Ny undersøgelse: Godt halvdelen af landets kommuner har brugt observationer til at oplyse sager på voksenhandicapområdet

Af fuldmægtige Maria Nørgaard Lyngsø og Maj Bjerre 

Observation er en metode, som kommunerne kan bruge, når de skal oplyse en sag. Vi definerer i undersøgelsen observationer som iagttagelser, hvor formålet er at observere situationer, hvor eksempelvis personlige og praktiske opgaver bliver udført. 

Den retlige ramme for brug af observationer til sagsoplysning

I forbindelse med undersøgelsen har Ankestyrelsen beskrevet den retlige ramme for brug af observationer til sagsoplysning på voksenhandicapområdet. Beskrivelsen har til formål at tydeliggøre kommunernes handlerum i forhold til brug af observationer. 

Sagsoplysningen skal være saglig og proportional

Der er ikke klare regler for, hvilke midler myndighederne må bruge til at oplyse en sag. Sagsoplysningen er som udgangspunkt kun begrænset af de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om saglighed og proportionalitet og eventuelle grænser opstillet i særbestemmelser. 

Myndighederne skal anvende det eller de lovlige sagsoplysningsmidler, som er relevante for at oplyse den konkrete sag tilstrækkeligt. Der er altså tale om en vurdering af, hvilke midler der er bedst egnede til at opnå formålet i den konkrete sag. 

Observationer kan være et relevant sagsoplysningsskridt

Kommunerne kan være både berettigede og forpligtede til at foretage relevante observationer af borgeren i en sag. Kommunerne må dog kun benytte observationer, hvis sagen ikke kan oplyses tilstrækkeligt ad anden vej, eller hvis andre muligheder for at få oplysninger i sagen er mindst lige så intensive eller urimeligt byrdefulde for borgeren. 

Derudover skal observationerne tilrettelægges, så de er mindst muligt indgribende over for borgeren. 

Sagsoplysningen skal bidrage til, at myndighederne træffer en korrekt afgørelse. Kan myndighederne ikke få tilstrækkelige oplysninger til at vurdere borgerens behov, kan resultatet i sidste ende blive, at kommunen giver afslag på borgerens ansøgning. 

49 kommuner har brugt observationer

49 ud af de 90 kommuner, der har besvaret et spørgeskema i forbindelse med undersøgelsen, har i en eller flere sager brugt observationer inden for de seneste tre år. De

fleste af de 49 kommuner oplyser, at de bruger observationer i under 10 procent af deres sager på voksenhandicapområdet. Derudover viser undersøgelsen, at observationer primært bliver brugt i sager efter servicelovens §§ 95 om kontant tilskud og 96 om borgerstyret personlig assistance (BPA).

Begge ordninger bliver bevilget til borgere med handicap, som har brug for massiv hjælp og støtte for at klare hverdagen. Kommunerne beskriver, at det for eksempel kan være nødvendigt at foretage observationer i komplicerede sager, hvor borgerens støttebehov er meget sammensat, eller i sager, hvor der er modstridende oplysninger. 

41 kommuner har oplyst, at de ikke har brugt observationer de seneste tre år. Disse kommuner oplyser også, at det ikke har været nødvendigt at bruge observationer, da de har fået sagen oplyst tilstrækkeligt på anden vis - for eksempel ved samtaler med borgeren og udtalelser fra en læge. Flere kommuner beskriver, at det kan blive relevant at foretage observationer på et senere tidspunkt, hvis der er stor uenighed om støttebehovet mellem borgeren og kommunen. 

Den største andel af observationerne har varet under to timer

Undersøgelsen viser, at de fleste observationer bliver gennemført over 1-2 dage, og i lidt under 30 procent af de sager, hvor der er brugt observationer, har observationen i alt varet under to timer. 

De kommuner, vi har talt med, fortæller, at de ikke observerer længere end nødvendigt. En leder siger følgende: 

"Udgangspunktet er, at vi er indstillet [på at observere] så længe, som det er nødvendigt for at få det retvisende billede af borgeren. Vi gør det jo ikke for at genere nogen. Vi gør det for at få det fagligt bedste argument for at træffe en afgørelse. Så det er hverken for meget eller for lidt. For vi er godt klar over, at det er en forstyrrelse. Det er ikke noget med at for at være sikker, så tager man lige noget mere. Det er båret af kyndig faglighed”. (Leder i en kommune) 

Nogle kommuner oplyser, at de overfører informationer fra observationer fra ét tidspunkt af døgnet til andre tidspunkter af døgnet for at sikre, at en konkret observation er så kortvarig som muligt. Det kan for eksempel være oplysninger om et toiletbesøg om morgenen, som overføres til et toiletbesøg om aftenen.

Dette gør de i tæt dialog med borgeren for at få indblik i, om der er forhold på bestemte tidspunkter af døgnet, som påvirker borgerens behov for hjælp. Kommunerne fortæller, at de på den måde forsøger at tage hensyn til variation i borgerens behov for hjælp over tid.

Længerevarende observationer i 11 ud af 56 sager

Vi definerer i undersøgelsen længerevarende observationer som observationer, der har varet mere end 24 timer sammenlagt. Denne definition er lavet af hensyn til at kunne give et analytisk overblik i undersøgelsen. I 11 sager, hvor kommunerne har anvendt observation, har observationen varet mere end 24 timer. De længste observationer, vi har viden om fra spørgeskemaet, har varet henholdsvis fem, syv og 24 døgn. 

I mange sager er det personlige og intime situationer, der er blevet observeret

Den situation, der er blevet observeret i størstedelen af sagerne, er forflytning – for eksempel fra seng til kørestol. Derefter er det intime situationer som toiletbesøg, tøjskifte og let personlig pleje, som er blevet observeret mest. 

Flere af de kommuner, vi har talt med, fortæller, at de forud for observationen er i dialog med borgeren og eventuelle pårørende om, hvilke situationer de skal observere, og hvor de fysisk skal være placeret i hjemmet. En visitator fortæller, hvordan de forsøger at tage hensyn til borgeren: 

”Vi siger som udgangspunkt, at når den personlige pleje foregår, så kan I vælge at lukke døren, hvis den for eksempel foregår ude på badeværelset. Men I må gerne fortælle os, hvad der sker løbende. Det kan også være, at pårørende siger til os, inden vi kommer: ”Vi lukker døren til badeværelset. Der er I ikke med”. Det respekterer vi selvfølgelig. Og jeg holder mig i ret god afstand, så der kan være ting omkring intim hygiejne, jeg ikke ser, men det er helt bevidst, så de ikke skal føle, at jeg står der og glor på personlige ting”. (Visitator i en kommune) 

Flere kommuner fremhæver, at det er borgeren eller eventuelle pårørende, der sætter grænsen for, hvad der må bliver observeret, og at det bliver respekteret. 

Læs hele undersøgelsen og Ankestyrelsens beskrivelse af den retlige ramme for brug af observationer