Gå til indhold

Kommunale og regionale fællesskaber

Ankestyrelsen fører blandt andet tilsyn med kommuner og regioner. Tilsynet omfatter også kommunale og regionale fællesskaber omfattet af kommunestyrelseslovens §§ 60 og 60 a.

Ankestyrelsen skal ifølge loven blandt andet godkende oprettelsen af og vedtægter for fællesskaberne. Det gælder dog ikke fællesskaber, der efter lovens § 60 a, er undtaget fra godkendelseskravet.

§ 60 a, trådte i kraft den 1. juli 2018. Op til dette tidspunkt, har Ankestyrelsen bedt alle kommuner og regioner om at oplyse, hvilke kommunale fællesskaber, som de deltager i.

På baggrund af besvarelserne fra kommuner og regioner har Ankestyrelsen udarbejdet en oversigt over de kommunale fællesskaber omfattet af lovens § 60 før 1. juli 2018.

Ankestyrelsen opdaterer oversigten, når vi fremover godkender oprettelsen eller ophævelsen af kommunale selskaber efter lovens § 60, og når vi bliver orienteret om oprettelsen eller ophævelsen af kommunale fællesskaber, jf. lovens § 60 a, stk. 3.

Se oversigten

 

Sidst opdateret 06.01.2023

Ring: 33 41 12 00 man-tirs og tors-fre kl. 9-15. Onsdag lukket

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring