December 2022
Ankechef Julie Bloch Vingaards kommentar: "Principielle sager og forberedelse af nye initiativer, der skal styrke retssikkerheden, har fyldt ganske meget i et af vores kontorer, der arbejder med sager inden for serviceloven.
Der er en tempofyldt hverdag i kontoret, der sidder med handicapkompenserende ydelser til børn, hjælpemidler og forbrugsgoder. For det er lykkedes kontoret at nedbringe sagsbehandlingstiden betydeligt, oveni arbejdet med principielle sager og nye initiativer, der skal styrke retssikkerheden. Sagsbehandlingstiden har betydning på et område, hvor en hurtig og korrekt afklaring er særdeles vigtig for den borger eller familie, der venter på svar.
Sager om hjælpemidler og forbrugsgoder er et område, der fylder meget hos os, og kan vi se, i kommunerne. Det gælder eksempelvis, når kommunen skal vurdere, om et hjælpemiddel væsentligt afhjælper følgerne af funktionsnedsættelsen, men også inden, når kommunen skal vurdere om et givent produkt overhovedet er et hjælpemiddel eller et forbrugsgode." (Dette er et uddrag).
Bliv klogere på retsvirkningen af Ankestyrelsens hjemvisninger
Det er altid førsteinstansen fx kommunen, der skal sørge for at genetablere borgerens hjælp, når Ankestyrelsen har hjemvist en afgørelse. I en artikel fortæller vi nærmere om, hvordan en førsteinstans skal forholde sig til en borgers hjælp, indtil den har truffet en ny afgørelse om borgerens hjælp. Du kan også læse, at vi fremover mere præcist vil skrive i de konkrete afgørelser, hvad retsvirkningerne af en hjemvisning er.
Fortsat fokus på kommunernes sagsbehandlingstid på bilstøtteområdet
Ankestyrelsen udgav i 2017 en best practice-undersøgelse med gode råd til sagsbehandlingen på bilstøtteområdet. Social- og Ældreministeriet har bedt Ankestyrelsen om at sikre sig, at de gode råd fra undersøgelsen igen bliver kommunikeret bredt ud til kommunerne, fordi der fortsat er lang sagsbehandlingstid på bilområdet i nogle kommuner.
Ankestyrelsens principmeddelelse 34-22 om indtægtsgrundlag - selvstændig virksomhed - beregning - folkepension - genvundne afskrivninger - hævet opsparet overskud
Principmeddelelsen fastslår, hvordan indtægt fra egen virksomhed skal indgå i beregningen af folkepensionen, når virksomhedsindtægten både knytter sig til en aktiv og en passiv deltagelse i driften af virksomheden.
Ankestyrelsens principmeddelelse 35-22 om kontanthjælp – uddannelseshjælp – selvforsørgelses- og hjemrejseydelse- overgangsydelse - tilbagebetaling – dobbeltforsørgelse - modregning
Principmeddelelsen erstatter principmeddelelse 32-22.
Det følger af princippet om dobbeltforsørgelse, at en borger ikke kan få udbetalt to forsørgelsesydelser samtidigt eller for den samme periode. Hvis en borger, der har modtaget en offentlig forsørgelsesydelse, senere får udbetalt en anden offentlig forsørgelsesydelse, der dækker samme tidsrum og har samme formål, som den allerede udbetalte forsørgelsesydelse, kan kommunen vælge at træffe afgørelse om tilbagebetaling af den allerede udbetalte forsørgelsesydelse efter aktivlovens § 94, stk. 1.
Ankestyrelsens principmeddelelse 36-22 om forbrugsgode - sædvanligt indbo
Principmeddelelsen fastslår kriterier, som kan indgå i vurderingen af, om et forbrugsgode indgår i sædvanligt indbo.
Ankechef Julie Bloch Vingaard om 36-22:
"Om noget er et forbrugsgode, der indgår i sædvanligt indbo, ændrer sig over tid. I takt med den teknologiske udvikling kommer der løbende nye produkter på markedet. Og det gør det ikke nemmere, at produkterne tilmed kan ændre karakter i takt med samfundsudviklingen.
