Gå til indhold

Nyheder 2024

Kommunale sagsbehandlere fik stort udbytte af Ankestyrelsens faglige temadage om handicapområdet

23.12.2024

Ankestyrelsen har for første gang samlet knap 1000 sagsbehandlere og ledere fra alle landets kommuner til temadage om handicapområdet. Dagenes indhold havde fokus på at videreformidle nye juridiske og socialfaglige perspektiver på det daglige myndighedsarbejde. En evaluering viser, at initiativet var en succes.

Ny undersøgelse: Kortlægning af kommunernes brug af familiebehandling

19.12.2024

Ankestyrelsen har kortlagt, hvad familiebehandling består af i landets kommuner, og hvordan kommunerne arbejder med at sikre, at familiebehandlingen matcher familiens behov. Kortlægningen peger blandt andet på, at familiebehandlere i de fleste kommuner har frihed til selv at bestemme indsats og metode i den enkelte sag. Desuden viser kortlægningen, at familiebehandleren, rådgiveren og familien samarbejder om at justere indsatsen undervejs, så den passer til familiens øjeblikkelige behov.

Læringsnotat til kommunerne om merudgifter til voksne

18.12.2024

I læringsnotatet kan kommunerne blandt andet se eksempler på korrekt sagsbehandling i sager om merudgifter til voksne. Notatet er udarbejdet på baggrund af en gennemgang af sager fra seks udvalgte kommuner.

Ny erfaringsopsamling om ungekrisecentret Joannahuset

18.12.2024

Ankestyrelsen har i en ny rapport undersøgt erfaringer med Joannahuset, der i år har arbejdet inden for nye rammer for tilbuddets husly. Undersøgelsen kigger nærmere på de nye huslyregler, krisecentrets rådgivning og brobygning til øvrige støtte- og rådgivningstilbud, samt hvad der karakteriserer gruppen af unge, som er i kontakt med Joannahuset. Ankestyrelsens undersøgelse viser blandt andet, at antallet af henvendelser og rådgivningsforløb i Joannahuset er steget, og at de foreløbige erfaringer med de nye rammer generelt er gode. Undersøgelsen viser også, at der er forskellige oplevelser af, hvilke unge der kan drage nytte af Joannahusets tilbud.

Status på overtagelsen af Danish International Adoptions opgaver

17.12.2024

Ankestyrelsens arbejde med at overtage Danish International Adoptions opgaver er i fuld gang. Nedenfor følger en status.

Nyhed om tilsynsudtalelser om forsyningspligten i serviceloven og barnets lov

11.12.2024

Som følge af pålæg af 24. oktober 2024 fra indenrigs- og sundhedsministeren har Ankestyrelsens tilsyn med kommuner og regioner rejst tilsynssager over for fem kommuner.

Falske SMS'er i omløb

18.11.2024

Pas på SMS'er der beder om information eller indberetning til det offentlige.

Direktør Ingeborg Gade: ”Hurtig behandling af aktindsigter i egen adoptionssag er en meget høj prioritet for Ankestyrelsen”

01.11.2024

Ankestyrelsen skal fremover håndtere henvendelser fra adopterede, der ønsker aktindsigt i egen adoptionssag. Ankestyrelsen modtager i dag en oversigt over de henvendelser, DIA har fået om aktindsigt i egen sag. Vi prioriterer en hurtig behandling af aktindsigterne højt og har derfor etableret en hurtigt arbejdende taskforce til at behandle sagerne.

Ankestyrelsen overtager Danish International Adoptions opgaver og medarbejdere

31.10.2024

Ankestyrelsen overtager DIAs opgaver på adoptionsområdet. Samtidig vil DIAs medarbejdere blive virksomhedsoverdraget til Ankestyrelsen. Begge dele træder i kraft fra den 1. november 2024.

Danish International Adoption overdrager deres opgaver til staten

01.10.2024

Danish International Adoption (DIA) har den 30. september 2024 meddelt, at de ønsker at overdrage deres opgaver til staten. Social- og Boligministeriet vil gå i gang med arbejdet med at muliggøre en overdragelse af opgaverne til Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen reducerer sin telefontid

30.09.2024

Ankestyrelsen reducerer sin telefontid, så vi fremover har lukket for telefoniske henvendelser om onsdagen.

Hele 96 kommuner klar til faglige temadage på handicapområdet

30.09.2024

I samarbejde med Social- og Boligstyrelsen afholder Ankestyrelsen to kompetencegivende temadage på handicapområdet mandag den 30. september og tirsdag den 1. oktober. Det sker på Nyborg Strand med over 1000 sagsbehandlere og faglige ledere fra 96 af landets kommuner.

To undersøgelser på børne- og voksenhandicapområdet viser kommunernes udfordringer med at sikre borgernes retssikkerhed på handicapområdet

25.09.2024

Ankestyrelsen har i to delundersøgelser undersøgt udfordringer med forvaltningen af en lang række bestemmelser på henholdsvis børne- og voksenhandicapområdet. Kommuner, interessenter og borgere har fortalt, hvilke udfordringer de oplever på børne- og voksenhandicapområdet, og hvilke løsninger de mener, der kan forbedre retssikkerheden for mennesker med handicap. Undersøgelserne er en del af en samlet retssikkerhedsundersøgelse. Undersøgelsen indgår i retssikkerheds-initiativerne på handicapområdet, som er aftalt med SSA-aftalen for 2022-2025.

Nyt redskab kan styrke kommuners faglige tilsyn på handicapområdet

20.09.2024

Et nyt redskab kan styrke kommuners faglige ledelsestilsyn med sagsbehandling på børne- og voksenhandicapområdet. Redskabet er udviklet i et samarbejde mellem Social- og Boligstyrelsen, Ankestyrelsen og tre kommuner.

Flere sager om kommuners overholdelse af forsyningspligten

11.09.2024

Ankestyrelsens tilsyn med kommuner og regioner har flere sager, om hvorvidt kommunerne overholder forsyningspligten.

Nye principmeddelelser fra Ankestyrelsen

06.09.2024

Her kan du se Ankestyrelsens seneste principmeddelelser.

Ankestyrelsens sagsbehandlingstid i størstedelen af vores arbejdsskadesager er steget til otte måneder

02.09.2024

Ankestyrelsen har i de senere år modtaget flere sager inden for stort set alle klagesagsområder og nu også på arbejdsskadeområdet. Antallet af indkomne sager er på så højt et niveau, at du kan opleve en længere sagsbehandlingstid i din sag end tidligere.

Ankestyrelsen har gennemgået kommunernes behandling og opfølgning på danmarkskortet for 2023, og flere kommuner overholder lovgivningen

26.08.2024

Ankestyrelsen har nu gennemgået kommunernes behandling af og opfølgning på Social-, Bolig- og Ældreministeriets danmarkskort over omgørelsesprocenter for 2022. I forhold til 92 kommuner har styrelsen fundet, at der ikke er anledning til at foretage yderligere.

Henvendelser fra oprindelig slægt i internationale adoptionssager

26.08.2024

Er du adopteret fra udlandet til Danmark før 8. august 2003, kan det være relevant for dig at kontakte Ankestyrelsen, hvis du ønsker at vide, om din oprindelige slægt har forsøgt at kontakte dig i perioden 1987 til 8. august 2003.

Ny redegørelse om behandling af klagesager fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

26.06.2024

Den nye redegørelse for 2023 viser, at der er sket en lille stigning i andelen af ændrede og omgjorte sager i forhold til 2022. Det skyldes dog en ændret registreringspraksis i Ankestyrelsen. Reelt er både ændrings- og omgørelsesprocenten faldende.

Driftsforstyrrelser mandag den 17. juni kan have skabt problemer med bilag i vores breve

18.06.2024

Mandag den 17. juni har vi beklageligvis konstateret, at der er modtagere af vores breve, som ikke kan åbne de bilag, som vi har sendt med.

Børnesagsbarometret 2024 – Der er ikke væsentlige ændringer i kvaliteten af kommunernes sagsbehandling om udsatte børn og unge

12.06.2024

Ankestyrelsen har for femte år i træk udgivet Børnesagsbarometret. I år har vi gennemgået sager fra samme kommuner, som deltog i år 2021. Vi kan derfor se, hvordan kvaliteten i sagsbehandlingen har udviklet sig de sidste fire år. Når vi sammenholder hovedresultaterne fra rapporterne i 2021 og 2024 på relevante sagsområder, ser vi ikke væsentlige ændringer i kvaliteten af sagsbehandlingen for udsatte børn og unge i de deltagende kommuner.

Ankestyrelsens årsredegørelse til Det Rådgivende Praksisudvalg 2023

11.06.2024

Ankestyrelsen har netop offentliggjort sin tiende årsredegørelse til Det Rådgivende Praksisudvalg. Redegørelsen giver et samlet overblik over Ankestyrelsens praksiskoordinering og sagsbehandling i 2023.

Ny udtalelse fra det kommunale tilsyn: Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at høre handicaprådet over alle initiativer, der har betydning for mennesker med handicap

07.06.2024

Det kommunale tilsyn i Ankestyrelsen er kommet med en udtalelse om kommunalbestyrelsens forpligtelse til at høre handicaprådet over alle initiativer, der har betydning for mennesker med handicap.

Ny undersøgelse: Børn og unge rømmer, når de ikke føler sig lyttet til eller forstået af personalet på deres anbringelsessted

07.06.2024

Ankestyrelsen har undersøgt børn og unges perspektiver på, hvad der kan være årsager til, at børn eller unge rømmer fra deres anbringelsessted. Undersøgelsen viser, at der er flere årsager til, at børn og unge rømmer fra anbringelsessteder. Det kan blandt andet handle om, at de unge har en oplevelse af, at personalet på deres anbringelsessted ikke lytter til dem og ikke møder dem med omsorg i de udfordringer, som de står i. Undersøgelsen viser også, at hvis en ung har rømmet gentagne gange, kan det føre til ændringer i den unges anbringelsessituation.

Få styrket sagsbehandlingen igennem et samarbejde med taskforcen på handicapområdet

06.06.2024

Landets kommuner har nu mulighed for at ansøge om et taskforceforløb med fokus på at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen. Deltag i et uforpligtende informationsmøde i august.

Ankestyrelsen sender høring til Danish International Adoption

03.06.2024

Ankestyrelsen har i dag sendt en høring til Danish International Adoption (DIA) vedrørende samarbejdet med Sydafrika.

Sidst opdateret 20.01.2025

Ring: 33 41 12 00 man-tirs og tors-fre kl. 9-15. Onsdag lukket

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring