Gå til indhold

Behandlingsmæssigt fripladstilskud

Kommunen opkræver betaling hos forældre til børn med plads i dagtilbud, fritidshjem og SFO/skolefritidsordning. For børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne skal kommunen ifølge dagtilbudsloven give et behandlingsmæssigt fripladstilskud. Tilskuddet nedsætter egenbetalingen for barnets plads i dagtilbud, fritidshjem og SFO/skolefritidsordning.

Af specialkonsulent Julie Begtorp

Principmeddelelse 47-19 giver et samlet billede af Ankestyrelsens praksis om behandlingsmæssigt fripladstilskud, herunder de betingelser, der skal være opfyldt for, at kommunen skal bevilge tilskuddet.    

Læs Ankestyrelsens principmeddelelse 47-19 om behandlingsmæssigt fripladstilskud - behandlingsmæssige grunde – betydelig og varigt nedsat funktionsevne – almindeligt dagtilbud – særligt dagtilbud.

De to betingelser for behandlingsmæssigt fripladstilskud

Kommunen skal give et behandlingsmæssigt fripladstilskud, når et barn: 

  • Har betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og
  • benytter pladsen i tilbuddet af behandlingsmæssige grunde.

 
Dagtilbudsloven: § 43, stk. 1, nr. 3, om behandlingsmæssigt fripladstilskud i dagtilbud og § 63, nr. 3, om behandlingsmæssigt fripladstilskud i fritidshjem og skolefritidsordning/SFO. 

Serviceloven: § 32, om særlige dagtilbud og § 36, om særlige klubtilbud.

Folkeskoleloven: § 50, stk. 2, om fripladstilskud til børn, der er optaget i en skolefritidsordning (SFO), hvor behandlingsmæssige forhold gør sig gældende. 

Lov om kommunale internationale grundskoler: § 9, stk. 2, om fripladstilskud til børn, der er optaget i en skolefritidsordning (SFO), hvor behandlingsmæssige forhold gør sig gældende.

Betingelse 1: Funktionsnedsættelsen 

Barnet skal have en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, for at forældrene kan få et behandlingsmæssigt fripladstilskud. Derfor skal kommunen foretage en konkret og individuel vurdering af, om dette er tilfældet. 

Ankestyrelsen har afgjort sager, hvor børnene havde en af følgende diagnoser:

  • infantil autisme,
  • generelt kognitivt funktionsniveau under middel,
  • isoleret ganespalte, nedsat hørelse på begge ører og sprog og lydproblemer,
  • aflukning af spiserøret.

Kommunen skal særskilt begrunde, om barnet har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og begrundelsen skal opfylde kravene til begrundelse i forvaltningslovens § 22 og § 24. 

”Varigt nedsat” betyder ikke livsvarigt nedsat. Hvis kommunen vurderer, at den betydelige funktionsnedsætte varer et år eller mere, så er betingelsen om varighed opfyldt i forhold til Ankestyrelsens praksis. 

Betingelse 2: Ophold af behandlingsmæssige grunde 

Barnet skal have en plads i tilbuddet af behandlingsmæssige grunde, for at forældrene kan få et behandlingsmæssigt fripladstilskud.  Der skal ikke alene være tale om pasning og pleje i tilbuddet. 

For at få en plads i tilbuddet af behandlingsmæssige grunde skal der enten ske en udvikling eller forbedring af barnets funktionsevne, eller også skal pladsen i tilbuddet bidrage til, at barnets funktionsevne ikke udvikler sig negativt. 

I Ankestyrelsens principielle afgørelser er det slået fast, at disse børn havde plads af behandlingsmæssige grunde: 

  • Et barn med brug for konkret guidning, rutiner og tydelighed, som havde gavn af en helhedsorienteret indsats.
  • Et barn med nedsat hørelse og høreapparater på begge ører, som havde sprog- og lydproblemer og behov for sproglige og hørelsesmæssige stimuli.

Et barn har som udgangspunkt ikke plads i et tilbud af behandlingsmæssige grunde, hvis opholdet alene bidrager til sociale relationer og udvikling, som børn kan opnå i dagtilbud, fritidshjem og SFO/skolefritidsordning. 

Der er imidlertid ikke krav om, at der skal være iværksat en særlig indsats over for barnet for at opfylde betingelsen om plads af behandlingsmæssige grunde. I nogle tilfælde vil det være behandling i sig selv, at barnet opholder sig i tilbuddet.

For eksempel kan børn med talelidelser opnå sproglig stimulering ved at være sammen med andre børn i tilbuddet. Der er ikke krav om, at tilbuddet skal være et behandlingstilbud.  

Forældrenes pasningsbehov og arbejdssituation er uden betydning for retten til behandlingsmæssigt fripladstilskud. Kommunen kan altså ikke begrunde et afslag på et behandlingsmæssigt fripladstilskud med, at forældrene alligevel ville have behov for at få barnet passet, imens de er på arbejde.

Det betyder også, at kommunen heller ikke kan begrunde et afslag med, at forældrene selv har tid til at passe barnet, fordi en eller begge forældre ikke har et arbejde. 

Tilskuddets størrelse 

Hvis betingelserne er opfyldt, skal kommunen give behandlingsmæssigt fripladstilskud. Tilskuddet er på enten 50 eller 100 procent af egenbetalingen afhængigt af det tilbud, barnet benytter: 

Behandlingsmæssigt fripladstilskud udgør: 

  • 50 procent af egenbetalingen til børn med ophold i dagtilbud, fritidshjem og SFO/skolefritidsordning efter dagtilbudsloven, folkeskoleloven og lov om kommunale internationale grundskoler. Det gælder også for børn med ophold i en særlig gruppe, og børn med ophold i en SFO, der er tilknyttet en specialskole. 
  • 100 procent af egenbetalingen til børn med ophold i særlige dagtilbud oprettet efter servicelovens § 32 og særlige klubtilbud oprettet efter servicelovens § 36. 

Det afgørende for tilskuddets størrelse er den lovgivning, et tilbud er oprettet efter – altså dagtilbudsloven, folkeskoleloven eller lov om kommunale internationale grundskoler. 

Det er derfor uden betydning for tilskuddets størrelse, om barnet er visiteret til et tilbud efter servicelovens § 32 eller § 36. 

Kommunen kan ikke bruge andre procentsatser end 50 og 100 ved behandlingsmæssigt fripladstilskud.

Forældrenes indkomstforhold er uden betydning for retten til behandlingsmæssigt fripladstilskud. Det betyder, at kommunen ikke skal foretage en vurdering af forældrenes betalingsevne ved bevilling af behandlingsmæssigt fripladstilskud. 

Link til:

Dagtilbudsbekendtgørelsen: § 42, om behandlingsmæssigt fripladstilskud til ophold i dagtilbud. 

Fritids- og klubbekendtgørelsen: § 30, om behandlingsmæssigt fripladstilskud til ophold i fritidshjem.

Bekendtgørelse om tilskud til ophold i særlige dagtilbud og særlige klubtilbud til børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne: §§ 1 og 2, om fripladstilskud til et barn, der er optaget i særligt dagtilbud eller særligt klubtilbud af behandlingsmæssige grunde. 

Tilskuddet er ikke betinget af ansøgning 

Man behøver ikke at sende en ansøgning for at få et behandlingsmæssigt fripladstilskud. Forældre har nemlig ret til et behandlingsmæssigt fripladstilskud fra det tidspunkt, kommunen konstaterer, at barnet har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og har plads i tilbuddet af behandlingsmæssige grunde. 

Det betyder, at kommunen skal forholde sig til, hvornår bevillingen skal gælde fra. Det betyder også, at kommunen i nogle sager skal bevilge tilskuddet bagudrettet. I disse tilfælde kan kommunen ikke bruge sin eventuelle manglende viden om barnets funktionsevne til at begrunde et afslag på et bagudrettet behandlingsmæssigt fripladstilskud.

Kommunen kan heller ikke i disse tilfælde bruge sin eventuelle manglende viden om årsagen til, at barnet har plads i dagtilbuddet til at begrunde et afslag på et bagudrettet behandlingsmæssigt fripladstilskud

Sidst opdateret 17.11.2020

Ring: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring