Gå til indhold

Ankechefens kommentar: principielle sager og forberedelse af nye initiativer, der skal styrke retssikkerheden, har fyldt ganske meget i et af vores kontorer, der arbejder med sager inden for serviceloven.

Der er en tempofyldt hverdag i kontoret, der sidder med handicapkompenserende ydelser til børn, hjælpemidler og forbrugsgoder. For det er lykkedes kontoret at nedbringe sagsbehandlingstiden betydeligt, oveni arbejdet med principielle sager og nye initiativer, der skal styrke retssikkerheden. Sagsbehandlingstiden har betydning på et område, hvor en hurtig og korrekt afklaring er særdeles vigtig for den borger eller familie, der venter på svar.

Af Julie Bloch Vingaard, ankechef

Sager om hjælpemidler og forbrugsgoder er et område, der fylder meget hos os, og kan vi se, i kommunerne. Det gælder eksempelvis, når kommunen skal vurdere, om et hjælpemiddel væsentligt afhjælper følgerne af funktionsnedsættelsen, men også inden, når kommunen skal vurdere om et givent produkt overhovedet er et hjælpemiddel eller et forbrugsgode.

Vi kan se, at det fx kan være særligt udfordrende for kommunerne at vurdere, om et produkt er et hjælpemiddel eller et behandlingsredskab; det kan være begge dele. Det kan også være udfordrende at vurdere, om der er tale om et forbrugsgode, og om det forbrugsgode indgår i sædvanligt indbo.

I takt med den teknologiske udvikling kommer der løbende nye produkter på markedet, som myndighederne skal tage stilling til. Og det gør det ikke nemmere, at produkterne tilmed kan ændre karakter i takt med samfundsudviklingen. I principmeddelelse 36-22 har vi forsøgt at komme det nærmere, om noget er et forbrugsgode, der indgår i sædvanligt indbo. Den principmeddelelse kasserer og indarbejder flere ældre principmeddelelser og behandler samtidig ni konkrete sager. Den opstiller flere kriterier, som man som sagsbehandler kan inddrage, når man skal vurdere om et forbrugsgode indgår i sædvanligt indbo.

Initiativer, der skal styrke retssikkerheden
På børnehandicapområdet fylder foruden klagesager også undersøgelser, undervisning, task force-forløb og artikler mv. Den del af arbejdet indebærer en større koordineringsopgave for at sikre, at vi får en balanceret drift med de øvrige opgaver. Det er nemlig vigtigt for os, at vores undervisere også laver sager og derigennem er ”hands on” på, hvad der rør sig i klagesagerne.

Det giver stor værdi og input til vores sagsbehandling at være ude og i dialog med kommunerne og andre interessenter. Bl.a. får vi input til nye principmeddelelser eller artikler. Samtidig får vi også en viden og perspektiv på, hvad der rør sig på områderne, og hvordan praksis bliver forvaltet.

Den viden og erfaring har vi også stået på, når vi har skulle planlægge og udvikle de forskellige retssikkerhedsinitiativer. Initiativerne er udmøntet via reserven til foranstaltninger på social-, sundheds og arbejdsmarkedsområdet, også kalder SSA-reserven.

Initiativerne går for alvor i gang i 2023 og har i høj grad fyldt i kontoret i år. Initiativerne betyder bl.a., at antallet af taskforce forløb til kommunerne fordobles. Der vil bl.a. komme fokus på korrekt behandling af sager om tabt arbejdsfortjeneste og hjemmetræning, som vi oplever fylder meget, og hvor omgørelsesprocenten er høj. Sagerne indeholder ofte svære faglige problemstillinger, og kommunerne har udfordringer med at oplyse sagerne tilstrækkeligt.

Vi håber derfor, at initiativerne som foruden taskforce forløb blandt andet også indeholder juridiske serviceeftersyn og e-læring kan være med til at understøtte sagsbehandlingen i kommunerne.

Du kan læse mere om SSA-initiativerne her

Sidst opdateret 20.12.2022

Ring: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring