Ankestyrelsens statistik om årsager til omgørelse, formelle sagsbehandlingsfejl og udvidet ankestatistik kan nuancere omgørelsesprocenten
Udvidet statistik om serviceloven
Ankestyrelsens udvidede registrering giver mere detaljerede oplysninger om vores klagesager. Den giver fx indblik i, hvad det mere præcist er for nogle bestemmelser i lovgivningen, som den enkelte klagesag har handlet om.
Denne form for registrering er et forsøg på at opnå mere viden om kommunernes anvendelse af bestemmelserne i lovgivningen. Der er tale om sager, hvor styrelsen har ændret, ophævet eller hjemvist en del af sagen, men samtidig har stadfæstet andre dele af kommunens afgørelse. Disse sager fremgår af den udvidede statistik som ”delvist omgjort”.
I den udvidede ankestatistik er der registreret en delvis omgørelse i 4 pct. af alle tilfælde, mens der er registreret en fuld omgørelse i 35 pct. af tilfældene. Samlet stemmer det overens med omgørelsesprocenten på 39 pct. i den almindelige ankestatistik, der opgøres med den mest vidtgående afgørelse for førsteinstansen.
Læs mere om statistikken i Ankestyrelsens udvidede statistik om serviceloven.
Statistik over årsager til omgørelse
Formålet med denne statistik er at få mere viden om årsagerne til, at Ankestyrelsen ændrer, ophæver eller hjemviser kommunernes afgørelser.
I 2023 var oplysningsgrundlag/begrundelse den hyppigste årsag til omgørelse med 74 pct. Ankestyrelsen vurderede således, at der i næsten tre fjerdedele af de omgjorte sager manglede væsentlige oplysninger, eller at begrundelsen var mangelfuld.
Denne årsag går i øvrigt igen i Ankestyrelsens statistik om kritik af formelle sagsbehandlingsfejl, som uddybes neden for.
Statistik over kritik af formelle sagsbehandlingsfejl
Statistikkens formål er at give et overordnet billede af, hvilke formelle regler der volder problemer i sagsbehandlingen hos førsteinstanserne. Formelle fejl kan optræde i alle afgørelser, uafhængigt af om Ankestyrelsen stadfæster, hjemviser eller ændrer førsteinstansens afgørelse.
Statistikken kan betragtes som er et pejlemærke for kvaliteten af den sagsbehandling, der foregår i alle sager – både stadfæstelser og omgørelser. Pejlemærket kan dog ikke stå alene, da sager kan blive ændret eller hjemvist af andre årsager end på grund af formelle fejl.
Ankestyrelsen gav i 2023 kun kritik i en mindre del af sagerne, da førsteinstanserne havde omkring 80 pct. eller flere sager uden kritik. Når Ankestyrelsen anførte kritik, så handlede kritikken oftest om begrundelse og undersøgelsesprincippet (officialprincippet).
Begrundelse er, at begrundelsen i den oprindelige afgørelse skal leve op til forvaltningslovens regler, mens undersøgelsesprincippet handler om, at sagen skal være tilstrækkeligt oplyst.
Ankestyrelsens talportal
Du kan finde Ankestyrelsens almindelige ankestatistikker på vores talportal her.