Vi har derfor haft et ønske om at få opdateret og gjort op med nogle af vores ældre principmeddelelser, som tog stilling til produkter, der på daværende tidspunkt ikke kunne anses som forbrugsgoder, der indgik i sædvanligt indbo, men hvor vi nu, henset til samfundsudviklingen, betragter produktet som et forbrugsgode, der indgår i sædvanligt indbo.
Et eksempel er elevationssenge. (Principmeddelelse C-22-05)
Principmeddelelsen 36-22 forholder sig generelt og overordnet til, hvornår et forbrugsgode indgår i sædvanligt indbo og fastlægger kriterier, der kan indgå i vurderingen. Principmeddelelsen tager desuden stilling til flere produkter.
I den forbindelse er det vigtigt at fremhæve, at kommunerne fortsat skal være opmærksomme på at forholde sig specifikt til det ansøgte produkt. Der kan fx være en særlig funktionalitet, der gør, at produktet adskiller sig fra den ”almindelige” udgave, som tilfældet eksempelvis kan ses i sag 9. (handsker og sokker med batterivarme.)"
Ankestyrelsens principmeddelelse 41-22 om boligindretning - flytning til ny bolig - bevilget boligindretning - ny ansøgning
Principmeddelelsen fastslår, at kommunen efter serviceloven skal yde hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretningen er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende.
Hvis en borger, der har fået hjælp til boligindretning, flytter til en ny bolig, kan borgeren søge om hjælp til indretning af den nye bolig. Hjælpen til den nye bolig bevilges som en ny boligindretning – ikke en flytning af en tidligere bevilget boligindretning.
Praksisnotat om BPA-ordning
På temamødet har vi afgjort 16 konkrete sager, som handlede om borgerstyret personlig assistance (BPA). Praksisnotatet fortæller om nogle problemstillinger i relation til BPA-ordninger, blandt andet om de generelle betingelser for at være omfattet af personkredsen til en ordning med borgerstyret personlig assistance. Du kan læse mere herom i principmeddelelse 18-18.
I praksisnotatet kommer vi ind på kravene til borgerens adfærd som arbejdsleder i BPA-ordningen, hvor denne rolle er præciseret mere om i principmeddelelse 21-21, lige som vi også kommer ind på problemstillinger som fx udmåling af timer i en ordning med borgerstyret personlig assistance, og om tilbagebetaling.
Praksisnotat om hjælpemidler og forbrugsgoder
I dette praksisnotat har vi behandlet sager om hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven, herunder bevilling af kompressionsstrømper, glukosemåleapparater til personer med diabetes og el-køretøjer.
I juni 2022 offentliggjorde Ankestyrelsen en principmeddelelse 20-22, som fastslår ny praksis om kompressionsstrømper som hjælpemiddel. Vi har derfor behandlet en række sager om kompressionsstrømper på mødet for at belyse Ankestyrelsens nye praksis.
I notatet kan du også læse du om betingelserne for bevilling af glukosemåleapparater som hjælpemiddel. Praksis kan du læse mere om i Ankestyrelsens principmeddelelse 30-17. Notatet fortæller også om nogle sager om el-køretøjer efter reglerne om hjælpemidler og forbrugsgoder og principmeddelelse 40-19.
Praksisnotat om før udbetaling af feriemidler
Temaet for mødet var førtidig udbetaling af feriemidler. Ved indførelsen af den nye ferielov blev det besluttet, at feriepenge, som en lønmodtager har optjent fra 1. september 2019 til 31. august 2020 skal indefryses og først komme til udbetaling, når lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet.
I forbindelse med coronakrisen i 2020 blev der indført regler om førtidig udbetaling af feriemidlerne. På dette møde, er der medtaget sager om tilbagebetaling, hvis ansøgeren har fået udbetalt mere end pågældende er berettiget til. Der er desuden sager om, hvorvidt der kan ske dispensation for ansøgning efter udløbet af ansøgningsfristen.
Praksisnotat om merudgifter § 41 - november 2022
På temamødet har vi behandlet 36 konkrete sager om merudgifter efter servicelovens § 41. Praksisnotatet indeholder lovgrundlag og praksis, der gælder for dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelsen i hjemmet af et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.