Året der gik – det fokuserede tilsyn på det sociale område i 2024
Af ankechef Cathrine Due Billing
I denne artikel gennemgås først nogle af de tilsynssager på det sociale område, som tilsynet har behandlet som følge af henvendelser fra borgere, interesseorganisationer m.fl. Dernæst nævnes nogle sager, som tilsynet har startet som følge af historier i medierne.
Da tilsynet har et tæt samarbejde med klagesagskontorer i Ankestyrelsen, har vi i artiklen også fremhævet et par sager, som tilsynet har fået tilsendt fra de kontorer, der behandler klagesager. Til sidst i artiklen gennemgår vi tilsynets tematiske udtalelser i 2024 og giver en status på tilsynets projekter i Retssikkerhedsprogrammet.
Tilsynssager som følge af henvendelser fra borgere, interesseorganisationer og andre
Ankestyrelsens tilsyn modtager årligt mange henvendelser fra borgere, interesseorganisationer og andre om lovligheden af en eller flere kommuners administration af lovgivning. Nedenfor er udvalgt nogle af de sager, som tilsynet har behandlet som følge af sådanne henvendelser.
Tilsynssag om kommunernes forpligtelse til at høre handicaprådet
I foråret 2023 havde tilsynet modtaget henvendelser fra borgere i Thisted Kommune om kommunens praksis i forhold til at høre handicaprådet.
Alle kommuner er forpligtet til at etablere et handicapråd, og rådet skal høres over initiativer, der har betydning for mennesker med handicap.
Efter høring af kommunen og Social- og Boligministeriet kom tilsynet frem til, at kommunen handlede i strid med retssikkerhedsloven ved at have en praksis, hvor kommunalbestyrelsen ikke hørte handicaprådet over initiativer, der har betydning for mennesker med handicap, medmindre der er tale om lokalpolitiske initiativer. Du kan læse selve udtalelsen her: Udtalelse fra Ankestyrelsen
37 a. Kommunalbestyrelsen nedsætter et handicapråd. Handicaprådet rådgiver kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører mennesker med handicap.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen hører handicaprådet over alle initiativer, som har betydning for mennesker med handicap.
Tilsynet har efterfølgende haft andre sager om kommunens pligt til at høre handicaprådet, fx en sag fra Viborg Kommune: Udtalelse fra Ankestyrelsen.
Tilsynssag om borgersager i et ”gatekeeperudvalg”
I oktober 2023 modtog tilsynet en række anonyme henvendelser om et ”gatekeeperudvalg” i Herlev Kommune, som skulle godkende varekøb over 10.000 kr.
Ifølge oplysningerne blev udvalget ikke kun brugt i forhold til varekøb, men også i sager om hjælp og støtte til borgerne i kommunen, fx sager om tabt arbejdsfortjeneste, merudgifter, støtteforanstaltninger, anbringelser, skoleskift til specialskoler og støtte i skolen. Det betød bl.a., at fire ud af otte sager om støttetimer til børn i skolen og skift til specialskole var blevet afvist i gatekeeperudvalget, selvom støtten og skiftet var bevilget i skolevisitationsudvalget.
På baggrund af henvendelserne bad tilsynet kommunalbestyrelsen i Herlev Kommune om en udtalelse. Kommunalbestyrelsen meddelte tilsynet, at det var en fejl, at sager om bevilling af hjælp til borgere i kommunen var blevet forelagt gatekeeperudvalget, og at de havde rettet op på det i forhold til de sager, som udvalget ved en fejl havde behandlet. Tilsynet kunne på denne baggrund afslutte tilsynssagen. Du kan læse tilsynets brev til Herlev Kommune her: Brev fra Ankestyrelsen.
Når tilsynet overvejer, om der skal rejses en tilsynssag, kan det have betydning, om sagen har aktuel betydning, og om kommunen har en forkert forståelse af lovgivningen.
Formålet med at rejse en tilsynssag vil typisk være at standse en aktuel ulovlig handling i kommunen. Det kan også være at tvinge kommunen til at opfylde en handlepligt.
Tilsynssager om flytning af ældre borgere fra plejeboliger
På baggrund af en henvendelse fra Ældre Sagen blev tilsynet opmærksom på en bekymring for tre kommuners praksis for flytning af nogle beboere i forbindelse med nedlæggelse af et antal plejeboligpladser.
I alle tre tilfælde påpegede Ældre Sagen, at mange af disse borgere ikke kunne tage kvalificeret stilling til flytningerne på grund af fremskreden demens.
Tilsynet igangsatte høringer af de tre kommuner; Egedal, Vejle og Holstebro. Efter modtagelse af høringssvarene vurderede tilsynet, at Holstebro og Egedal Kommune havde handlet i strid med servicelovens regler om flytning uden samtykke.
Særligt i forhold til Egedal Kommune vurderede tilsynet også, at kommunen ikke havde undersøgt tilstrækkeligt, om de 19 borgere – uden værgemål eller fremtidsfuldmægtige – kunne give informeret samtykke til flytningen.
Du kan læse udtalelserne her: Udtalelse fra Ankestyrelsen og Udtalelse fra Ankestyrelsen.
I forhold til Vejle Kommune fandt tilsynet – på baggrund af byrådets udtalelse om processen for flytningen – ikke anledning til at foretage sig yderligere i forhold til kommunens flytning af beboere til et nyt plejecenter: Brev fra Ankestyrelsen.
Det fremgår af reglerne om flytning uden samtykke efter serviceloven, at en kommune kan træffe afgørelse om flytning over for borgere, der har en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse (fx demens), og som ikke modsætter sig flytning, men mangler evnen til at give informeret samtykke til en flytning. Reglerne forudsætter dog, at en værge eller fremtidsfuldmægtig tiltræder afgørelsen.
Hvis borgeren modsætter sig flytningen, eller der ikke er en værge eller fremtidsfuldmægtig, skal der igangsættes en proces efter servicelovens § 131. Det er i sådanne tilfælde Familieretshuset, der har kompetencen til at træffe afgørelse om at flytte borgeren uden samtykke.
Tilsynssager som følge af historier i medierne
Tilsynet screener dagligt både lokale og landsdækkende nyhedsmedier og kan vælge at tage sager op på baggrund af medieomtale, der peger på, at kommunens generelle forvaltning af lovgivningen på et område ikke er lovlig. Tilsynet har på baggrund af en række mediehistorier set nærmere på anbringelse af børn og unge på ikke godkendte opholdssteder.
Tilsynssager om ikke godkendte opholdssteder
På baggrund af medieomtale rettede tilsynet henvendelse til Aarhus Kommune og Slagelse Kommune i juli 2024 om visitation af unge til ikke godkendte opholdssteder.
Kommunerne redegjorde over for tilsynet, at der var tale om enkeltstående fejl, der afveg fra kommunernes normale praksis. Begge kommuner havde også straks rettet op på fejlene i de to sager. Da kommunen havde rettet op på fejlene, kunne tilsynet afslutte sagerne. Du kan læse brevene til de to kommuner her: Brev fra Ankestyrelsen og Brev fra Ankestyrelsen.
Tilsynet fik i 2024 også en bekymringshenvendelse fra en borger om et anbringelsessted i Ringsted Kommune. Henvendelsen førte til en udtalelse fra tilsynet om, at kommunen – selvom der er tale om en særlig kompleks situation - ikke kan anbringe et barn i et ikke godkendt tilbud ud over det, som er hjemlet i § 12, stk. 3, i barnets lov. Du kan læse udtalelsen her: Udtalelse fra Ankestyrelsen
Det fremgår af socialtilsynslovens § 4, at det er socialtilsynet, der godkender og fører driftsorienteret tilbud med blandt andet døgntilbud efter barnets lov.
Det fremgår af barnets lov § 12, stk. 2, at tilbud skal være godkendt af socialtilsynet for at kunne indgå i kommunens forsyning. Efter stk. 3 i samme bestemmelse kan – hvor der er et akut behov for at placere et barn eller en ung, og der ikke kan findes et egnet godkendt tilbud – et ikke godkendt tilbud dog i op til 3 uger indgå i den kommunale forsyning uden godkendelse.
