Ny undersøgelse: Stort sammenfald i, hvilke udfordringer kommunerne har med centrale sagsbehandlingsregler på tværs af socialområdet

Af fuldmægtig Aksel Klint Bastegaard

Både forvaltningsloven og retssikkerhedsloven stiller en række krav, som har til formål at sikre borgerens retssikkerhed, når offentlige myndigheder behandler sager på socialområdet. Men oplever kommunerne udfordringer i sagsbehandlingen, som kan svække borgerens retssikkerhed? Og i hvilket omfang har kommunerne tilrettelagt et politisk og ledelsesmæssigt fokus på borgerens retssikkerhed?

Det har Retssikkerhedsenheden set på i en ny undersøgelse, hvor vi har vi spurgt både ledere og borgerrådgivere i fem kommuner om, hvordan kommunerne arbejder med en række centrale sagsbehandlingsregler på socialområdet. Generelt peger undersøgelsen på, at der er et stort sammenfald i, hvilke udfordringer kommuner og borgerrådgivere oplever i arbejdet med centrale sagsbehandlingsregler – både på området for udsatte voksne, udsatte børn, voksne med handicap og børn med handicap.

I denne artikel fremhæver vi et udpluk af de retssikkerhedsmæssige udfordringer og positive erfaringer, som undersøgelsen adresserer.

Det er svært at få vejledt borgeren på tværs af det sociale område

Det er centralt for kommunernes behandling af en borgers sag, at sagen behandles i forhold til alle de muligheder, der findes i den sociale lovgivning. Desuden er det kommunens ansvar at yde vejledning og bistand, når en borger retter henvendelse. Men i undersøgelsen ser vi, at den helhedsorienterede vejledning ikke altid er lige let for kommunerne at gennemføre.

Det skyldes blandt andet, at sagsbehandlerne skal dække et forholdsvist bredt lovkompleks, mens kommunens inddeling i forvaltningssøjler gør det svært for sagsbehandleren at overskue mulighedsrummet for de støttemuligheder, kommunen kan tilbyde borgeren. Dette kan få den konsekvens, at borgeren selv bliver ansvarlig for at identificere den relevante afdeling i kommunen på trods af, at kommunen skal agere som en enhedsforvaltning over for borgeren.

I undersøgelsen spørger vi 185 ledere på tværs af socialområdet om, hvilke udfordringer de oplever i sagsbehandlingen. Her svarer 49 procent, at det kan være udfordrende at sikre den helhedsorienterede vejledning af borgeren.

Socialt udsatte medvirker i mindre grad end borgere med handicap

Det fremgår af retssikkerhedsloven, at borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Borgeren har altså ret til at indgå i sagen, og kommunen har pligt til at tilrettelægge sagsbehandlingen, så borgerens medvirken er mulig. Dog peger flere borgerrådgivere på, at der kan være forskel på, i hvor høj grad borgere reelt medvirker i sagsbehandlingen alt efter, om der er tale om indsatser på handicap- eller udsatteområdet.

Flere kommuner oplever, at der er en større tendens til, at borgere og pårørende på handicapområdet kommenterer på, og har indsigelser mod, kommunens afgørelser og vurderinger. Det begrunder kommunerne med, at borgere på handicapområdet enten er mere ressourcestærke eller har et tættere netværk af pårørende til at hjælpe sig. I et retssikkerhedsmæssigt perspektiv kan det medføre forskelle på borgerens medvirken i sagsforløbet på tværs af de to målgrupper, selvom borgerens ret til inddragelse i egen sag juridisk set er den samme.

Flere kommuner fortæller dog, at de lægger vægt på at tydeliggøre, hvad borgeren kan forvente i sagsforløbet. De fremhæver eksempler på visualiseringer af sagsforløbet for borgeren i tidslinjer som et særligt givtigt redskab i den sammenhæng.

Det er ikke altid klart for borgeren, hvornår der er tale om en partshøring, og hvad formålet med partshøringen er

Borgeren har lovmæssigt krav på at blive partshørt over de faktiske oplysninger i sagen, som er til ugunst for borgeren, og som borgeren ikke er bekendt med, inden kommunen træffer en afgørelse. Undersøgelsen peger imidlertid på, at der kan være en uoverensstemmelse i kommunens oplevelse af at have overholdt det processuelle retskrav om partshøring og borgerens faktiske oplevelse af at være blevet partshørt. En uoverensstemmelse som ifølge de interviewede ledere og borgerrådgivere grundlæggende bunder i en mangelfuld kommunikation om partshøringens formål fra kommunens side.

Flere kommuner fremhæver i forlængelse heraf, at der er en stor gevinst ved at supplere den skriftlige partshøring med en mundtlig dialog, mens der i flere kommuner er fokus på at undervise sagsbehandlerne i netop partshøringen.

Det rette sprogbrug i afgørelsen er centralt for borgerens forståelse af afgørelsens resultat

Mangelfuld kommunikation er ikke kun et problem i forbindelse med partshøringen. Kommunens kommunikation har også betydning for borgerens forståelse af kommunens begrundelse for den endelige afgørelse i sagen.

Både kommuner og borgerrådgivere bemærker, hvordan afgørelsens begrundelse i nogle tilfælde bliver for indforstået og derfor ikke fremstår tydelig nok for borgeren. Hvis begrundelsen i afgørelsen er mangelfuld, vil afgørelsen som udgangspunkt være ugyldig, hvis ikke kommunen selv eller Ankestyrelsen kan rette op på fejlen i forbindelse med klagen. Det gælder, hvis borgeren ikke er i stand til at læse, hvorfor resultatet blev, som det blev, også selvom resultatet af afgørelsen egentlig var rigtig.

Når vi spørger ledere, så underbygges det, at der kan være udfordringer i udformningen af afgørelsen. I spørgeskemaundersøgelsen svarer 82 procent af 185 ledere, at de oplever det som en svær balance at sikre, at sproget i afgørelsen på samme tid er forståeligt for borgeren og juridisk fyldestgørende.

Kommunalpolitisk og ledelsesmæssig fokus på retssikkerhed kan styrke kvaliteten i sagsbehandlingen

I undersøgelsen afdækker vi også, hvordan kommunerne har organiseret arbejdet med retssikkerhed, herunder brugen af ledelsestilsyn. Flere ledere fremhæver, at ledelsestilsyn er et brugbart redskab, der både identificerer problematiske forhold i den konkrete sagsbehandling og kan inspirere ledelsen til læringsforløb i hele afdelingen. Derudover giver en leder udtryk for en oplevelse af, at tilsynet er med til at opdyrke en faglig stolthed blandt sagsbehandlerne.

I spørgeskemaundersøgelsen svarer 91 procent af de 185 ledere, at de har en procedure for ledelsestilsyn, og størstedelen oplever, at ledelsestilsynet er med til at styrke sagsbehandlernes færdigheder i forhold til at sikre retssikkerhed i sagsbehandlingen.

En leder fortæller desuden, at kommunalpolitisk og ledelsesmæssig vægtning af retssikkerhed har betydning for den konkrete sagsbehandling. I denne forbindelse får kommunalpolitisk fokus på fx borgerinddragelse praktisk betydning i sagsbehandlernes arbejde; ”for der er stor forskel på, om man [i visionen] tænker recovery-orienteret i yderste grad, eller om man tænker, at det skal gå rimeligt og økonomisk. Der er en kæmpe forskel på, hvordan man ser det udmønte sig i det praktiske arbejde.”

Det er Retssikkerhedsenheden i Ankestyrelsen, der står bag undersøgelsen, som er bestilt af Det Rådgivende Organ. Det Rådgivende Organ består af repræsentanter fra Kommunernes Landsforening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Børnerådet og JUSTITIA, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Institut for Menneskerettigheder og Rådet for Socialt Udsatte.

Læs hele undersøgelsen her