Artikel: Samspillet mellem vejledningspligten og pligten til opfølgning
Af fuldmægtig Nanna Borggaard Rasmussen
Principafgørelse 22-18 handler om kommunernes skærpede vejledningspligt i sociale sager. Hvis kommunen ikke vejleder eller ikke vejleder korrekt, kan det betyde, at dens afgørelse om hjælp ikke er gyldig.
Eksempler på det, kommunen skal vejlede om:
- hvilke ydelser borgeren kan være berettiget til
- at borgeren kan være berettiget til et større omfang af de ydelser, kommunen allerede har bevilliget
- at borgeren har ret til andre ydelser, end dem vedkommende allerede får
- hvor borgeren i øvrigt kan henvende sig for at få hjælp.
Pligt til at vejlede
Som udgangspunkt har kommunen pligt til at vejlede, hvis der er anledning til det; typisk når kommunen får en ansøgning eller spørgsmål om hjælp. Kommunen skal i de tilfælde vejlede borgeren om mulighederne for hjælp, også efter andre bestemmelser. Det gælder også, selv om bestemmelserne hører til i andre afdelinger i kommunen. Det hedder helhedsorienteret sagsbehandling.
Skærpet pligt til at vejlede
Inden for det sociale område har kommunen pligt til vejlede, selv om borgeren ikke har bedt om vejledning. Vejledningen forudsætter, at kommunen i forvejen er i kontakt med borgeren og kan for eksempel ske, når kommunen følger op på borgerens behov for hjælp. Vejledningen kan også ske, når borgeren søger om hjælp, og kommunen kan se, at der er behov for kontakt med en anden afdeling eller myndighed.
Hvis kommunen ikke vejleder eller ikke vejleder korrekt, kan det have betydning for gyldigheden af kommunens afgørelse.
To konkrete sager
I den konkrete sag i principafgørelse 22-18 vurderede Ankestyrelsen, at kommunen ikke havde vejledt om muligheden for at søge om personligt tillæg til dækning af husleje og varme, da en borger flyttede i plejebolig. Kommunen skulle derfor behandle sagen igen og undersøge, om borgeren havde mulighed for selv at betale udgifterne, eventuelt via en afdragsordning.
Et andet eksempel er borgere, som har en BPA-ordning (borgerstyret personlig assistance) og nærmer sig pensionsalderen. Her skal kommunen følge op på BPA-ordningen i god tid, inden borgeren fylder 67 år for at vurdere, om vedkommende fortsat er berettiget til ordningen. Hvis det er tilfældet, skal kommunen vejlede om, at borgeren ikke vil være berettiget til ledsageordning, hvis BPA-ordningen ophører efter, at borgeren bliver folkepensionist. Hvis kommunen ikke giver den korrekte vejledning, kan konsekvensen være, at borgeren har ret til ledsageordning, selvom vedkommende har nået folkepensionsalderen.
Inden for det sociale område gælder der en skærpet vejledningspligt. Det følger af retssikkerhedslovens § 5 og er flere gange blevet fastslået af Folketingets Ombudsmand, blandt andet i FOU 2011 1-3 og FOU 2016-11.
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 5:
§ 5. Kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning.
På baggrund af den skærpede vejledningspligt på det sociale område mente ombudsmanden, at kommunen skulle have vejledt borgeren i den konkrete sag om reglerne om sygedagpenge.
I forbindelse med en sag om ansøgning om førtidspension udtaler ombudsmanden, at der er bestemmelser i den sociale lovgivning, herunder § 5 i retssikkerhedsloven, som skærper myndighedernes pligt til at vejlede og pålægger myndighederne mere præcise og typisk også mere vidtgående pligter til at yde borgerne vejledning.