Tilsynets samarbejde med Ankestyrelsens klagesagskontorer
Ankestyrelsen har siden 2017 varetaget tilsynet med kommunerne og regionerne. Overførslen af tilsynsopgaven til Ankestyrelsen havde blandt andet til formål at understøtte et fortsat fokus på koordinering mellem det kommunale tilsyn og Ankestyrelsens klagesagsområder på det kommunale område.
Tilsynet har løbende dialog med Ankestyrelsens klagesagskontorer om retlige problemstillinger, som kan være relevante for tilsynet at undersøge nærmere. Et eksempel på en sådan sag i 2024 var en sag om brug af private aktører i sygedagpengesager.
Tilsynssag om brug af private aktører i sygedagpengesager
Et af Ankestyrelsens klagesagskontorer havde behandlet en række klagesager fra Ringsted Kommune om sygedagpenge og havde vurderet, at kommunens afgørelser var ugyldige, fordi kommunen havde ladet en privat aktør afgøre sagerne, jf. Ankestyrelsens principmeddelelse 13-23.
Klagesagskontoret rettede henvendelse til tilsynet, da kontoret på baggrund af en række artikler i 3Fs fagblad var bekymret for, hvorvidt kommunen ville sikre, at andre lignende sager, hvor en privat aktør havde truffet afgørelse, men som ikke havde været påklaget til Ankestyrelsen, ville blive genoptaget med henblik på, at kommunen selv traf nye afgørelser.
Tilsynet bad på denne baggrund i juli 2024 kommunen om en udtalelse. Ringsted Kommune svarede i august, at de nu havde gennemgået alle sager om sygedagpenge, hvor anden aktør havde været involveret, svarende til cirka 112 sager. Alle relevante borgere havde fået genoptaget deres sager og fået genudbetalt deres sygedagpenge. Kommunen havde også opdateret sine interne procedurer for at sikre, at alle afgørelser om sygedagpenge fremover kun ville blive truffet af kommunens ansatte. Tilsynet kunne på baggrund af kommunens svar afslutte sagen uden at rejse en tilsynssag. Du kan læse tilsynets brev til kommunen her: Brev fra Ankestyrelsen .
Principmeddelelse 13-23
Det kræver hjemmel i en lov, hvis en kommune vil overdrage sin afgørelseskompetence til en privat aktør (ekstern delegation). Der er ikke hjemmel til, at en kommune kan overlade det til en privat aktør at træffe afgørelse om selve retten til sygedagpenge. En privat aktør kan helt undtagelsesvist træffe afgørelse om retten til sygedagpenge ved hel eller delvis uarbejdsdygtighed, hvis den sygemeldte er enig i vurderingen.
Tilsynssager om tyngdeprodukter
Tilsynet blev opmærksom på, at Hillerød Kommune på sin hjemmeside skrev, at borgere i kommunen som udgangspunkt ikke kunne få tilskud til at købe tyngdeprodukter som fx tyngdeveste eller tyngdedyner. Det var Ankestyrelsens klagesagskontor, der behandler sager om hjælpemidler, der rettede henvendelse til tilsynet.
Tilsynet bad i marts 2024 kommunen om en udtalelse. Kommunen svarede tilsynet, at den nu havde fjernet teksten fra hjemmesiden. Kommunen havde også præciseret over for alle medarbejdere i den pågældende afdeling, at der skal foretages konkret og individuel vurdering, og at kommunens vejledning ikke må give borgerne det indtryk, at de er afskåret fra at søge om en ydelse. Da kommunen dermed havde rettet op på de ulovlige forhold, kunne tilsynet afslutte sagen. Du kan læse tilsynets brev til kommunen her: Brev fra Ankestyrelsen.
Tilsynets særlige temaindsatser i 2024
I 2024 har tilsynet også haft fokus på at identificere tværgående temaer i sager på det sociale område og behandle dem tematisk, fordi de har samme retlige problemstilling.
I de tematiske sager afgiver tilsynet en generel udtalelse, som samtlige kommunalbestyrelser modtager. Formålet er at give alle kommuner mulighed for at orientere sig i Ankestyrelsens retsopfattelse og selv tage initiativ til at sikre, at deres praksis er i overensstemmelse med lovgivningen.
Udtalelse om kommunernes pligt til at offentliggøre sagsbehandlingsfrister
Den 15. december 2023 afgav tilsynet en generel udtalelse om kommunernes forpligtelser til at offentliggøre sagsbehandlingsfrister på det sociale område. Udtalelsen blev sendt til 98 kommunalbestyrelser. Udtalelse fra Ankestyrelsen
Tilsynets udtalelse om pligten til at offentliggøre sagsbehandlingsfrister på det sociale område fastslår blandt andet:
- Forpligtelsen vedrører alene ansøgningssager og gælder også sager på beskæftigelsesområdet, fx ansøgninger om fleksjob og ressourceforløb.
- Kommunerne er ikke forpligtet til at offentliggøre sagsbehandlingsfrister på paragrafniveau inden for de enkelte lovgivninger på det sociale område. Borgeren skal dog kunne orientere sig om sagsbehandlingsfristerne inden for et sagsområde.
Tilsynet sendte i december 2023 en høring til 15 kommuner og bad dem redegøre for, hvordan de ville bringe deres praksis i overensstemmelse med udtalelsen. Der var tale om kommuner, hvor tilsynet allerede havde oplysninger om, at kommunernes offentliggjorte sagsbehandlingsfrister ikke var i overensstemmelse med allerede udmeldt tilsynspraksis. Tilsynet har nemlig igennem tiden udtalt sig om kommunernes forpligtelser i forhold til sagsbehandlingsfrister. Langt de fleste udtalelser kan findes i tilsynets udtalelsesdatabase.
I forhold til de 15 kommuner er hovedparten af sagerne nu afsluttet med en udtalelse efter kommunestyrelseslovens § 50 om, at kommunernes praksis ikke var lovlig. Tilsynet kunne bl.a. konstatere, at nogle kommuner ikke havde offentliggjorte sagsbehandlingsfrister på indsatser og forløb på beskæftigelsesområdet. Udtalelserne er offentliggjort i tilsynets database. Udtalelser — Ankestyrelsen.
Tilsynet besluttede, at der derudover skulle foretages en stikprøvekontrol i 2. halvår 2024. Formålet var at give de øvrige kommuner mulighed for at undersøge og eventuelt rette op på deres praksis i 1. halvår 2024. Tilsynets stikprøvekontrol førte til høring af 30 kommuner i forhold til overholdelsen af forpligtelsen i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Hovedparten af disse sager er fortsat under behandling i tilsynet.
Udtalelse om kommunernes forsyningspligt i barnets lov og serviceloven
Ankestyrelsens tilsyn med kommuner og regioner besluttede på baggrund af flere igangværende sager om forsyningspligt efter serviceloven og barnets lov at behandle kommunernes forsyningspligt i en generel udtalelse.
Den 24. oktober 2024 pålagde indenrigs- og sundhedsministeren Ankestyrelsens tilsyn at rejse tilsynssager i de igangværende sager om forsyningspligten. Det betød, at tilsynet blev pålagt at tage sagerne op til behandling med henblik på at afgive en udtalelse efter lov om kommunernes styrelse § 50 for at kunne tage stilling til, om der er grundlag for at pålægge tvangsbøder efter lov om kommunernes styrelse § 50 b.
Sagerne vedrørte Københavns Kommune, Aarhus Kommune, Odense Kommune, Helsingør Kommune og Bornholms Regionskommune. Tilsynet afgav den 10. december 2024 udtalelser efter kommunestyrelsesloven § 50 til fire af kommunerne. Alle udtalelserne er offentliggjort i tilsynets udtalelsesdatabase. Sagen vedrørende Bornholms Regionskommune er i skrivende stund fortsat under behandling.
Tilsynet har flere gange tidligere udtalt sig om forsyningsansvaret i serviceloven, og den generelle udtalelse, som blev sendt til alle landets kommuner den 10. december 2024, er en sammenfatning og præcisering af allerede udmeldt tilsynspraksis. Udtalelse fra Ankestyrelsen
Den generelle udtalelse af 10. december 2024 fastslår blandt andet:
- at kommunerne efter lovgivningen og praksis har pligt til at sørge for, at den bevilgede hjælp efter serviceloven og barnets lov som udgangspunkt iværksættes straks efter bevillingen.
- at der kan være særlige forhold, der gør det lovligt at lade personer, der er bevilget et tilbud efter serviceloven eller barnets lov, vente i en kortere periode på iværksættelse af tilbuddet.
- at der ikke er hjemmel i barnets lov eller serviceloven til at oprette ventelister, ud over de tilfælde, hvor der er tale om personer, der gør brug af retten til frit valg af længerevarende botilbud efter servicelovens § 108, stk. 2.
Tilsynet vil i 2. halvår 2025 følge op med en stikprøvekontrol i forhold til udtalelsen om kommunernes forsyningspligt i serviceloven og barnets lov.
Tilsynet og retssikkerhedsinitiativerne i 2024
Et bredt politisk flertal aftalte i 2021 at styrke borgernes retssikkerhed på handicapområdet med midler fra SSA-reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet (Retssikkerhedspakken). Aftalen mundede ud i en lang række initiativer, som Ankestyrelsen og Social- og Boligstyrelsen varetager.
Et af disse initiativer handler om et styrket tilsyn med kommunerne, og her indgår tre projekter:
- kommunalbestyrelsernes behandling og opfølgning på danmarkskortet,
- to årlige stikprøver af kommunalbestyrelsernes referater på det sociale område samt
- gennemgang af kvalitetstandarder på det sociale område.
Danmarkskortet
Social- og Boligministeriet offentliggør årligt tre danmarkskort på det specialiserede socialområde, som viser andelen af Ankestyrelsens omgørelser af kommunernes afgørelser i klagesagerne, særligt i forhold til handicapområdet. I projektet har Ankestyrelsen haft til opgave at påse, at kommunerne har overholdt deres forpligtelser efter retssikkerhedsloven om, at de skal behandle danmarkskortet på et kommunalbestyrelsesmøde samt tage stilling til eventuel iværksættelse af handlingsplan.
I august 2024 afsluttede tilsynet den anden gennemgang af kommunernes behandling og opfølgning af danmarkskortet 2023, som viste omgørelsesprocenter på det specialiserede socialområdet i kommunerne for året 2022. Du kan læse mere om resultatet af gennemgangen og om opmærksomhedspunkterne i artiklen:
Kommunerne har siden 2018 været forpligtede til at behandle resultatet af årets version af Social-, Bolig- og Ældreministeriets danmarkskort på et kommunalbestyrelsesmøde. Det fremgår af retssikkerhedslovens § 79 b, stk. 1.
Ved en lovændring, der trådte i kraft den 1. juli 2022, blev bl.a. kravene til kommunernes behandling af danmarkskortet skærpet, idet kommunalbestyrelserne fremadrettet også skulle tage stilling til, om der er behov for at udarbejde en handlingsplan til at styrke den juridiske kvalitet i kommunernes sagsbehandling. Ankestyrelsen kunne også pålægge en kommunalbestyrelse at udarbejde en handlingsplan for at styrke den juridiske kvalitet.
Ved en ny lovændring, der trådte i kraft den 1. januar 2025, blev de skærpede krav rullet tilbage. Det er således ikke længere en pligt efter retssikkerhedsloven for kommunalbestyrelsen at tage stilling til en handlingsplan. Ankestyrelsen kan heller ikke pålægge kommunen at udarbejde en handlingsplan.
Kommunalbestyrelsesreferater
Det andet initiativ i retssikkerhedspakken er en gennemgang af kommunalbestyrelsers mødereferater på det sociale område.
I juni og november 2024 gennemgik tilsynet igen referater fra alle 98 kommuner for at identificere eventuelle ulovlige beslutninger på det sociale område. Tilsynet valgte at oprette i alt 21 tilsynssager, hvor vi undersøgte, om der var anledning til at rejse en tilsynssag. Undersøgelsen er sket i tæt samarbejde med Ankestyrelsens klagesagskontorer i forhold til at fortolke lovgivningen og praksis.
