Artikel: Merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, når barnet skal opereres

Af specialkonsulent Sidsel Bomholdt Jacobsen

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 4, 2018. Bemærk, at vi ikke opdaterer indholdet efter september 2018. 

Forældrene til et barn med nedsat funktionsevne kan have ret til dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, selvom det ikke er afprøvet, om medicinsk behandling eller en operation kan afhjælpe følgerne af barnets funktionsnedsættelse.

Der kan imidlertid være udsigt til, at den medicinske behandling eller operationen inden for kortere tid kan hjælpe på følgerne af funktionsnedsættelsen. Og det kan begrunde, at funktionsnedsættelsen ikke er betydelig, eller at lidelsen ikke er indgribende. I det tilfælde kan kommunen afslå at dække forældres merudgifter og tabte arbejdsfortjeneste.

Det følger af Ankestyrelsens principafgørelse 30-18.

Operationen kan ikke i sig selv begrunde, at funktionsnedsættelsen er betydelig

I flere tilfælde er en operation indgribende og alvorlig. Men det medfører ikke nødvendigvis, at barnets funktionsnedsættelse er betydelig, eller at lidelsen er indgribende. Det har i den forbindelse ikke betydning, at der kan være risiko for sygdom eller komplikationer efter operationen.

Kommunen kan først bevillige merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, når den efter en samlet vurdering af barnets helbredsmæssige og sociale forhold vurderer, at det er tilstrækkelig godtgjort, at barnet har en indgribende lidelse eller betydelig funktionsnedsættelse. Lidelsen skal desuden være længerevarende; ikke er af forbigående karakter.

Ankestyrelsens principafgørelse 30-18 om merudgifter ved forsørgelsen - tabt arbejdsfortjeneste - personkreds - operation

Ændring af praksis

Principafgørelsen erstatter principafgørelse 154-11 og ændrer praksis, så forældre, som eventuelt tidligere kunne få hjælp, når barnet skulle opereres, ikke længere kan få det. Det gælder dog kun i de situationer, hvor operationen forbedrer barnets funktionsnedsættelse, så den ikke længere er væsentlig. Eksempler på udgifter, som forældre ikke mere kan få dækket, er udgifter til transport til og fra sygehuset, udgifter til kost og til patienthotel, mens barnet er indlagt.

Praksisændringen skyldes, at der kun er støtte i lovreglerne til at give hjælp, hvis barnet eller den unge har en indgribende lidelse eller betydelig funktionsnedsættelse, som er længerevarende. Og det er ikke tilfældet, hvis der er udsigt til, at en operation inden for kortere tid kan forbedre barnets funktionsevne.

Med praksisændringen er der ikke længere forskel på, om funktionsnedsættelsen eller lidelsen kan bedres ved medicinsk behandling, anden støtte eller en operation.

Ankestyrelsen har tidligere i  principafgørelse, 10-17, slået fast, at forældre ikke har ret til merudgifter eller tabt arbejdsfortjeneste, hvis medicinsk behandling eller støtte kan hjælpe inden for kort tid. Med den nye principafgørelse 30-18 slår vi nu fast, at udsigterne til bedring ved en operation er ligestillet med udsigterne til bedring ved medicinsk behandling og andre former for hjælp.

Ankestyrelsens principafgørelse 10-17 om merudgifter ved forsørgelsen - tabt arbejdsfortjeneste - personkreds - støttetiltag – behandlingsmuligheder - flere lidelser - samlet funktionsnedsættelse - dokumentationskrav - diagnose – udredning 

Kommunen skal vejlede om muligheden for hjælp efter barselsloven

Selvom forældre ikke kan få dækket merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med barnets operation, kan der være mulighed for, at de kan få dagpenge efter barselsloven.

Forældre med alvorligt syge børn har ret til dagpenge, når lægen skønner, at barnets sygdom gør det nødvendigt, at barnet skal indlægges på hospital eller en lignende institution i 12 dage eller mere. Behandling eller pleje i hjemmet kan sidestilles med indlæggelse, hvis kommunen på baggrund af en samlet vurdering skønner, at barnets behov i forbindelse med sygdommen taler for det. Det følger af principafgørelse 23-15.

Hvis kommunen afslår at dække merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, skal den vejlede om muligheden for at søge Udbetaling Danmark om hjælp i form af dagpenge til pasning af syge børn.

Ankestyrelsens principafgørelse 23-15 om barseldagpenge - alvorligt syge børn - pasning af barn i hjemmet - behandling eller pleje i hjemmet - sidestilles - ophold på hospital

Flere principafgørelser om personkredsen

Ankestyrelsen har flere principafgørelser, der handler om hvem, der kan have ret til at få dækket merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste.

Principafgørelserne slår blandt andet fast, at:

• det ikke er tilstrækkeligt, at en lidelse er langvarig. Den skal også være indgribende, og det skal være dokumenteret.
• risikoen for at få en bestemt lidelse ikke er tilstrækkelig. Det skal være godtgjort, at barnet eller den unge har en indgribende lidelse eller betydelig funktionsnedsættelse, som er længerevarende. 
• hvis barnet er i medicinsk behandling, skal vurderingen af barnets funktionsnedsættelse som udgangspunkt ske ud fra situationen med den medicinske behandling.
• vurderingen af barnets funktionsnedsættelse skal dog ske ud fra situationen uden behandling, hvis ophør af barnets aktuelle medicinske behandling vil være akut livstruende eller medføre umiddelbar risiko for væsentlig og varig funktionsnedsættelse. Det betyder nemlig, at barnets funktionsnedsættelse er betydelig.
• hvis barnet bruger et hjælpemiddel, skal vurderingen af funktionsnedsættelsen ske ud fra situationen med brug af hjælpemidlet - uanset hvad det vil betyde, hvis barnet ikke havde hjælpemidlet.
• hvis barnets behandling er diætkost, så barnet skal undgå eller erstatte visse fødevarer med andre fødevarer, skal vurderingen af funktionsnedsættelsen ske ud fra situationen med diæten.

Søg efter principafgørelser i vores database