Gå til indhold

Kommunerne kan justere hjælp til borgerne i tilfælde af leveringshindringer

I nogle tilfælde kan kommunerne ikke levere den bevilgede hjælp til borgerne. Ankestyrelsen har undersøgt, hvornår kommunerne kan justere i hjælpen, og hvordan justeringerne så skal ske.

Når kommuner på grund af fx personalemangel eller alvorlige sygdomsudbrud ikke har mulighed for at levere den hjælp til borgerne, som de er bevilget, kan det være nødvendigt at justere eller ændre i hjælpen til borgerne. Ankestyrelsen har undersøgt, hvornår og hvordan hjælpen til borgerne kan justeres eller ændres som følge af leveringshindringer. 

Ankestyrelsen har nu afsluttet første fase af denne undersøgelse, som omfatter 12 kommuners praksis i forhold til midlertidig reducering af bevilget personlig og praktisk hjælp efter serviceloven på grund af personalemangel. 

Det fremgår af den generelle udtalelse, at kommunerne har pligt til at sørge for, at det er muligt at levere den bevilgede hjælp til borgerne. Der er som udgangspunkt ingen undtagelser til kommunernes forsyningspligt. Kommunerne har dog mulighed for at justere og ændre i den hjælp, der er bevilget til borgeren, hvis der er tale om visse former for leveringshindringer, og kommunen i øvrigt har gjort, hvad den kan for at imødegå hindringerne.  

Nogle justeringer kan kommunerne foretage relativt simpelt som led i det, der kaldes faktisk forvaltningsvirksomhed. Andre ændringer skal træffes som forvaltningsretlige afgørelser, hvortil der stilles en række processuelle krav. Om en ændring er en afgørelse eller ej, afhænger af en række forskellige forhold, herunder typen af hjælp, hvilken ændring der er tale om, og om kommunen aktivt forsøger at afhjælpe den leveringshindring, der har medført ændringen i hjælpen.

 Ankestyrelsen slår i den generelle udtalelse fast, at hvis der er tale om mere permanente ændringer i hjælpen, hvor der ikke er udsigt til, at kommunen kan afhjælpe den pågældende leveringshindring, skal kommunerne træffe afgørelse over for borgerne. Det gælder også, hvis kommunerne som følge af et ændret serviceniveau ændrer i hjælpen til den enkelte borger.

Formålet med den generelle udtalelse er at vejlede samtlige kommuner om rammerne for kommunernes forsyningspligt.

Herudover vil den generelle udtalelse danne grundlag for undersøgelsens anden fase, hvor Ankestyrelsen tager stilling til lovligheden af tiltagene i hver enkelt af de 12 kommuner i forhold til reducering af den bevilgede hjælp. 

Ankestyrelsen forventer at afslutte anden og sidste fase af undersøgelsen inden udgangen af første kvartal 2023. 

Læs Ankestyrelsens generelle udtalelse 

 

Om undersøgelsen: 

Baggrunden for undersøgelsen er en række henvendelser fra Ældre Sagen fra december 2021 og februar 2022, hvor Ældre Sagen henviste til en række artikler, der handlede om, at flere kommuner i de kommende måneder ville være nødsaget til at reducere i serviceniveauet på grund af personalemangel. Undersøgelsen er et led i Ankestyrelsens tilsyn med kommuner og regioner. 

Ankestyrelsen gennemfører sin undersøgelse i to faser: 

  1. fase – afsluttes med en generel udtalelse: 

Den generelle udtalelse indeholder en beskrivelse af gældende ret og fastlægger den juridiske ramme for Ankestyrelsens vurdering af, om de konkrete tiltag i kommunerne i forhold til reducering af bevilget personlig pleje og praktisk hjælp har været lovlige. 

Ankestyrelsens generelle udtalelse kan på den måde bruges som en retningslinje til alle kommuner, der mener at have behov for at nedsætte den hjælp, der er bevilget til borgerne. Samtidig udstikker udtalelsen rammen for de konkrete undersøgelser, der skal gennemføres i undersøgelsens anden fase. 

2. fase – afsluttes med et svar til hver enkelt af de 12 kommuner: 

Anden fase af undersøgelsen er en vurdering af lovligheden af de konkrete tiltag i kommunerne i forhold til reducering af bevilget personlig pleje og praktisk hjælp. 

Ankestyrelsen vil indledningsvist vurdere, om der er behov for at sende en ny høring til de 12 kommuner. 

Ankestyrelsen vil på baggrund af de svar, vi allerede har modtaget fra kommunerne og kommunernes svar på en eventuel supplerende høring, tage stilling til, om der er anledning til at foretage sig yderligere i forhold til den enkelte kommune. 

Disse 12 kommuner indgår i undersøgelsen: 

  1. Gladsaxe Kommune
  2. Haderslev Kommune
  3. Helsingør Kommune
  4. Horsens Kommune
  5. Hvidovre Kommune
  6. Kalundborg Kommune
  7. Lolland Kommune
  8. Middelfart Kommune
  9. Ringsted Kommune
  10. Sorø Kommune
  11. Vordingborg Kommune
  12. Skive Kommune 

Om Ankestyrelsen: 

Hvis man som borger modtager en afgørelse i sin konkrete sag, som man mener er i strid med reglerne, så kan man klage til Ankestyrelsen, som så kan hjemvise eller ændre afgørelsen, hvis den er forkert.  

Ankestyrelsen fører også tilsyn med, at regioner og kommuner generelt overholder de regler, der gælder for offentlige myndigheder.    

Ved dette tilsyn trækker vi blandt andet på Ankestyrelsens erfaringer med de klagesager, vi løbende modtager, når vi skal identificere områder i kommunerne, hvor der kunne være behov for en tilsynsindsats.  

Som tilsynsmyndighed prioriterer styrelsen de sager, som er af generel og væsentlig betydning, og styrelsen anser vejledning, der understøtter kommuner og regioner i korrekt administration, for en vigtig del af tilsynsopgaven.    

Tilsynet afgiver: 

  • udtalelser om, hvorvidt kommunen eller regionen har administreret i overensstemmelse med lovgivningen.
  • forhåndsudtalelser til kommuner og regioner om juridiske spørgsmål, så de kan sikre, at deres fremtidige dispositioner holder sig inden for lovens rammer.
  • vejledning om tilsynets praksis gennem nyhedsbreve og artikler om tværgående kommunalretlige problematikker. 

Sidst opdateret 17.01.2023

Ring: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring