Bliv klogere på retsvirkningen af Ankestyrelsens hjemvisninger
Af chefkonsulent Rikke Koefoed Nielsen
En hjemvisning af en afgørelse betyder, at førsteinstansen - fx kommunen - skal behandle sagen igen. Kommunen skal inddrage de forhold, som Ankestyrelsen har peget på i hjemvisningen. Det er altså tanken, at kommunen skal træffe en ny afgørelse i sagen.
Ved en hjemvisning har Ankestyrelsen ikke sagt noget om, hvad resultatet af den nye afgørelse skal være. Det kommer helt an på kommunens fornyede sagsbehandling. Det kan fx være, at sagen manglede væsentlige oplysninger, som kan føre til et andet resultat for borgeren, når kommunen får indhentet dem. Men det kan også være, at oplysningerne ikke rykker ved det oprindelige resultat, og at kommunen derfor skal træffe den samme afgørelse igen.
Borgerens retsstilling, imens kommunen behandler sagen igen
Det er vigtigt for borgeren at vide, hvad der skal ske i sagen, efter Ankestyrelsen har truffet afgørelse om hjemvisning. Når Ankestyrelsen hjemviser en afgørelse til en førsteinstans - en kommune, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Udbetaling Danmark – så betyder det, at myndigheden skal genoptage sagen og træffe en ny afgørelse.
Indtil den nye afgørelse er truffet, skal borgeren som udgangspunkt stilles som om, den gamle afgørelse aldrig var truffet.
En hjemvisning betyder, at kommunens afgørelse er ugyldig. Når Ankestyrelsen hjemviser en sag, betyder det, at Ankestyrelsen ophæver kommunens oprindelige afgørelse, fordi afgørelsen lider af fejl eller mangler, der gør, at sagen skal behandles igen. Forvaltningsretligt betyder ugyldighed, at afgørelsen ikke ”får retsvirkninger efter sit indhold”.
Ved en hjemvisning er det almindelige udgangspunkt, at kommunens oprindelige afgørelse, bliver ophævet af Ankestyrelsen. Retsvirkningen af en hjemvisning er med andre ord, at kommunens oprindelige afgørelse ikke gælder, og at borgeren i sagen skal stilles, som om kommunens afgørelse aldrig var blevet truffet.
For eksempel betyder det, at den ydelse eller hjælp, der blev nedsat eller standset med kommunens oprindelige afgørelse, skal genoptages og udbetales fuldt ud. Hvis kommunens oprindelige afgørelse handler om tilbagebetaling, kan den ikke gennemføres.
Hvis kommunen har nået at standse eller nedsætte ydelsen, inden Ankestyrelsen har afgjort sagen med en hjemvisning, betyder hjemvisningen almindeligvis, at kommunen skal sørge for at genetablere ydelsen helt tilbage fra det tidspunkt, hvor ydelsen blev standset/nedsat.
Det kan forekomme lidt forunderligt, at ydelsen skal genetableres, hvis kommunen tænker, at den nye afgørelse, den skal træffe, sandsynligvis vil komme til samme resultat som sidst. Men en hjemvisning betyder, at den tidligere afgørelse ikke gælder, og kommunen skal altså udbetale ydelserne igen.
Viser det sig senere ved den nye afgørelse, at borgeren ikke havde ret til ydelserne, reguleres spørgsmålet blandt andet af reglerne om tilbagebetaling. Der vil også være tilfælde, hvor borgeren i mellemtiden har fået anden form for hjælp, som i så fald vil kunne påvirke udbetalingen under hensyn til forbud mod dobbeltkompensation.
Det er klart, at hvis der er tale om en naturalydelse som fx en kørestol, som borgeren har fået frakendt, og Ankestyrelsen hjemviser sagen til ny behandling, kan borgeren kun få kørestolen igen fra det tidspunkt, hvor Ankestyrelsen har hjemvist sagen. Man kan så at sige ikke få en fysisk hjælp eller et hjælpemiddel tilbage i tid, men naturalydelsen skal genetableres fra tidspunktet, hvor kommunen har modtaget hjemvisningen fra Ankestyrelsen og frem.
Genetablering af en naturalydelse vil i nogle tilfælde kunne støde på praktiske udfordringer. Det er særligt i tilfælde, hvor hjælpen er afhængig af at blive udført af konkrete personer eller tilbud. Det kan være i sager, hvor kommunen mener, at borgeren ikke mere er berettiget til at have fx en kontaktperson bevilget, men hvor sagen er hjemvist til ny vurdering, og at hjælpen derfor skal genetableres. Det kan her tænkes, at hjælpen fra kontaktpersonen ikke kan genetableres ved Ankestyrelsens hjemvisning, fordi kontaktpersonen i mellemtiden er ophørt i sin stilling eller fået andre opgaver
Særligt tilfælde: Varslingsordningen
For visse særlige sagstyper efter servicelovens § 3 a, blandt andet sager om kontante tilskud og ordninger med borgerstyret personlig assistance, gælder en varslingsordning. Den indebærer, at borgeren ikke kan blive frataget ydelsen, før der er truffet en endelig afgørelse i sagen. Er sagen påklaget til Ankestyrelsen, kan borger altså ikke blive frataget hjælpen, mens sagen bliver behandlet i Ankestyrelsen.
Anden retsvirkning ved hjemvisninger
Der kan være tilfælde, hvor en hjemvisning ikke fører til, at kommunens oprindelige afgørelse ophæves. I så fald vil Ankestyrelsen skrive i sin afgørelse, at den oprindelige afgørelse helt eller delvist opretholdes. Det kan være, hvis borgeren er bevilget en ydelse, og Ankestyrelsen er enig i, at borgeren skal have en del af ydelsen, men at der er forhold, der skal undersøges nærmere for en anden del af ydelsen. I sådanne tilfælde vil det ikke føre til et godt resultat for borgeren, hvis hjemvisningen betød, at ydelsen i sit hele bortfaldt.
Eksempel:
En kommune har bevilget en borger et ophold på et botilbud, som borgeren er flyttet ind på, men samtidig klager borger, fordi denne hellere vil bo på et andet botilbud.
Ankestyrelsen mener, at der mangler væsentlige oplysninger i sagen, og hjemviser den til fornyet behandling.
Ankestyrelsen bestemmer samtidig, at borger skal blive boende på botilbuddet, indtil kommunen har truffet en ny afgørelse. Ellers ville konsekvensen af hjemvisningen være, at borgeren skulle fraflytte i perioden, indtil kommunens nye afgørelse.
Det er altså vigtigt, at kommunen er klar over, at den altid skal overveje retsvirkningen af, at sagen skal gå om, når Ankestyrelsen hjemviser en afgørelse. Hvad betyder det for borgeren i mellemtiden? Ofte vil det betyde, at borgeren skal stilles, som om afgørelsen aldrig var truffet.
Ankestyrelsens afgørelser
På baggrund af en henvendelse fra Folketingets Ombudsmand og opdateringer af vores afgørelsesskabeloner, vil Ankestyrelsen forsøge at angive retsvirkningerne af den konkrete hjemvisning.
Det vil fremover i højere grad fremgå af første side af afgørelsen, hvad retsvirkningen er, når en afgørelse er hjemvist, herunder om førsteinstansen skal genoptage hjælpen/udbetalingen med virkning fra standsningstidspunktet. Retsvirkningen vil også kunne være uddybet yderligere senere i afgørelsen.
Det kan forekomme, at Ankestyrelsen ikke får tilkendegivet tilstrækkeligt præcist, hvad der skal ske i perioden, indtil kommunens nye afgørelse foreligger. I de tilfælde skal kommunen overveje, hvad retsvirkningerne af afgørelsen er, alligevel.
Eksempel:
En kommunen har bevilget en borgere en kontant tilskudsordning efter servicelovens § 95. Borgeren klager. Ankestyrelsen vurderer, at sagen er mangelfuldt oplyst, og hjemviser sagen til fornyet behandling.
Hjemvisningen indebærer, at kommunens afgørelse ophæves, hvilket betyder, at den allerede bevilgede ordning bortfalder, og borgeren derfor står helt uden den bevilgede hjælp.
Kommunen (og borgeren) kan kontakte Ankestyrelsen med henblik på, at der bliver taget stilling til, hvad der skal gælde i den mellemliggende periode.
Her kan du finde yderligere information
Ankestyrelsen har fastslået retsvirkningen af styrelsens hjemvisninger i blandt andet principmeddelelserne R-15-00, F-3-00, U-10-01, F-7-01, D-8-03 og A-4-06.
Se fx R-15-00: ”Retsvirkningen af en annullation af en afgørelse om standsning af en ydelse er som hovedregel, at den tilkendte ydelse skal fortsætte, med mindre ankeinstansen har tillagt afgørelsen en anden retsvirkning.”