Gå til indhold

To undersøgelser på børne- og voksenhandicapområdet viser kommunernes udfordringer med at sikre borgernes retssikkerhed på handicapområdet

Ankestyrelsen har i to delundersøgelser undersøgt udfordringer med forvaltningen af en lang række bestemmelser på henholdsvis børne- og voksenhandicapområdet. Kommuner, interessenter og borgere har fortalt, hvilke udfordringer de oplever på børne- og voksenhandicapområdet, og hvilke løsninger de mener, der kan forbedre retssikkerheden for mennesker med handicap. Undersøgelserne er en del af en samlet retssikkerhedsundersøgelse. Undersøgelsen indgår i retssikkerheds-initiativerne på handicapområdet, som er aftalt med SSA-aftalen for 2022-2025.

Ankestyrelsen har lavet en bred afdækning af udfordringer med retssikkerheden på handicapområdet. Den bygger på Ankestyrelsens egen klagesagsstatistik og på kommuner, borgere og interessenters erfaringer med forvaltningen af bestemmelserne og deres forslag til regelforenklinger.

Undersøgelserne viser, at der er høje omgørelsesprocenter på både voksen- og børnehandicapområdet, og at de hyppigste årsager til omgørelserne er utilstrækkelig sagsoplysning og begrundelsesmangler.

Kommuner, interessenter og borgere oplever en række forskellige udfordringer med forvaltningen af de udvalgte bestemmelser på handicapområdet, men de er ikke altid enige om, hvilke udfordringer der er, og hvad løsningerne på udfordringerne er.

De to delundersøgelser indgår i en samlet retssikkerhedsundersøgelse, som består af:

  • en indledende vidensopsamling
  • delundersøgelse på børnehandicapområdet
  • delundersøgelse på voksenhandicapområdet
  • en opsamlende rapportering, som offentliggøres i 2025, og    som inddrager andre relevante initiativer fra retssikkerhedsinitiativerne på handicapområdet, herunder resultater fra juridisk serviceeftersyn og handicapsagsbarometer.

Dyk ned i rapporterne og læs mere om de mange oplevelser af udfordringer og forslag til løsninger fra borgere, interessenter og kommuner her

Ankestyrelsen afholder d. 30. september og d. 1. oktober 2024 to faglige temadage for sagsbehandlere og faglige ledere i kommunerne. De faglige temadage sætter fokus på netop de bestemmelser og emner, som retssikkerhedsundersøgelserne viser, at kommunerne har udfordringer med.

Retssikkerhedsundersøgelserne er en del af en række retssikkerhedsinitiativer, der skal styrke retssikkerheden på handicapområdet. Læs mere om initiativerne her

I 2025 samler Ankestyrelsen op på resultaterne af retssikkerhedsinitiativerne i en rapport.

Ankestyrelsen gennemfører en række undervisnings- og kompetenceudviklingsinitiativer i retssikkerheds-programmet

Faglige temadage 2024:

  • Ankestyrelsen afholder temadage d. 30. september og 1. oktober 2024 for op til 1000 deltagere fra landets kommuner, hvor Ankestyrelsen udbyder både læringsmoduler om de generelle sagsbehandlingsregler og om specifikke handicapbestemmelser. Temaer og undervisningsmoduler er sammensat med afsæt i resultaterne fra retssikkerhedsundersøgelserne. Læs mere herom og tilmeld dig her 
  •  Ankestyrelsen udbyder webinarer til alle kommuner med tilknyttet e-læringsmateriale. I 2023 havde webinar og e-læringsmateriale fokus på sagsoplysning, og i 2024 er fokus på helhedsvurdering. Læs mere herom her: Webinar om den gode afgørelse — Ankestyrelsen (ast.dk)
  • Ankestyrelsen afholder læringsforløb om generelle sagsbehandlingsregler til ti udvalgte kommuner årligt i 2023-2025.

Taskforce Handicap:

  • Ankestyrelsen deltager i Taskforcen på handicapområdet, som er et samarbejde mellem Ankestyrelsen og Social- og Boligstyrelsen. Taskforcen tilbyder såkaldte ’korte’ og ’lange forløb’, som begge har til formål at styrke kommunernes sagsbehandling.
  • Ankestyrelsen udbyder e-læringsforløbet: Forvaltningsret på social- og beskæftigelsesområdet. Forløbet handler om de forvaltningsretlige principper og er målrettet nye sagsbehandlere. Læs mere  her
  • Ankestyrelsen har udgivet håndbogen ”At skrive en afgørelse” om de generelle sagsbehandlingsregler, herunder helhedsvurdering og oplysning af sagen. Find den her

Hent retssikkerhedsundersøgelsen her

Sidst opdateret 25.09.2024

Ring: 33 41 12 00 man-tirs og tors-fre kl. 9-15. Onsdag lukket

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring