Sådan er reglerne om kommunernes pligt til at yde beboerindskudslån

En kommune har pligt til at yde støtte til betaling af beboerindskud, når indkomstbetingelserne er opfyldt. Hvis ansøgeren ikke har behov for lånet, kan kommunen give afslag.

Af fuldmægtig Signe Ingemann Frederiksen og specialkonsulent Mette Bygvraa Jønsson 

I to principmeddelelser, 99-19 og 100-19, har Ankestyrelsen offentliggjort afgørelser om kommunernes pligt til at yde lån til betaling af beboerindskud (pligtlån).

Ankestyrelsen har i den ene meddelelse fastslået, at der ikke kan ydes delvise pligtlån. I den anden meddelelse har Ankestyrelsen fastslået, at det kun er låneansøgers egen disponible formue, som skal indgå i vurderingen, hvis der undtagelsesvist skal gives afslag på lånet. Reglerne om pligtlån fremgår af boligstøttelovens kapitel 10.

Hvad er et beboerindskud og hvad er formålet med beboerindskudslån?

Beboerindskud er det engangsbeløb, som en lejer betaler ved indflytning i almennyttigt boligbyggeri. Ved fraflytning indestår det som en sikkerhed for, at lejeren opfylder sine forpligtelser over for udlejer. Beboerindskuddet kan for eksempel anvendes til betaling af skyldig leje, varmebidrag eller vedligeholdelse af boligen, herunder istandsættelse. 

Formålet med boligstøttelovens regler om pligtlån til beboerindskud er, at økonomisk dårligt stillede boligsøgende har mulighed for at få et lejemål i et alment boligbyggeri, selvom de ikke er i stand til at betale beboerindskuddet med egne midler. 

Man har som ansøger ret til et beboerindskudslån, hvis ens husstandsindkomst på indflytningstidspunktet ikke er højere end et ægtepars samlede folkepension. Indkomstgrænsen reguleres hvert år og er 251.874 kr. i 2020. 

Beboerindskudslån er en pligt for kommunerne 

Pligten til at yde beboerindskudslån følger af boligstøtteloven og er et vilkår, der knytter sig til statsstøtten til opførelsen af almennyttige boligbebyggelser. 

Det er derfor udgangspunktet, at lånet skal bevilges, hvis ansøger opfylder indkomstbetingelserne. 

Hvornår må kommunerne alligevel afslå at yde lånet? 

Der er i boligstøtteloven nævnt tre tilfælde, hvor kommunen undtagelsesvist kan afslå at yde lån til ansøgere, selvom indkomstbetingelserne er opfyldt: 

  • Ansøgeren har efter kommunens samlede vurdering af ansøgerens økonomiske og personlige forhold ikke behov for lånet
  • Kommunen vurderer, at omstændighederne for at give afslag efter boligstøttelovens § 15 er opfyldt.
  • Ansøgeren har ikke afviklet gæld i et tidligere beboerindskudslån. 

Denne artikel beskriver kun første undtagelse, da det er den, som Ankestyrelsen i 2019 har offentliggjort to principmeddelelser om. De to øvrige undtagelser vil derfor ikke blive gennemgået. 

Som nævnt er der tale om en undtagelsesbestemmelse. Kommunen kan kun bruge den, når bevilling af et beboerindskudslån vil virke urimeligt ud fra en vurdering af ansøgers økonomiske og personlige forhold. Her er det afgørende, at kommunen foretager en samlet vurdering af ansøgerens forhold. 

Ansøger har ikke behov for lånet, hvis pågældende for eksempel har en formue og derfor selv har de nødvendige midler til beboerindskuddet på indflytningstidspunktet. Her skal ansøger kunne disponere over et beløb, der mindst svarer til størrelsen af beboerindskuddet.

Personlige forhold kan dog betyde, at ansøger godt må eje mere end størrelsen af beboerindskuddet, førend kommunen må vurdere, at ansøger ikke har behov for lånet. Det kan for eksempel være, hvis ansøger omkring indflytningstidspunktet har nødvendige flytterelaterede udgifter. 

I principmeddelelse 100-19 kunne kommunen ikke bruge undtagelsesbestemmelsen. 

Ankestyrelsen har i principmeddelelsen taget stilling til, hvad der forstås ved en ansøgers disponible formue. Ankestyrelsen vurderede, at ansøger ikke kunne disponere over et indestående på sin ægtefælles konto. Kontoen var oprettet af ægtefællen og i dennes navn.

Indeståendet på kontoen kunne derfor ikke medregnes i ansøgerens disponible formue. I ansøgers disponible formue indgik derfor kun indeståender på konti, hvor det samlede beløb ikke oversteg størrelsen på det ansøgte beboerindskud. Ankestyrelsen pålagde derfor kommunen at yde det ansøgte beboerindskudslån. 

I principmeddelelse 99-19 bevilgede kommunen ansøger et delvist beboerindskudslån, idet kommunen vurderede, at ansøger ikke havde behov for hele lånet. Ansøger kunne på indflytningstidspunktet disponere over omkring halvdelen af det beløb, som beboerindskuddet lød på. 

Kommunen foretog en vurdering af ansøgers betalingsevne ud fra et rådighedsbeløb, som kommunen selv havde fastsat, og som var på linje med pensionslovens regler om personlige tillæg. Kommunen kom herefter frem til, at ansøger ikke havde behov for lån til hele beboerindskuddet. Ansøger kunne selv betale en del af lånet, og selv om hun gjorde det, havde hun stadig det af kommunen fastsatte rådighedsbeløb tilbage til resten af måneden. 

