Juni 2023
Undersøgelse: Koordineret tværgående samarbejde er afgørende ved problematisk skolefravær hos børn med handicap
En ny undersøgelse beskriver samspillet mellem skoler, kommuner og familier i sager om børn med handicap og problematisk skolefravær. Undersøgelsen viser bl.a., at et koordineret samarbejde på tværs af sektorer er afgørende for en god håndtering af skolefraværet.
Minianalyse: Udfordringer med at oplyse sagerne på børnehandicapområdet viser sig i høje omgørelsesprocenter
I en ny minianalyse stiller vi skarpt på Ankestyrelsens viden om børnehandicapområdet. Analysen er baseret på Ankestyrelsens undersøgelser, principmeddelelser og statistik fra vores klagesagsbehandling. Den viser, at kommunerne ikke altid får oplyst sagerne tilstrækkeligt, inden de træffer afgørelse.
Seneste principmeddelelser:
Ankestyrelsens principmeddelelse 8-23 om pension - boligstøtte - bopælskrav - ophold i udlandet
Principmeddelelsen fastslår, at i sager om pension og boligstøtte skal Udbetaling Danmark foretage en konkret og individuel vurdering af, om borgeren har fast bopæl i Danmark, hvis borgeren har opholdt sig i udlandet i mere end 6 måneder i løbet af en 12-måneders periode – enten i en sammenhængende periode eller ved gentagne udlandsophold. Det skyldes, at det efter reglerne i pensionsloven og i boligstøtteloven har betydning for retten hertil, om borgeren har fast bopæl i Danmark.
Beregningen af, om borgeren har opholdt sig i udlandet i mere end 6 måneder i løbet af en 12-måneders periode, foretages ved en dag-til-dag beregning for hvert udlandsophold. Det vil sige, at der tælles fra datoen for udrejse af Danmark ved hvert udlandsophold.
Ankestyrelsens principmeddelelse 7-23 om - ligedeling af orlov - øremærket orlov - lønmodtagere - selvstændig erhvervsdrivende - ledige - overdragelse af orlov – barselsdagpenge
Principmeddelelsen fastslår, at retten til barselsdagpenge under fravær ligeledes mellem forældrene med 24 uger til mor og 24 uger til far/medmor, når forældrene bor sammen på fødselstidspunktet. Forældrene kan overdrage orlov til hinanden. Forældrenes beskæftigelsesmæssige status er afgørende for, hvor meget orlov de kan overdrage mellem sig, og hvilken del af orloven, som kan overdrages. Der skelnes imellem om forældrene er at betragte som lønmodtagere, ledige eller selvstændig erhvervsdrivende.
Forældre, som modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, kan også overdrage orlov til hinanden. Forældre, som modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, sidestilles med ledige i forhold til retten til barselsdagpenge, og hvor meget orlov og hvilken orlov forældrene kan overdrage til hinanden.
Reglerne om 9 ugers øremærket orlov gælder kun for lønmodtagere. Denne orlov skal som udgangspunkt være afholdt, inden barnet fylder 1 år. Den øremærkede orlov kan ikke overdrages til den anden forælder, og retten til 9 ugers orlov med barselsdagpenge bortfalder, hvis lønmodtageren ikke selv holder orloven.
Ankestyrelsens principmeddelelse 6-23 om, at tabt arbejdsfortjeneste ikke er lønindtægt efter reglerne om fleksløntilskud
Principmeddelelsen fastslår, at tabt arbejdsfortjeneste efter serviceloven ikke er lønindtægt efter reglerne om fleksløntilskud. Det betyder, at kommunen ikke kan udbetale fleksløntilskud som supplement til tabt arbejdsfortjeneste. Det betyder også, at tabt arbejdsfortjeneste ikke skal indgå i beregningen af fleksløntilskuddet.
Ankestyrelsens principmeddelelse 5-23 om tilkendelse af førtidspension med revision
Principmeddelelsen præciserer praksis for, i hvilke tilfælde kommunen kan bevilge førtidspension med revision. Kommunen kan som udgangspunkt ikke tidsbegrænse en tilkendt førtidspension. Kommunen kan dog i ganske særlige tilfælde, hvor det af konkrete årsager ikke helt kan udelukkes, at der kan ske en vis forbedring af borgerens arbejdsevne, tilkende borgeren førtidspension med revision.
