Ny undersøgelse: Kortlægning af kommunernes brug af familiebehandling

I en ny kortlægning ser Ankestyrelsen nærmere på, hvad familiebehandling indeholder i landets kommuner, og hvordan kommunerne sikrer, at familiebehandlingsindsatsen matcher familiens behov. Kommunerne har frihed til selv at vælge, hvilke indsatstyper familiebehandling skal består af, hvor det skal foregå, og hvad omfanget skal være. Derudover har kommunerne metodefrihed, og familiebehandler er ikke en beskyttet titel. Alt dette gør, at familiebehandlingsindsatsen varierer fra kommune til kommune.

Nedenfor er beskrevet undersøgelsens hovedresultater fra hvert fokusområde:

Indsatstype, sted og omfang varierer

Kommunerne har frihed til selv at beslutte, hvilke indsatser familiebehandlingen skal bestå af. Det betyder, at det varierer, hvilke indsatser den enkelte kommune har i sin tilbudsvifte. Dog viser Ankestyrelsens kortlægning af området, at næsten alle kommuner tilbyder familierådgivning eller samtaler med en familiebehandler, og at langt størstedelen af kommunerne tilbyder en indsats, hvis fokus er på at understøtte samspil i familiens udførelse af praktiske dagligdagsopgaver, lege og spil. Samtidig tilbyder omkring tre ud af fire kommuner gruppeforløb eller grupperådgivning og rådgivning eller samtaler med psykolog – både for det enkelte familiemedlem og hele familien.

Familiebehandling kan både foregå i hjemmet og i kommunens familiehus. Familiebehandlerne oplever, at hjemmet ofte er den mest virkningsfulde ramme for familiebehandling. Det skyldes, at familiebehandleren her får indsigt i familiens udfordringer og ressourcer, når vedkommende observerer familien inden for rammerne af hverdagslivet. Samtidig muliggør familiebehandling i hjemmet, at familiebehandleren kan give råd og vejledning ind i de konkrete situationer, der opstår i en hverdag. Dertil oplever familiebehandlerne, at familierne er mere trygge ved at mødes i hjemmet, hvilket betyder, at de er hurtigere til at åbne op over for familiebehandleren.

Omfanget af familiebehandlingsforløb er oftest på mellem en og seks timer om ugen. I sager, hvor familiens støttebehov er omfattende, kan omfanget af familiebehandlingsforløbet i enkelte tilfælde være omkring 18 timer om ugen.

Størstedelen af familiebehandlerne har en pædagogisk eller socialfaglig baggrund

Familiebehandler er ikke en beskyttet titel, og familiebehandlernes uddannelsesmæssige baggrund varierer derfor. Hovedparten af familiebehandlerne har en pædagogisk eller socialfaglig baggrund, mens enkelte kommuner også har familiebehandlere, som har en sundhedsfaglig baggrund. I tillæg til en grunduddannelse har størstedelen af familiebehandlerne en efteruddannelse eller overbygning med en terapeutisk vinkel, eksempelvis kurser i narrativ tilgang eller mentalisering.

Familiebehandlerne bruger deres viden om familien til at vælge lokation og metode

Da familiebehandlerne arbejder tæt sammen med familien og møder den på ugentlig basis, får de et unikt indblik i familiens dynamikker og udfordringer. Familiebehandlerne fortæller, at de blandt andet bruger deres viden om familiens situation og udfordringer til at vurdere, om familiebehandlingen skal foregå i familiens hjem eller i kommunens familiehus.

Ifølge familiebehandlerne bruger de også deres indsigt i familien til at udvælge de metoder, som bedst understøtter familiens situation og aktuelle udfordringer. Både kommuner og private leverandører fortæller, at de har fokus på løbende at opkvalificere og kompetenceudvikle familiebehandlerne for bedst muligt at kunne matche familiens behov.

Familien bliver løbende inddraget i mål og fokus for behandlingen

Kommunerne fortæller, at de inddrager familien gennem hele forløbet. Således inviterer rådgiveren og familiebehandleren familien til et opstartsmøde, når der er truffet afgørelse om familiebehandling med formålet om at sætte fokus og mål for behandlingen. Dertil samarbejder kommunen og familien løbende om at følge op på handleplansmålene, som bliver justeret, såfremt de ikke længere er relevante.

Ifølge familiebehandlerne styrker det familiemedlemmernes egen forståelse af deres aktuelle udfordringer, deres engagement og deres ejerskab over behandlingen, når de løbende bliver inddraget. Når de involverede parter samles, opstår der en fælles forståelse for, hvad formålet er med familiebehandlingen, og hvad familien skal arbejde med for at opnå den ønskede udvikling.

Kommunerne anvender private leverandører, når familiens behov gør det nødvendigt

I de tilfælde, hvor der er behov for øget kapacitet, fleksibilitet eller specialiseret viden inden for eksempelvis diagnoser, sprog og kultur, vælger flere kommuner at købe familiebehandling fra en privat leverandør. Størstedelen af landets kommuner benytter sig af private leverandører, men for de flestes vedkommende i en mindre andel af deres sager.

Det er Social- og Boligministeriet, der har bestilt undersøgelsen. Læs undersøgelse her