Artikler om Social
Ny undersøgelse: Når borgere visiteres til et botilbud, er det faglige match i fokus
Når kommunen skal finde det rette botilbud til en borger, er det vigtigste ifølge sagsbehandlerne i seks kommuner, at botilbuddet kan varetage borgerens støttebehov. Det betyder, at det faglige hensyn mellem borgerens problemstillinger og botilbuddets målgruppe og kompetencer vægtes højest. Det viser en ny undersøgelse fra Ankestyrelsen.
Tabt arbejdsfortjeneste og sektoransvar – hvad gælder?
Når kommunen skal tage stilling til, om en forælder har ret til tabt arbejdsfortjeneste til pasning af et barn, der går i skole, har det betydning, om pasningsbehovet skyldes manglende ressourcer i skolen.
Krav om begrundelse ved ændring i serviceniveauer
En kommune skal i hver enkelt sag vurdere konkret, om en ændring af kommunens serviceniveauer har betydning for borgerens hjælp og støtte, og kommunen skal altid begrunde det, hvis en borgers hjælp sættes ned eller ophører.
Principmeddelelse 3-19 om praktiske opgaver i en fælles husstand
Det er en fælles opgave for en husstands medlemmer at udføre de praktiske opgaver i hjemmet. Kommunen skal derfor se på husstandens samlede muligheder for at klare disse praktiske opgaver, når der er søgt om praktisk hjælp efter serviceloven. Fordelingen af opgaverne skal ikke ske efter en matematisk model, men efter en konkret vurdering af opgavernes karakter set i forhold til husstandens ressourcer.
Ankestyrelsen hjemviser ofte sager om personkredsen for dækning af tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter – hvorfor?
I 2019 hjemviste Ankestyrelsen 30-40 pct. af alle sager om tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter til fornyet behandling i kommunen. Disse sager handler ofte om, hvorvidt forældrene er omfattet af den personkreds, der kan få dækket tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter.
Kommuner bruger mulighederne i ny lovgivning til at give forebyggende hjælp og støtte til udsatte voksne
En ny undersøgelse fra Ankestyrelsen viser, at mange kommuner nu tilbyder forebyggende hjælp og støtte til udsatte voksne, og de oplever, at de nye bestemmelser i lovgivningen giver dem mulighed for at hjælpe en målgruppe, som ellers ikke ville have fået den rette eller nødvendige hjælp.
Forældres mulighed for at få forlænget deres ret til orlov efter barselsloven kan kun bruges, når barnet er indlagt på hospitalet.
Vi ser i vores klagesager, at særligt forældre til for tidligt fødte børn ønsker en længere forlængelse af deres orlov, end barselsloven giver mulighed for. Det ser vi, når et barn er født for tidligt og sendes hjem med forældrene efter en indlæggelse på hospitalet. Det kalder hospitalerne ”tilbud om tidligt hjemmeophold”.
Behandlingsmæssigt fripladstilskud
Kommunen opkræver betaling hos forældre til børn med plads i dagtilbud, fritidshjem og SFO/skolefritidsordning. For børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne skal kommunen ifølge dagtilbudsloven give et behandlingsmæssigt fripladstilskud. Tilskuddet nedsætter egenbetalingen for barnets plads i dagtilbud, fritidshjem og SFO/skolefritidsordning.
Sådan er reglerne om kommunernes pligt til at yde beboerindskudslån
En kommune har pligt til at yde støtte til betaling af beboerindskud, når indkomstbetingelserne er opfyldt. Hvis ansøgeren ikke har behov for lånet, kan kommunen give afslag.
Artikel: Tabt arbejdsfortjeneste – Hvordan skal kommunen beregne tabt arbejdsfortjeneste?
Når kommunen skal regne ud, hvor meget en forælder skal have udbetalt i tabt arbejdsfortjeneste, har det betydning, hvad forælderen tidligere har tjent.
Intern evaluering af hjemviste afgørelser på det socialretlige område
Ankestyrelsen har gennemgået 140 hjemviste afgørelser. Det har vi gjort for at se, om vi generelt hjemviser de rigtige sager og for at sikre os, at vi er tilstrækkeligt handlingsanvisende over for kommunen, når vi hjemviser.