Det kan især være tilfældet, når der er tale om pension til unge, og ved sygdomme, der erfaringsmæssigt har et uforudsigeligt forløb. Der kan også være tale om, at arbejdsevnen på længere sigt kan forbedres fx ved yderligere forsøg på behandling. Principmeddelelsen 5-23 erstatter principmeddelelse 119-13.
Ankestyrelsens principmeddelelse 4-23 om serviceloven - kan-bestemmelse - ligebehandlingsprincippet – behandling
Servicelovens § 102 om behandling er en ”kan-bestemmelse”. Det betyder, at kommunen ikke er forpligtet til at tilbyde behandling efter servicelovens § 102.
Der er ikke krav om, at kommunen skal træffe en beslutning om at anvende servicelovens § 102, men en kommune vil ud fra lighedsbetragtninger skulle tage konkret stilling til, om betingelserne for at anvende bestemmelsen er tilstede, hvis kommunen i tilsvarende situationer bevilger hjælp efter bestemmelsen.
En kommune kan beslutte, hvilke former for behandling den vil bevilge efter § 102, hvis kommunen anvender bestemmelsen. Kommunen har derfor mulighed for at lade enhver form for behandling være omfattet, dvs. både alternative og sundhedsfagligt anerkendte behandlinger. Dette gælder, uanset om behandleren har en sundhedsfaglig autorisation, ydernummer eller lignende.
Hvis kommunen vælger at anvende bestemmelsen om hjælp efter servicelovens § 102, skal kommunen i det enkelte tilfælde foretage en konkret og individuel vurdering af, om tilbuddet af behandlingsmæssig karakter er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og om det kan imødekomme kriteriet om ikke at kunne opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning.
Seneste artikler:
Artikel: Principmeddelelse fastlægger socialtilsynets kompetence i forhold til overholdelse af regler om tv-overvågning
Ankestyrelsen har ophævet socialtilsynets påbud om, at reglerne om magtanvendelse skal efterleves i forbindelse med tv-overvågning. Det har vi gjort, fordi det ligger uden for socialtilsynets kompetence at påse regler om tv-overvågning, der ikke handler om obligatorisk tv-overvågning i voksenansvarsloven. I artiklen gennemgår vi principmeddelelse 4-22. Vi forklarer også, hvorfor vores afgørelser ikke betyder, at vi har godkendt tv-overvågning, da vi er blevet opmærksomme på, at principmeddelelsen kan opfattes sådan.
Artikel: Ny principmeddelelse: Kommunen har pligt til at yde lån til beboerindskudslån, og må ikke stille krav om solidarisk hæftelse for husstandsmedlemmer
Kommunen har efter lov om individuel boligstøtte pligt til at yde lån til betaling af beboerindskud, når bolig- og indkomstbetingelserne er opfyldte. I en ny principmeddelelse fastslår Ankestyrelsen, at bestemmelsen om, at der kan gives afslag, hvis ansøger har uafviklet gæld vedrørende et tidligere beboerindskudslån, kun kan bruges, når det er ansøgers egen gæld og ikke et husstandsmedlems gæld. Pligtlån kan ikke betinges af, at husstandsmedlemmer skal medansøge om lånet eller i øvrigt hæfte solidarisk.
Artikel: Principmeddelelse fastlægger socialtilsynets kompetence i forhold til overholdelse af regler om tv-overvågning
Ankestyrelsen har ophævet socialtilsynets påbud om, at reglerne om magtanvendelse skal efterleves i forbindelse med tv-overvågning. Det har vi gjort, fordi det ligger uden for socialtilsynets kompetence at påse regler om tv-overvågning, der ikke handler om obligatorisk tv-overvågning i voksenansvarsloven. I artiklen gennemgår vi principmeddelelse 4-22. Vi forklarer også, hvorfor vores afgørelser ikke betyder, at vi har godkendt tv-overvågning, da vi er blevet opmærksomme på, at principmeddelelsen kan opfattes sådan.
Kurser og læring
Vil du vide mere om reglerne og Ankestyrelsens praksis, kan du tilmelde dig Ankerstyrelsens kurser.
Her er et udpluk:
Den 3. oktober 2023 i Vejle: Beboerindskudslån efter boligstøttelovens regler
Den 10. oktober 2023 i København: Beboerindskudslån efter boligstøttelovens regler