Ankestyrelsen blev i forbindelse med gennemgangen af referater opmærksom på, at Gentofte Kommunes kvalitetsstandard om kørsel til beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud muligvis ikke var i overensstemmelse med reglerne på området.
På baggrund af tilsynets henvendelse meddelte Gentofte Kommune, at kommunen ville opdatere sine kvalitetsstandarder på området, så de var i overensstemmelse med lovgivningen. Kommunen var også gået i gang med at skabe et overblik over de borgere, der er visiteret til beskyttet beskæftigelse eller aktivitets- og samværstilbud for at afklare, hvorvidt borgerne kan få dækket udgifter til befordring, ligesom kommunen ville genoptage sager i forhold til borgere, der eventuelt ikke har fået dækket udgifter, de har haft ret til at få dækket. Du kan læse tilsynets brev til Gentofte Kommune her: Udtalelser — Ankestyrelsen
Kvalitetsstandarder på det sociale område
Et tredje initiativ i Retssikkerhedspakken er tilsynets årlige gennemgang af kommunernes kvalitetsstandarder. I samarbejde med Ankestyrelsens klagesagskontorer udvælger tilsynet et specifikt sagsområde, hvor tilsynet via kommunernes hjemmesider finder og gennemgår kvalitetsstandarderne for at se, om de er i overensstemmelse med lovgivningen.
Som et led i projektet har Ankestyrelsen i efteråret 2024 for sidste gang gennemgået 32 kommuners kvalitetsstandarder om hjælp til socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85. Kommunerne er ikke forpligtede til at have en kvalitetsstandard på dette område. Tilsynets gennemgang har ført til oprettelse af 24 tilsynssager, hvor langt de fleste sager fortsat er under behandling.
Projektet om kvalitetstandarder har vist, at kommunerne generelt har svært ved at udarbejde kvalitetsstandarder, der er i overensstemmelse med lovgivningen. Tilsynet har i september 2024 udgivet en artikel om forhold, som kommunerne skal være opmærksomme på, når de udarbejder kvalitetsstandarder: Kvalitetsstandarder – en forventnings-afstemning mellem borger og kommune — Ankestyrelsen. Tilsynet har også på Ankestyrelsens faglige temadage for kommunale sagsbehandlere i efteråret 2024 holdt oplæg om problemstillingerne: Faglige Temadage — Ankestyrelsen. De faglige temadage er også en del af Retssikkerhedspakken.
Ankestyrelsens tilsyn med kommuner og regioner
Ankestyrelsens tilsyn med kommuner og regioner er et retligt tilsyn, der rejser en sag, hvis der er tale om overtrædelse eller en forkert forståelse af lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Tilsynet kan kun behandle sager, hvis der ikke er en anden særlig klage- eller tilsynsmyndighed.
Sagen skal være generelt eller principielt egnet til at understøtte det kommunale tilsyns overordnede formål og funktion, som er at sikre, at kommuner og regioner overholder lovgivningen. Nogle af de forhold, der kan føre til, at vi rejser en tilsynssag er:
- At der er tale om en fejlagtig praksis, som kan være i strid med lovgivningen
- At der er tale om en bevidst ulovlig beslutning eller undladelse
- At der er tale om en ulovlighed af et vist omfang
- At sagen har aktuel betydning pga. bevågenhed fra medier, borgere og politikere
- At der er behov for at afklare retstilstanden på et bestemt område
- At sagen objektivt har økonomisk eller administrativ betydning for en gruppe af borgere eller myndigheder eller for den enkelte borger eller myndighed
Hvis du vil læse mere om tilsynets reaktionsmuligheder, herunder om fogedfunktionen, så kan du læse artiklerne her:
Det kommunale tilsyns reaktionsmuligheder — Ankestyrelsen
Artikel: Når Ankestyrelsen agerer foged — Ankestyrelsen
Her kan du læse vores artikel fra 2024, om året der gik i det fokuserede tilsyn på det sociale område i 2023.
Året der gik – det fokuserede tilsyn på det sociale område — Ankestyrelsen