Gå til indhold

Flere sager om kommuners overholdelse af forsyningspligten

Ankestyrelsens tilsyn med kommuner og regioner har flere sager, om hvorvidt kommunerne overholder forsyningspligten.

Ankestyrelsens tilsyn behandler i øjeblikket flere sager på tværs af sagsområder, om hvorvidt kommunerne overholder forsyningspligten. Sagerne handler fx om botilbud og socialpædagogisk støtte.

Ifølge servicelovens § 4, og barnets lov § 12, skal kommunen sørge for, at der er de nødvendige tilbud efter de to lovgivninger. Det fremgår også af de to bestemmelser, at kommunen kan opfylde sit forsyningsansvar ved enten at bruge kommunens egne tilbud eller ved at samarbejde med andre kommuner, regioner eller private tilbud.

På baggrund af de igangværende sager vil Ankestyrelsens tilsyn behandle spørgsmålet om kommunernes forsyningsforpligtelse tematisk og udarbejde en generel udtalelse, som vi forventer at sende til alle landets kommuner.

Tilsynet har tidligere udtalt sig om kommunernes overholdelse af forsyningspligten, fx i Statsforvaltningen Midtjyllands udtalelse af 28. juni 2012 om Aarhus Kommune. Læs udtalelsen her.

Sidst opdateret 11.09.2024

Ring: 33 41 12 00 man-tirs og tors-fre kl. 9-15. Onsdag lukket

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring