samarbejde opstår.
Udfordringer med systematisering og deling af viden
Rådgiverne i kommunerne oplever, at samarbejdet i sager om æresrelateret konflikt og negativ social kontrol generelt fungerer godt og styrker sagsbehandlingen. På tværs af kommunerne er der dog forskel på, hvem man samarbejder med, samt hvornår og hvordan man trækker på samarbejdspartnerne.
Flere fortæller, at samarbejdet ofte er ad hoc-baseret, hvilket kan hænge sammen med, at handlingsplaner ikke altid er aktive dokumenter, der bliver brugt i sagsbehandlingen. Rådgiverne peger på, at mere aktive handlingsplaner kunne gøre inddragelsen af samarbejdspartnere mere systematisk og give bedre mulighed for at opdage sager om æresrelateret konflikt og negativ social kontrol.
En anden udfordring for det gode samarbejde er, at det kan være svært at dele viden på tværs af myndigheder. I kommunerne oplever de, at det i nogle situationer kan være svært at sparre om specifikke sager på tværs af afdelinger i kommunen og med eksterne samarbejdspartnere, herunder især politiet. Nogle efterspørger et særskilt forum, hvor de kan drøfte sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol med politiet.
Undersøgelsen indeholder flere af kommunernes erfaringer med at samarbejde om håndteringen af sager om æresrelateret konflikt og negativ social kontrol. Rapporten berører blandt andet kommuners erfaringer med at få viden om negativ social kontrol gennem eksempelvis underretninger, kommunernes organisering af håndteringen af denne type sager, samt rådgivernes erfaringer med at samarbejde med en række både interne og eksterne samarbejdspartnere.
Undersøgelsen er baseret på gruppeinterview med rådgivere på både børne- og voksenområdet i seks kommuner. De seks kommuner er udvalgt, fordi de har udarbejdet handlingsplaner for æresrelateret konflikt og negativ social kontrol. Undersøgelsen fokuserer på, hvem kommunerne samarbejder med, hvornår og hvordan de samarbejder, samt hvad der understøtter et godt samarbejde i sager om æresrelateret konflikt og negativ social kontrol.
Undersøgelsen er bestilt af Styrelsen for International Rekruttering og Integration.