Sådan skal et fokuseret tilsyn bidrage til at styrke borgernes retssikkerhed på det sociale område

Af souschef i tilsynet, Andreas Wibe Poulsen

Tilsynet i Ankestyrelsen fører tilsyn med, at kommuner og regioner overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder.

Lovgivningen kan for eksempel være forvaltnings- og offentlighedsloven, kommunestyrelsesloven og de uskrevne grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse (kommunalfuldmagtsreglerne). Det kan også være forskellig sektorlovgivning, for eksempel social- og beskæftigelseslovgivningen, miljøbeskyttelsesloven eller folkeskoleloven. 

Det fokuserede tilsyn på det sociale område

Det fokuserede tilsyn vil gennemgå henvendelser fra borgere, kommuner og andre interessenter, samt screene medier for relevante sager på det sociale område. Herudover følger tilsynet systematisk op på data og viden fra Ankestyrelsens klagesagsbehandling og læringsprojekter, som kan være relevant ud fra en tilsynsvinkel.

Tilsynet vil løbende have fokus på at identificere tværgående fokusområder og på den baggrund foretage en tematiseret behandling af flere tilsynssager om samme retlige problemstilling og kvalificering af viden gennem dialog med relevante myndigheder eller organisationer.

I 2023 vil tilsynet bl.a. have fokus på om kommuner har overholdt 4-måneders fristen i forbindelse børnefaglige undersøgelser, jf. servicelovens § 50, stk. 7, samt om kommuner har afholdt en børnesamtale forud for, at der træffes afgørelse, jf. servicelovens § 48. Temaet udspringer af Børnesagsbarometret, som er en undersøgelse, der bliver foretaget årligt og omfatter hvert år sager fra en tredjedel af landets kommuner.

Tilsynet vil i 2023 også fortsætte en tematiseret indsats med fokus på, om kommunerne fastsætter sagsbehandlingsfrister i overensstemmelse med retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Tilsynet er herudover aktuelt i gang med at følge op på kommunernes behandling af Danmarkskortet i 2022. Begge indsatser omfatter alle landets kommuner.

Opfølgning på tilsynssager

Mange tilsynssager ender ud i en vejledende udtalelse, hvor tilsynet udtaler sig om kommunale dispositioner eller undladelser - altså om kommunen har handlet lovligt eller ej. Herudover bliver flere tilsynssager afsluttet, når vi har modtaget svar fra kommunen på vores høring, fordi kommunen allerede er i gang med rette op på problemstillingen.

Uanset om en tilsynssag udmunder i en udtalelse eller bliver afsluttet efter undersøgelse, vil det altid være muligt for tilsynet af følge op over for den enkelte kommune – fx efter 6 eller 12 måneder.

Tilsynet vil i endnu højere grad arbejde med opfølgning på tilsynssager, hvor det vurderes at være relevant. Ved afslutningen af en tilsynssag overvejer vi, om der skal ske en opfølgning i form af, at tilsynet beder om en status efter en periode, beder om at se et antal sager eller får en redegørelse for afgørelser af sager, der fx skal genoptages som følge af tilsynets udtalelse.

Tilsynet tager sager op, der har væsentlig betydning

Tilsynet i Ankestyrelsen beslutter selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag. Det står i kommunestyrelseslovens § 48 a. Vi skal vurdere, om sagen er generelt egnet til at understøtte det kommunale tilsyns overordnede formål og funktion.

Vi lægger vægt på, om det vil have væsentlig betydning, at vi tager en sag op til behandling. Det kan eksempelvis være fordi, sagen berører mange borgere, eller fordi sagen har stor økonomisk eller administrativ betydning for borgere eller myndigheder.

Tilsynet afviser derfor at behandle en del henvendelser. Det kan være, fordi vi vurderer, at der ikke er sket noget ulovligt, eller at der er tale om en enkeltstående fejl.

Tilsynet er ikke en klageinstans i borgernes konkrete sager. En borger, der er utilfreds med en kommunal afgørelse, skal først og fremmest klage over kommunens afgørelse i sin sag. Sagen vil så blive behandlet af juristerne i det relevante fagkontor i Ankestyrelsen, og borgeren vil få en afgørelse.

Sagsbehandlingen i tilsynet er anderledes. For tilsynet er ikke en klageinstans, men en tilsynsmyndighed, der selv beslutter, om der er tilstrækkelig anledning til at tage en sag op til behandling. Som led i den beslutning vurderer tilsynet, om der er grund til at tro, at kommunen generelt ikke overholder loven.

Ankestyrelsens fogedfunktion

Siden 1. april 2017 har det kommunale og regionale tilsyn været en del af Ankestyrelsen. Et af formålene var at understøtte koordineringen mellem tilsynet og Ankestyrelsens øvrige sagsområder.

Det sker blandt andet ved at dele erfaringer fra sagsområder og henvise relevante sager til hinanden. Samtidig er tilsynet med til at sikre, at Ankestyrelsens afgørelser bliver overholdt i kommunerne.

Ankestyrelsen kan ikke straffe kommuner/regioner for en ulovlig handling, herunder pålægge dem bøder som straf. Det har Ankestyrelsen ikke hjemmel til.  Men - hvis kommuner eller regioner ikke følger afgørelser fra Ankestyrelsen som klage- eller tilsynsmyndighed - kan Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed tvinge afgørelserne igennem.

Dette sker gennem tilsynets fogedfunktion. Om nødvendigt kan Ankestyrelsen give tvangsbøder til de ansvarlige medlemmer af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet indtil de har efterlevet afgørelsen. Tvangsbøderne er ikke en straf, men er et middel til at få kommuner/regioner til at efterleve en afgørelse.

På børneområdet følger Ankestyrelsen systematisk op på, at vores pålæg om for eksempel børnefaglige undersøgelser bliver fulgt i kommunen. Undlader kommunen af svare på Ankestyrelsens pålæg, eller vil kommunen ikke efterleve pålægget, kan tilsynets fogedfunktion gennemtvinge pålægget, om nødvendigt ved hjælp af tvangsbøder.

Læs mere om fogedfunktionen i artiklen ”Når Ankestyrelsen agerer foged”