Artikel: Madserviceordning eller praktisk hjælp til at lave mad
Kommunen skal se på, hvad formålet med støtten er, når kommunen skal vurdere, om borgeren skal have enten støtte i form af en madserviceordning eller praktisk støtte til madlavning.
Skal hjælpen bevilges som socialpædagogisk støtte eller personlig og praktisk hjælp?
Valget af bestemmelse kan have betydning i nogle situationer, mens det i andre situationer ikke har en konkret betydning for borgeren, da det afgørende er, at borgeren får dækket sit hjælpebehov.
Artikel: Princippet om ”mindst indgribende foranstaltning” gælder kun i sager om magt og tvang
Kommunerne kan ikke henvise til princippet om ”mindre indgribende foranstaltning” i sager om hjælp og støtte til ydelser, der kan kompensere for et handicap.
Artikel: Kommunen kan ikke afslå eller stoppe hjælp, kun fordi en borger ikke har medvirket til sagens oplysning
Kommunen skal altid foretage en konkret vurdering af, om borgerens manglende medvirken har betydning for borgerens hjælp og støtte.
Artikel: Merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, når barnet skal opereres
En ny principafgørelse betyder blandt andet, at der ikke længere er forskel på, om et barns funktionsnedsættelse eller lidelse kan bedres ved en operation – i forhold til om det kan ske ved medicinsk behandling eller anden støtte. Det er en ændring af praksis.
Artikel: Hjælpemidler og forbrugsgoder – principafgørelsen, der blev glemt
Hvis kommunen skal bevilge et hjælpemiddel eller et forbrugsgode, er hovedreglen, at borgeren ikke må have købt det inden ansøgningen.
Artikel: Samspillet mellem vejledningspligten og pligten til opfølgning
På det sociale område har kommunerne en skærpet vejledningspligt. Og for at vejlede korrekt kan det være nødvendigt, at kommunerne følger op på borgerens hjælpebehov og den hjælp, borgeren får.
Artikel: Tabt arbejdsfortjeneste – skal den tidligere løn og pension reguleres?
Når kommunen skal regne ud, hvor meget forældre skal have udbetalt i tabt arbejdsfortjeneste, kan beløbet være beregnet ud fra en løn, der ligger flere år tilbage. Beregningen skal alligevel laves ud fra den løn uden at regulere den. Læs også om Ankestyrelsens genoptagelse af sager om beregningen af bidraget til pension.
Artikel: Socialpædagogisk støtte – er borgeren i personkredsen?
Når kommunen skal vurdere, om en borger er i personkredsen for socialpædagogisk støtte, skal vurderingen ske for hver aktivitet eller funktion.
Nyt fra Ankestyrelsen
Artikler fra Ankestyrelsens faglige nyhedsbrev, Nyt fra Ankestyrelsen.
Artikel: Hvornår kan forældre få dækket tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage?
Forældrene til et barn med nedsat funktionsevne skal kompenseres for tabt arbejdsfortjeneste, hvis de er nødt til at tage fri på grund af barnets nedsatte funktionsevne. Det kan for eksempel være, fordi de skal til møder om barnet; også møder i kommunen.
Artikel: Hurtigere behandling af nogle sager på handicapområdet
Borgerne skal have hurtigere svar, når Ankestyrelsen genbehandler sager, som vi før har hjemvist til kommunen. Det kaldes en fast track-ordning.
Artikel: Ny varslingsordning på servicelovens område
Folketinget har vedtaget en ny bestemmelse i serviceloven, som betyder, at borgeren i visse situationer skal varsles 14 uger før, kommunen stopper en hjælp, som borgeren hidtil har fået. Varslingsordningen gælder fra den 1. januar 2018.
Artikel: 20 principafgørelser samlet i 1
Ankestyrelsen er begyndt at arbejde med nogle af vores principafgørelser på en ny måde. Det gælder særligt på det specialiserede socialområde, hvor en ny principafgørelse om muligheden for dækning af merudgifter til bil er den første af sin art.
Artikel: Hjælp til behandlingsudgifter, der bliver refunderet
Kommunen kan give hjælp efter lov om aktiv socialpolitik § 82 til en behandlingsudgift, der senere bliver refunderet, for eksempel af Sygeforsikringen Danmark. Borgeren skal dog senere betale det refunderede beløb tilbage til kommunen.