Nye principmeddelelser fra Ankestyrelsen
Ankestyrelsens principmeddelelse 6-24 om tandpleje, tandbehandling, behandlingsforslag, prisoverslag, forhåndsgodkendelse og samlet behandlingsforløb
Principmeddelelse 6-24 fra Ankestyrelsen handler om tilskud til tandpleje og kravene for forhåndsgodkendelse, når udgiften på grund af uforudsete forhold under behandlingen kommer til at overstige 10.000 kr.
Kommunen yder tilskud til betaling for tandpleje til personer, som modtager visse ydelser efter aktivloven eller ydelser på niveau hermed. Det fremgår af aktivlovens § 82 a.
Den omfattede personkreds har ret til tilskud til en tandbehandling uden kommunal forhåndsgodkendelse, hvis prisen for et samlet behandlingsforløb ikke overstiger 10.000 kr.
Hvis et prisoverslag fra tandlægen derimod er på 10.000 kr., er det en forudsætning for at opnå tilskud, at kommunen forhåndsgodkender, at borgeren får udført tandbehandlingen. Kommunen skal i den forbindelse vurdere, om behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet.
Principmeddelelsen fastslår, at kommunen undtagelsesvist kan yde tilskud til supplerende, ændrede eller udskiftede behandlingsudgifter, der ikke var en del af det oprindelige prisoverslag, selvom den samlede behandlingsudgift herved overstiger 10.000 kr., hvis visse betingelser er opfyldt.
Betingelserne er:
- at behandlingen fordyres som følge af forhold, der opstår under behandlingens udførelse, og som borgeren ikke har kunnet forudse,
- den udførte behandling, tandlægefagligt set, ikke væsentligt afviger fra det forudgående prisoverslag, og
- kommunen kan godkende den fordyrende del af behandlingen som nødvendig og helbredsmæssig velbegrundet.
Ankestyrelsens principmeddelelse 7-24 om tabt arbejdsfortjeneste, personkreds, rammebestemmelse
Principmeddelelse 7-24 fastslår, at hvorvidt man er berettiget til hjælp efter de handicapkompenserende bestemmelser i barnets lov skal baseres på kriterierne i de specifikke bestemmelser.
Fra 1. januar 2024 er reglerne om indsatser til børn og unge med behov for særlig støtte samlet i barnets lov. En ny rammebestemmelse i barnets lov § 80, stk. 1, i loven kræver, at kommunen tilbyder særlig hjælp og støtte til børn og unge under 18 år med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarige lidelser og deres familier. Denne rammebestemmelse ændrer dog ikke kriterierne for berettigelse til hjælp i de specifikke bestemmelser.
I en konkret sag blev en forælders ansøgning om dækning af tabt arbejdsfortjeneste afslået, da barnets funktionsevne ikke blev vurderet som betydeligt nedsat. Ankestyrelsen stadfæstede kommunens afgørelse og understregede, at rammebestemmelsen ikke udvider personkredsen i de materielle bestemmelser og dermed ikke påvirker vurderingen af retten til hjælp i denne sag.
Ankestyrelsens principmeddelelse 8-24 om barnets lov § 90, afløsning, aflastning, udmåling
Principmeddelelse 8-24 fastslår, at kommunen skal tilbyde afløsning og aflastning til forældre eller nære pårørende, der passer et barn eller en ung med nedsat funktionsevne. Ankestyrelsen fastslår også, og at afgørelser om denne type hjælp træffes efter barnets lov. Det betyder, at de procesregler, der fremgår af barnets lov også gælder, herunder bl.a. reglerne om inddragelse.
Fra 1. januar 2024 er reglerne om indsatser til børn og unge med behov for særlig støtte samlet i barnets lov. I en konkret sag blev en forælders ansøgning om aflastning uden for hjemmet afslået, og kommunen bevilgede i stedet afløsning i hjemmet. Ankestyrelsen stadfæstede kommunens afgørelse og fandt, at den samlede bevilgede hjælp var tilstrækkelig til at kompensere for barnets behov for hjælp. Ankestyrelsen bemærkede, at afgørelsen blev truffet efter barnets lov § 90, og at barnet var inddraget i sagsbehandlingen.
Kompensationsprincippet sikrer, at familier med børn eller unge med funktionsnedsættelser kompenseres for deres ekstra behov. Hjælp til afløsning og aflastning vurderes ved at sammenligne barnets behov med behovene hos børn uden funktionsnedsættelser på samme alder. Kommunen kan inddrage hensyn som barnets alder, funktionsnedsættelsens betydning, familiesammensætningen, den tid barnet tilbringer uden for hjemmet, og anden bevilget hjælp.
Ankestyrelsens principmeddelelse 9-24 om arbejdsskade - redning af menneskeliv - personkreds - omfattet af loven
Ankestyrelsens principmeddelelse 9-24 handler om arbejdsskader i forbindelse med redning af menneskeliv, og hvem der er omfattet af arbejdsskadesikringsloven.
For at en skade kan dækkes, skal den tilskadekomne være omfattet af lovens personkreds. Der er særlige regler for personer, der kommer til skade under forsøg på at redde menneskeliv:
- Redning som en del af arbejdet:
- Personer, der redder menneskeliv som en naturlig del af deres arbejde (f.eks. brandmænd, læger), er omfattet af § 2- Arbejdsgivernes forsikringsselskab dækker udgifterne uden statens refusion. - Redning i arbejdssammenhæng:
- Personer, der redder menneskeliv i forbindelse med deres arbejde, uden at det er en naturlig del af jobbet, er omfattet af § 4, stk. 2, nr. 3. Staten refunderer forsikringsselskabets ydelser. - Redning uden for arbejdsforhold:
- Personer, der redder menneskeliv uden for et arbejdsforhold, er omfattet af § 4, stk. 2, nr. 4. Staten dækker ydelserne.
Redningsindsatsen skal være nødvendig og foregå i nær tidsmæssig og geografisk tilknytning til hændelsen for at blive dækket.
Eksempler på sager:
Sag 1: En medarbejder var ved at sprøjte kantemner, da der opstod røgudvikling på gulvet i rummet. Der skete en eksplosion, hvor tilskadekomne blev forbrændt. Skaden blev anerkendt som en arbejdsulykke, da hændelsen skete som følge af arbejdet. Ankestyrelsen vurderede derfor, at der ikke var tale om forsøg på at redde menneskeliv, forebygge ulykker eller afværge større materielle og kulturelle tab.
Sag 2: En fodermester og en kollega var ved at rengøre ventilationsrøret i en gylletank. Kollegaen besvimede, og da tilskadekomne forsøgte at redde kollegaen ud af gylletanken, besvimede tilskadekomne også. Ankestyrelsen vurderede, at tilskadekomne var omfattet af § 4, stk. 2, nr. 3, da redningen skete i arbejdssammenhæng, uden at det var en naturlig del af arbejdet.
Sag 3: En hjemmeplejeleder blev bidt af en kvinde, hun hjalp, som havde et krampeanfald. Skaden blev anerkendt som en redning i arbejdssammenhæng. Ankestyrelsen vurderede, at tilskadekomne var omfattet af § 4, stk. 2, nr. 3, da redningen skete i arbejdssammenhæng, uden at det var en naturlig del af arbejdet.
Sag 4: En pædagog, som ikke var på arbejde, advarede kammerater under et voldeligt overfald. Ankestyrelsen afviste sagen, da handlingen ikke blev anset som redning af menneskeliv.
Principmeddelelsen præciserer, hvem der er dækket af loven i redningssituationer, og hvilke kriterier der gælder.
Ankestyrelsens principmeddelelse 10-24 om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke af et ufødt barn umiddelbart efter fødslen - indstilling til børne- og ungeudvalget - vurdering af alternative og mindre indgribende støttende indsatser – garantiforskrift
Principmeddelelsen fastslår:
Børne- og ungeudvalget kan i helt særlige tilfælde uden samtykke fra de kommende forældre beslutte, at et ufødt barn skal anbringes uden for hjemmet umiddelbart efter fødslen. Da afgørelsen bliver truffet inden barnets fødsel, foreligger der ikke oplysninger om barnet eller forholdet mellem barnet og forældrene. Henset til at der er tale om en meget indgribende afgørelse, bliver der derfor stillet særligt høje krav til sagsbehandlingen, herunder til oplysningsgrundlaget og selve kommunens indstilling til børne- og ungeudvalget.
Kommunens indstilling til børne- og ungeudvalget:
Når kommunen udarbejder en indstilling om anbringelse af et ufødt barn, skal den omfatte en vurdering af forældrenes kompetencer til at tage sig af barnet, også med hjælp og støtte efter loven. Kommunen skal altid overveje og dokumentere alternative og mindre indgribende støtteindsatser og forklare, hvorfor disse ikke er tilstrækkelige. Indstillingen skal tydeligt sammenfatte relevante oplysninger fra den børnefaglige undersøgelse og sagen i øvrigt. Kommunen skal inkludere en særskilt plan for støtte til forældrene eller begrunde, hvorfor en sådan plan er udeladt.
Formålet med disse krav er at sikre gennemsigtighed og ensartethed i afgørelsesgrundlaget samt at højne kvaliteten i sagsbehandlingen, så indstillingen giver det bedst mulige grundlag for beslutning. Er disse krav ikke overholdt, kan afgørelser være ugyldige.
De konkrete sager:
Sag 1: Ankestyrelsen ophævede afgørelsen om anbringelse af et ufødt barn umiddelbart efter fødslen, fordi kommunens indstilling ikke tilstrækkeligt redegjorde for alternative og mindre indgribende støtteindsatser og manglede en forældrehandleplan. Den kommende mor havde psykiske udfordringer, men var stabil og havde et ældre barn i netværkspleje. Kommunen beskrev ikke tilstrækkeligt betydningen af netværket eller den kommende mors aktuelle stabilitet.
Sag 2: Ankestyrelsen ophævede afgørelsen om anbringelse af et ufødt barn umiddelbart efter fødslen, fordi kommunens indstilling ikke redegjorde tilstrækkeligt for den kommende fars forældrekompetencer og hans mulighed for støtte. Kommunen dokumenterede heller ikke tilstrækkeligt, at der var tale om et helt særligt tilfælde, og havde ikke inddraget faderen tilstrækkeligt i undersøgelsen.
Principmeddelelsen understreger vigtigheden af grundig sagsbehandling og dokumentation for at sikre gennemsigtighed og ensartethed i afgørelser om anbringelse af ufødte børn uden forældres samtykke.
Ankestyrelsens principmeddelelse 11-24 om rådighedstimer, kontant tilskudsordning, borgerstyret personlig assistance
Principmeddelelsen fastslår:
Rådighedstimer kan bevilges i ordninger om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere i hjemmet efter servicelovens § 95 og i ordninger om borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 96.
Rådighedstimer skal have tilknytning til den hjælp, der kan bevilges i hjælperordningen. I ordninger efter servicelovens § 95 er de opgaver, der kan bevilges rådighedstimer til, hjælp efter servicelovens bestemmelser om praktisk hjælp og personlig pleje. I ordninger efter § 96 er de opgaver, der kan bevilges rådighedstimer til, opgaver i form af pleje, overvågning og ledsagelse.
Der kan udmåles rådighedstimer, hvis der undtagelsesvist udføres aktiviteter for borgeren, og borgeren således har et sporadisk hjælpebehov. Der er tale om situationer, hvor en borger kan få behov for hjælp om natten, uden at det på forhånd kan vides, om og hvor ofte behovet opstår.
Rådighedstimer kan ikke udmåles, hvis borgeren ikke har et hjælpebehov, der gør det nødvendigt, at en hjælper står til rådighed. Der udmåles ikke rådighedstimer alene for at skabe tryghed for borgeren eller for at udfylde mellemrummene i vagtplanen på tidspunkter, hvor borgeren med sikkerhed ikke har et hjælpebehov.
Kommunen skal udmåle aktive hjælpertimer, når borgerens hjælpebehov kræver aktiv tjeneste fra hjælperen. Det gælder eksempelvis i tilfælde, hvor en borger har behov for hjælp flere gange i løbet af natten, uden at de præcise tidspunkter kan forudsiges.
Det beror altid på en konkret og individuel vurdering af borgerens hjælpebehov, om der skal fastsættes aktive hjælpertimer eller rådighedstimer.
De konkrete sager:
Sag 1: Ankestyrelsen hjemviste kommunens afgørelse til ny behandling for en grundigere undersøgelse af borgerens natlige støttebehov. Kommunen havde afslået at udmåle aktive hjælpertimer 24 timer i døgnet og havde bevilget tre aktive hjælpertimer og fire rådighedstimer om natten. Borgeren havde behov for hjælp til toiletbesøg tre gange om natten og anførte at have et yderligere behov for hjælp til lejring og trykaflastning flere gange hver nat.
Sag 2: Ankestyrelsen stadfæstede kommunens afgørelse om ikke at udmåle rådighedstimer, da borgerens natlige tryghedssøgning hos forældrene ikke opfyldte kravene for at bevilge rådighedstimer. Borgeren havde ikke et hjælpebehov, som gjorde det nødvendigt, at en hjælper stod til rådighed om natten.
Ankestyrelsens principmeddelelse 12-24 om arbejdsskadesikringsloven - personkreds - territorialprincippet - lovvalg - overenskomstaftale - EF-forordning
Principmeddelelsen fastslår:
Arbejdsskadesikringsloven hviler på territorialprincippet, hvilket betyder, at loven gælder for arbejde udført i Danmark, uanset tilskadekomnes eller arbejdsgivers bopæl eller hjemsted. Det afgørende er, om arbejdet blev udført i Danmark på skadestidspunktet.
Loven kræver ikke, at arbejdet har en vis varighed; den dækker fra arbejdsforholdets begyndelse og selv ved kortvarigt arbejde, hvis betingelserne for en arbejdsskade er opfyldt.
Territorialprincippet kan fraviges, når internationale regler ophæver eller modificerer det, fx EF-forordning 883/2204 om koordinering af de sociale sikringsordninger for EU-arbejdstagere eller aftaler med lande, som Danmark har overenskomster med.
Hvis tilskadekomne kommer fra et land, som ikke er omfattet af EU-regler eller internationale konventioner, gælder arbejdsskadesikringsloven stadig, hvis de øvrige betingelser er opfyldt.
Den konkrete sag:
Ankestyrelsen vurderede, at en ukrainsk statsborger, ansat af en russisk arbejdsgiver, som under udførelse af arbejde i Danmark kommer til skade, var omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Arbejdet blev udført for et cirkus i Danmark, og aftalen var indgået mellem en dansk og en udenlandsk virksomhed. Da Ukraine ikke er omfattet af EU-regler eller internationale overenskomster, er det arbejdsskadesikringsloven, der finder anvendelse ved vurdering af, om tilskadekomne er omfattet af loven på hændelsestidspunkt. Det var uden betydning, at arbejdsgiveren og/eller tilskadekomne var udenlandsk.
Principmeddelelse 13-24 om forsørgertabserstatning, arbejdsskade, betingelser for tilkendelse, økonomisk vurdering
Principmeddelelsen fastslår, at en efterladt for en periode kan få erstatning for tab af forsørger, hvis forsørgerens død forringer den efterladtes forsørgelsesmæssige forhold. Perioden kan højst fastsættes til 10 år. Retten til erstatning gælder for personer, der har ret til overgangsbeløb og enten har mistet en forsørger eller har fået deres forsørgelsesmæssige forhold forringet.
Der skal derfor tages hensyn til forsørgelsens omfang og den efterladtes muligheder for at forsørge sig selv.
Ved vurderingen af retten til erstatning lægger vi vægt på alder, helbredstilstand, uddannelse, beskæftigelse, forsørgerforhold over for børn og økonomiske forhold. Den efterladtes økonomiske forhold vægter tungt i vurderingen.
I vurderingen af de økonomiske forhold ser vi på afdødes indtægtsforhold, efterladtes indtægts- og formueforhold samt udbetalinger fra forsikringer og pensionsselskaber og udgifter til bolig og øvrige faste udgifter.
Hvis den efterladte ikke har oplevet en forringelse af sine forsørgelsesmæssige forhold efter dødsfaldet, har vedkommende ikke ret til erstatning. Vurderingen omfatter også efterladtes evne til selvforsørgelse og behov for omstilling efter dødsfaldet.
De konkrete sager:
- I sag nr. 1 havde den efterladte ikke ret til erstatning for tab af forsørger, da hun kunne forsørge sig selv efter dødsfaldet. Hun havde overskud efter betaling af boligudgifter, øvrige faste og forbrug, og hun havde ikke forsørgelsespligt over for børn.
- I sag nr. 2 havde den efterladte ikke ret til erstatning for tab af forsørger, da hun kunne forsørge sig selv efter dødsfaldet. Hun havde indfriet gæld i bil og solgt sit hus med overskud. Hun var også kommet tilbage i arbejde efter sygemelding.
Principmeddelelse 14-24 om udbetaling af sygedagpenge i de første 14 dages sygefravær – samspillet mellem arbejdsløshedsforsikring og sygedagpengelov - første ledighedsdag - første fraværsdag
Principmeddelelsen fastslår, at når en borger sygemelder sig på første ledighedsdag, skal kommunen lægge arbejdsløshedskassens afgørelse om retten til arbejdsløshedsdagpenge til grund ved vurdering af retten til sygedagpenge under de første 14 dages sygdom.
Kommunen skal vurdere, om borger har ret til udbetaling af sygedagpenge herunder om de almindelige betingelser for retten til udbetaling af sygedagpenge er opfyldt.
I den konkrete sag vurderede Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, at kommunen skulle lægge arbejdsløshedskassens vurdering til grund og hjemviste kommunens afgørelse.
Principmeddelelse 15-24 om ledighedsydelse under ferie – ferieår – samtidighedsferie - ferieafholdelsesår - ferieoptjeningsår – supplerende ledighedsydelse
Principmeddelelsen fastslår, at en borger ansat i fleksjob kan have ret til ledighedsydelse under ferie, hvis der ikke er optjent ret til ferie med løn, feriegodtgørelse eller ferieydelse. Borgeren skal dog først udnytte optjent ferie med løn eller feriegodtgørelse, før man kan udbetale ledighedsydelse.
Ferieåret og ferieoptjeningsåret strækker sig fra 1. september til 31. august, og ferieafholdelsesåret går fra 1. september til 31. december. Ledighedsydelse under ferie bliver optjent i ferieoptjeningsåret og skal anvendes i ferieafholdelsesåret.
Der kan maksimalt afholdes fem ugers ferie med løn, feriegodtgørelse, ferieydelse eller ledighedsydelse pr. ferieafholdelsesår. Ledighedsydelse bortfalder, hvis den ikke er afholdt inden ferieafholdelsesårets udløb.
Retten til ferie med ledighedsydelse er subsidiær i forhold til ferie med løn, feriegodtgørelse eller ferieydelse, og borgeren skal anvende denne ferie først.
I en konkret sag vurderede Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, at borgeren ikke havde ret til ferie med ledighedsydelse for perioden 16. til 20. oktober 2023, fordi borgeren på det tidspunkt havde optjent samtidighedsferie med ret til seks dages ferie med løn eller feriegodtgørelse.
Principmeddelelse 16-24 om fleksløntilskud, feriegodtgørelse, udbetaling, beregning, skæve lønperioder
Principmeddelelsen fastslår, at når en fleksjobansat, som har lønperioder, der ikke følger kalendermånederne (skæve lønperioder), holder ferie med feriegodtgørelse, skal feriegodtgørelsen indgå i beregningen af den fleksjobansattes fleksløntilskud i den periode, som ferie med feriegodtgørelse erstatter.
Det betyder, at feriegodtgørelsen skal fradrages i fleksløntilskuddet sammen med den løn, der udbetales i den lønperiode, hvor ferien afholdes.