Ankestyrelsen pålagde kommunen at yde ansøgeren hele beboerindskuddet som lån. Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøger på indflytningstidspunktet ikke disponerede over et beløb, der som minimum svarede til beboerindskuddet, og at der efter boligstøttelovens regler om pligtlån ikke er mulighed for at yde beboerindskudslånet delvist. 

Enten har ansøger et behov for lånet, og det har pågældende som udgangspunkt, hvis indkomstbetingelserne er opfyldt. Der skal så bevilges lån til hele beboerindskuddet. Eller også har ansøger ikke et behov for lånet, og så kan kommunen anvende undtagelsesbestemmelsen. Der skal i den forbindelse ske en samlet vurdering af ansøgers økonomiske og personlige forhold.    

Anvendelse af undtagelsesbestemmelsen skal fortolkes restriktivt 

Lovens klare udgangspunkt er, at kommunerne har pligt til at yde lånet, når indkomstbetingelserne er opfyldt. 

Kommunerne skal ved modtagelse af ansøgninger om hjælp til beboerindskudslån indledningsvist undersøge, om ansøger opfylder de indkomstmæssige betingelser for beboerindskudslån. De indkomstmæssige betingelser fremgår direkte af boligstøtteloven og beløbsgrænsen reguleres hvert år. I 2020 er det 251.874 kr. 

Det er i den forbindelse vigtigt at holde sig for øje, at selvom kommunen skal indhente oplysninger om ansøgers indkomster for at kunne vurdere, om indkomstbetingelserne er opfyldt, skal der ikke foretages en vurdering af ansøgerens økonomiske forhold. Der skal derfor ikke indhentes oplysninger om ansøgers faste udgifter, som der skal ved ansøgninger om hjælp efter for eksempel aktivloven eller pensionsloven. 

Selvom indkomstbetingelserne er opfyldt, kan kommunerne alligevel i ganske særlige tilfælde fravige pligten til at yde beboerindskudslånet, men adgangen hertil skal fortolkes restriktivt. Det skal den, fordi formålet med bevilling af lån til beboerindskud er, at økonomisk dårligt stillede boligsøgende også skal kunne få adgang til et lejemål i et alment boligbyggeri. 

Undtagelsesbestemmelsen skal derfor alene sikre, at der ikke ydes lån i tilfælde, hvor dette ikke vil være rimeligt, selvom ansøger har lav indkomst. Undtagelsen kan for eksempel være, når en ansøgers formue har en sådan størrelse, at der ikke er behov for lånet. 

Det er derfor ikke ansøger, der skal dokumentere, at vedkommende har et behov for lånet. Ansøger skal alene ved ansøgningen oplyse om sine aktuelle indkomst- og formueforhold. 

Kommunen skal kun gå ind i en større undersøgelse af ansøgers økonomiske forhold, hvis det er åbenlyst urimeligt at yde lånet. Det kan for eksempel være tilfældet, hvor det fremgår af ansøgers kontoudtog, at ansøger har en formue, der er væsentligt større end beboerindskuddet.

I sådan en situation må kommunen gerne indhente yderligere oplysninger om ansøgers personlige og økonomiske forhold for at sikre, at der ikke ydes lån, som vil være åbenlyst urimelige. Vil kommunen give afslag, skal den kunne dokumentere, at ansøger ikke har behov for lånet. 

Ankestyrelsens principmeddelelse 99-19 om beboerindskudslån - pligtlån - undtagelser - behov - ikke mulighed for delvist pligtlån

Ankestyrelsens principmeddelelse 100-19 om beboerindskudslån - pligtlån - disponibel formue

Boligstøttelovens § 55:

"Det påhviler kommunalbestyrelsen at yde lån efter §§ 56 og 57. Lån ydes af den kommune, hvori boligen ligger. Har lejeren måttet fraflytte sin hidtidige lejlighed på grund af sanering eller byfornyelse, jf. § 54, stk. 1, 2. pkt., ydes lån dog af den hidtidige opholdskommune. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan dog afslå at yde lån, hvis 1) ansøgeren efter kommunalbestyrelsens samlede vurdering af ansøgerens økonomiske og personlige forhold ikke har behov for lånet, 2) der foreligger sådanne omstændigheder, at kommunalbestyrelsen vurderer, at betingelserne for at give afslag efter § 15 er opfyldt, eller 3) ansøgeren ikke har afviklet gæld vedrørende et tidligere modtaget beboerindskudslån, jf. dog stk. 3."

Boligstøttelovens § 56:

"Lån til betaling af beboerindskud i lejligheder ydes til boligtagere, hvis husstandsindkomst tillagt eventuel supplerende pensionsydelse, jf. § 72 d i lov om social pension, ved indflytning ikke overstiger et beløb svarende til den samlede pension, som tilkommer et folkepensionistægtepar som grundbeløb og tillæg til pensionen i medfør af § 49, stk. 1, nr. 1 og 3, i lov om social pension med tillæg af 5 pct. Er der børn i husstanden, forhøjes beløbet med 29.400 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 20, for hvert barn til og med fire børn. Stk. 2. Lån til betaling af beboerindskud i enkeltværelser ydes til boligtagere, hvis husstandsindkomst tillagt eventuel supplerende pensionsydelse, jf. § 72 d i lov om social pension, ved indflytningen ikke overstiger et beløb svarende til den pension, som tilkommer en enlig pensionist i medfør af § 49, stk. 1, nr. 1 og 3, i lov om social pension med tillæg af 5 pct. Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse."

Handlinger tilknyttet webside

Sidst opdateret 17/11 2020

Sidst opdateret 17/11 2020

Ring: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring