Februar 2023
Stigninger i omgørelsesprocenter i 2022
I 2022 behandlede Ankestyrelsen ca. 47.000 sager, og omgørelsesprocenten steg på de tre største sagsområder – kommunale social- og beskæftigelsessager, arbejdsskadesager og sager fra Udbetaling Danmark. Det kan du undersøge nærmere på Ankestyrelsens Talportal.
Systematisk borgerdeltagelse
Telefonopkald og forklarende animationsfilm skal hjælpe borgere til en styrket dialog med Ankestyrelsen om deres sager. Idéerne til projekterne er blevet til i et samarbejde med Rådet for Socialt Udsatte og borgere, der har erfaring med socialt udsathed.
I Ankestyrelsen arbejder vi med systematisk borgerdeltagelse og har to nye projekter, som skal styrke målet om, at borgere og Ankestyrelsen kommer tættere på hinanden.
Sådan skal et styrket tilsyn bidrage til at løfte borgernes retssikkerhed på sociale område
Som led i aftalen om Barnets Lov fra maj 2021 er der afsat ressourcer til en styrkelse af tilsynet på det sociale område. På den baggrund har Ankestyrelsen foretaget en organisationsændring i tilsynet, der skal understøtte den fokuserede indsats på det sociale område og dermed sikre et mere proaktivt tilsyn. Udover fortsat at behandle konkrete enkeltsager, skal et styrket tilsyn sætte fokus på konkrete temaer og følge op på afsluttede tilsynssager.
Ny principmeddelelse fastslår, at kompressionsstrømper fortsat kan bevilges som et hjælpemiddel efter serviceloven
Ankestyrelsen har modtaget mange henvendelser fra borgere, kommuner, regioner og andre interessenter, som er i tvivl om fortolkningen af vores nye principmeddelelse 20-22 om bevilling af kompressionsstrømper som et hjælpemiddel efter serviceloven – og især om kriterierne for, hvornår de kan bevilges. I denne artikel beskriver vi gældende praksis med eksempler på, hvornår kompressionsstrømper kan bevilges som et hjælpemiddel.
Kommunerne kan justere hjælp til borgerne i tilfælde af leveringshindringer
I nogle tilfælde kan kommunerne ikke levere den bevilgede hjælp til borgerne. Ankestyrelsen har undersøgt, hvornår kommunerne kan justere i hjælpen, og hvordan justeringerne så skal ske.
Praksisnotat om merudgifter til voksne
Notatet handler om praksis for bevilling af merudgifter til voksne med en funktionsnedsættelse efter bestemmelsen i lov om social service (serviceloven) § 100. På temamødet den 17. november 2022 så Ankestyrelsen på 25 sager om forskellige kategorier af merudgifter
Praksisnotat om BPA-ordninger
Notatet handler om praksis vedrørende BPA-ordninger efter servicelovens § 96. På temamødet den 17. november 2022 så Ankestyrelsen på 16 sager om forskellige kategorier af sager om BPA-ordninger.
Ankestyrelsens principmeddelelse 43-22 om merudgifter - tabt arbejdsfortjeneste - personkreds - behandlingsmuligheder - medicin - støttetiltag - flere lidelser – diagnose
Principmeddelelsen præciserer, hvornår forældre til et barn med nedsat funktionsevne er omfattet af personkredsen for dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, når der er mulighed for, at medicinsk behandling og/eller støttetiltag kan afhjælpe følgerne af barnets funktionsnedsættelse eller lidelse inden for kortere tid.
Retten til dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste er betinget af, at barnet har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk og langvarig lidelse. Hvis der er udsigt til, at medicinsk behandling og/eller støttetiltag inden for kortere tid kan afhjælpe følgerne af barnets funktionsnedsættelse eller lidelse, kan det begrunde, at funktionsnedsættelsen ikke er betydelig, eller at lidelsen ikke er indgribende.
Principmeddelelsen har til formål at uddybe den skønsmæssige vurdering, som kommunerne skal foretage, når de vurderer, om medicinsk behandling og/eller støttetiltag kan afhjælpe følgerne af barnets funktionsnedsættelse eller lidelse inden for kortere tid.
Ankestyrelsens principmeddelelse 44-22 om reelt enlig - fælles husførelse - ægteskabslignende forhold - ydelsesmodtagers fordele - købt bolig sammen - sammenblandet økonomi - børnetilskud - pension
Når myndigheden skal vurdere, om en ydelsesmodtager indgår i et ægteskabslignende forhold (samlevende), så ydelsesmodtageren ikke længere skal betragtes som enlig, skal myndigheden foretage en konkret, samlet vurdering af sagens oplysninger om økonomiske og ikke-økonomiske forhold, herunder praktiske og personlige forhold.
Principmeddelelsen fastslår, at det er en betingelse for at blive betragtet for samlevende, at man som ydelsesmodtager opnår fordele ved relationen til den anden person. Fordelene kan være økonomiske og/eller ikke-økonomiske. Fordelene skal samlet set have et omfang, der kan sidestilles med de fordele, som gifte og samlevende har.
Køber ydelsesmodtageren en bolig sammen med en anden, kan det indikere, at ydelsesmodtageren herved opnår økonomiske fordele, selvom det kun er ydelsesmodtageren, der skal bo i boligen. Et fælles eje af en ejendom er dog ikke i sig selv nok til at fastslå fælles husførelse.
Ankestyrelsens principmeddelelse 46-22 om hjælpemidler - keratokonus - kontaktlinser - aflastningsbriller – briller
Principmeddelelsen fastslår, at hvis en borger har øjenlidelsen keratokonus, kan der være grundlag for at yde støtte til briller. Følgerne af keratokonus er fx nedsat syn, men der er ikke tale om en sædvanlig optisk synsfejl som fx almindelige bygningsfejl, da det nedsatte syn skyldes ansøgerens keratokonus.
Selvom hårde kontaktlinser giver folk med keratokonus et bedre syn end briller, vil en kontaktlinsebruger uanset have behov for briller. Der kan dog kun ydes støtte til briller, hvis brillerne afhjælper følgerne af ansøgerens keratokonus - fx det nedsatte syn.
Ankestyrelsens principmeddelelse 47-22 om botilbud - opsigelse – serviceloven
Når en kommune placerer en borger på et konkret botilbud, sker det efter en afgørelse truffet af kommunen over for borgeren og efter en aftale mellem kommunen og botilbuddet om placeringen af borgeren.
Botilbuddet kan opsige aftalen med kommunen. Principmeddelelsen fastslår, at kommunen i det tilfælde kan udvisitere borger fra botilbuddet. Kommunen skal sikre sig, at borgeren får den nødvendige hjælp, herunder ved visitering til et nyt botilbud.
I visse tilfælde kan borgeren ikke selv give samtykke til at flytte ind på et nyt botilbud. I sådanne tilfælde skal der foretages en konkret vurdering af, om alle betingelserne for at flytte borgeren efter servicelovens særlige regler om flytning uden samtykke er opfyldt.
Ankestyrelsens principmeddelelse 48-22 om fleksløntilskud
Principmeddelelsen er en præcisering af principmeddelelse 16-18 om spørgsmålet om efterregulering. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i principmeddelelsen fastslået, at der kan ske efterregulering i fleksløntilskuddet i den situation, hvor en fleksjobansat ændrer arbejdstid. Det vil sige enten går op eller ned i arbejdstid fast fremover. For at en kommune kan foretage efterregulering i en borgers fleksløntilskud kræver det fortsat, at der er hjemmel til det i reglerne.
Principmeddelelse 48-22 præciserer, at de hovedgrupper, der fremgår af principmeddelelsen, ikke er en udtømmende liste.
Principmeddelelsens øvrige emner om tilbagebetaling, sagsoplysning, lønloft, fuldtidsløn og forældelse er en genudgivelse af principmeddelelse 16-18.
Ankestyrelsens principmeddelelse 49-22 om samliv - efterregulering - forældelse - konnekse krav
Principmeddelelsen handler om, hvornår forældelsesfristen skal regnes fra, når der er tale om et krav som følge af ændringer i de personlige forhold. Det vil sige, at pensionisten er blevet samlevende eller enlig. Kravene er udskudt til den årlige efterregulering af pension, som sker, når årsopgørelsen foreligger.
Selvom efterreguleringen ikke er forældet, kan krav som følge af ændringer i de personlige forhold godt være forældet.
Principmeddelelsens anden del handler om, at krav på tilbagebetaling/efterbetaling af pension pga. ændringer i en pensionists samlivsforhold, og krav tilbagebetaling/efterbetaling af pension pga. ændringer i en pensionists indkomstforhold, kan anses for at udspringe af samme retsforhold.
Ankestyrelsens principmeddelelse 50-22 om efterregulering af pension og boligstøtte - forældelse - opkrævning - henstand - erkendelse af gæld
Principmeddelelsen handler om, hvornår forældelsesfristen regnes fra i sager om efterregulering af pension og boligstøtte, og hvornår et krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt pension og boligstøtte som følge af efterregulering kan anses for forældet i forbindelse med Udbetaling Danmarks opkrævning af kravet.
Principmeddelelsen kommer også ind på, hvornår forældelsen er suspenderet, og endelig afbrudt (udskudt), og hvilken betydning det har for vurderingen af forældelse, at der er tale om et krav rettet mod en borger, som Udbetaling Danmark kan vælge at rette kravet mod i stedet for boligstøtte-modtager.
Ankestyrelsens principmeddelelse 51-22 om sygedagpenge - flytning - opholdskommune - udbetalingsforpligtelse - fortsat udbetaling - stedlig kompetence
Principmeddelelsen fastslår, at når en borger i en sygedagpengesag flytter til en anden kommune, så overgår forpligtelsen til at udbetale ydelsen til den nye opholdskommune på det tidspunkt, hvor borgeren flytter. Selve flytningen har ikke betydning for retten til ydelsen.
Den nye opholdskommune skal træffe afgørelse om ophør af retten til sygedagpenge, hvis kommunen vurderer, at borgeren ikke længere opfylder betingelserne for at modtage ydelsen. Det samme gælder, hvis borgerens arbejdsgiver modtager sygedagpengerefusion. Det afgøres efter reglerne i retssikkerhedsloven, hvilken kommune der er borgerens aktuelle opholdskommune.
Ankestyrelsen ændrer administrativ praksis om hjælp til ekstraudgifter til varme, gas og el som følge af forsyningskrise
På grund af den forsyningskrise, der startede i efteråret 2021, er energipriserne steget ekstraordinært, og mange derfor har mange fået højere energiregninger for samme forbrug. I en ny principmeddelelse ændrer Ankestyrelsen praksis vedrørende muligheden for at få hjælp til ekstraudgifterne til varme, gas og el på grund af forsyningskrisen.
Og læs principmeddelelse 1-23 her
Ankestyrelsens principmeddelelse 2-23 om beboerindskudslån – pligtlån – medansøger – solidarisk hæftelse – gæld til tidligere beboerindskudslån, som ikke er afviklet – uafviklet lån
Principmeddelelsen fastslår, at kommunen efter boligstøtteloven har pligt til at yde lån til betaling af beboerindskud (beboerindskudslån), når bolig- og indkomstbetingelserne herfor er opfyldte (pligtlån).
Et beboerindskudslån efter boligstøttelovens regler om pligtlån ansøges ikke som husstand, men af en eller flere ansøgere. Kommunen kan derfor ikke betinge bevilling af et pligtlån af, at husstandsmedlemmer skal medansøge om beboerindskudslån eller i øvrigt hæfte solidarisk for lånet.