Principmeddelelse 17-24 om ophør af hjælp – skærpet rådighedssanktion – manglende vilje til at stå til rådighed
Principmeddelelsen beskriver, hvordan reglerne om skærpet rådighedssanktion i lov om aktiv socialpolitik § 40 a skal anvendes, særligt i forhold til borgere der er vurderet aktivitetsparate. Kommunerne kan træffe afgørelse om ophør af en borgers hjælp, hvis borgeren udviser manglende vilje til at stå til rådighed.
Nøglepunkter:
- Manglende vilje til at stå til rådighed: For at kommunen kan pålægge en borger en skærpet sanktion, skal borgeren udvise en manglende vilje til at stå til rådighed. Dette kan eksempelvis være gennem negativ adfærd, afvisning af tilbud eller gentagne udeblivelser.
- Forudgående afgørelse om sanktion: Borgeren skal have modtaget mindst én forudgående afgørelse om sanktion.
- Borgeren skal på ny tilsidesætte sin pligt til at stå til rådighed: Borgeren skal efter den/de forudgående afgørelse(r) om sanktion, hvor borgeren er vejledt om den skærpede rådighedssanktion, på ny tilsidesætte sin pligt til at stå til rådighed.
Konkret sagseksempel: I en konkret sag vurderede Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, at betingelserne for at pålægge en skærpet rådighedssanktion til en aktivitetsparat borger var opfyldt. Kommunen vurderede, at borgeren med sin adfærd udviste en manglende vilje til at stå til rådighed, og at der ikke forelå forhold, der gjorde, at borgeren som aktivitetsparat ikke skulle have en skærpet rådighedssanktion, og at sanktionen fremmede borgerens rådighed.
Ankestyrelsens principmeddelelse 18-24 om børne- og ungeydelse – ligedeling – EU/EØS – EF-forordning nr. 883/2004 – to berettigede ydelsesmodtagere – udbetalingsregler – overgangsregel
I sager omfattet af EF-forordning nr. 883/2004 og børne- og ungeydelseslovens § 4, stk. 8, (EU/EØS-sager) skal der ikke ske ligedeling af børne- og ungeydelsen.
Når begge forældremyndighedsindehavere opfylder betingelserne for børne- og ungeydelse, heraf den ene eller begge i henhold til grundforordningen, skal den fulde børne- og ungeydelse udbetales til den ene af forældemyndighedsindehaverne.
Principmeddelelsen fastslår, at børne- og ungeydelsen, i sådanne tilfælde, og hvor forældremyndighedsindehaverne ikke bor sammen, skal udbetales til den forældremyndighedsindehaver, som har barnet boende hos sig.
Principmeddelelsen fastslår i forlængelse heraf, at en ændring i udbetalingen af børne- og ungeydelsen skal ske fra næstkommende udbetalingsperiode, og at personer, hvis sag er omfattet af grundforordningen, ikke er omfattet af overgangsbestemmelsen i børne- og ungeydelseslovens § 4, sk. 10.
Principmeddelelse 19-24 om sygedagpenge - bortfald - manglende medvirken - rimelig grund – afbud
En sygemeldt, der modtager sygedagpenge, har under sygefraværet pligt til at medvirke ved kommunens opfølgningsindsats. Som udgangspunkt bortfalder retten til sygedagpenge, hvis den sygemeldte ikke medvirker til opfølgningsindsatsen, medmindre der er en rimelig grund til, at den manglende medvirken.
Principmeddelelsen fastslår, at det beror på en konkret og individuel vurdering af det samlede hændelsesforløb, om den sygemeldte har haft en rimelig grund til ikke at medvirke. Kommunen kan ikke alene lægge vægt på, at den sygemeldte ikke har meldt afbud til en opfølgningssamtale, men det kan indgå i vurderingen, om den sygemeldte har meldt afbud eller ej samt årsagen hertil.
Kommunen skal derfor undersøge og forholde sig til den sygemeldtes oplysninger om årsagen til den manglende medvirken, og herefter en konkret vurdering af, hvorvidt den sygemeldte uden rimelig grund har undladt at medvirke.