Nyhedsbrev nr. 9/2019

Fastholdelse af påbud om at sikre, at ansatte på arbejdsstedet ikke udsættes for støjbelastning over 85 dB(A) samt påbud om at bruge en autoriseret rådgivningsvirksomhed.

Om påbud om støjbelastning over 85 dB(A)
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt Arbejdstilsynets afgørelse og lagde vægt på, at der var 35 ansatte hos virksomheden, der blev udsat for en støjbelastning over 85 dB(A) ved arbejdet på arbejdsstedet.

Nævnet lagde desuden vægt på, at der var kraftig støj på arbejdsstedet. Det var nødvendigt at hæve stemmen betydeligt (råbe) for, at to personer stående ved siden af hinanden kunne føre en samtale.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at der var mange lydkilder på arbejdsstedet, som bidrog til støjniveauet på arbejdsstedet.

Om påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver:
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt Arbejdstilsynets afgørelse og lagde herved vægt på, at der var 35 ansatte hos virksomheden, der blev udsat for en støjbelastning over 85 dB(A) ved arbejdet på arbejdsstedet.

Nævnet lagde hertil vægt på, at virksomheden ikke inden for det seneste år har løst et identisk arbejdsmiljøproblem på samme arbejdssted, og hvor løsningen umiddelbart kan overføres.

Læs hele afgørelsen på Retsinformation

Ophævelse af strakspåbud om at sikre, at alenearbejde uden alarmeringsmulighed i forbindelse med viceværtfunktionen tilrettelægges, så risikoen for vold imødegås. Kan faren ikke imødegås, må den ansatte ikke arbejde alene.

Arbejdsmiljøklagenævnet ophævede afgørelsen og fandt at strakspåbuddet om at sikre, at alenearbejde uden alarmeringsmulighed i forbindelse med viceværtfunktionen tilrettelægges, så risikoen for vold imødegås på arbejdsstedet, efter sin ordlyd har karakter af et metodepåbud om brug af alarmer, hvilket der ikke er hjemmel til i de regler, som der er henvist til.

Et mindretal på 4 af nævnets medlemmer fandt, at sagen bør hjemvises, eller afgørelsen tiltrædes med ændret formulering. Påbuddet var givet efter § 11 i bekendtgørelse om arbejdets udførelse, hvorfor mindretallet fandt, at der ikke var tale om et metodepåbud.

Læs hele afgørelsen på Retsinformation

Fastholdelse af strakspåbud om at sikre, at der ikke forekommer alenearbejde for unge i butikken efter kl. 18.00 på hverdage og kl. 14.00 i weekenden og helligdage hos virksomheden.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelsen og lagde vægt på, at ungarbejderen var alene i kasseområdet, mens en anden medarbejder over 18 år befandt sig i butikkens diametralt modsatte hjørne i tidsrummet kl. 21.50 til kl. 22.10 i færd med at tømme butikkens bake-off montre.

En tredje medarbejder var på et aflåst kontor, hvor der ikke var auditiv eller visuelle kontaktmuligheder mellem denne medarbejder og ungarbejderen.

Nævnet lagde desuden vægt på, at butikken var cirka 60 m lang, og at det på grund af butikkens indretning ikke var muligt at se fra bake-off montre til kasseområdet, hvor røveriet foregik. Det var heller ikke muligt at kommunikere ved tale mellem ansatte placeret ved henholdsvis kasse- og bake-off området på grund af fyldte reoler og støj fra kølekompressorer. 

Nævnet lagde endvidere vægt på, at medarbejderen ved bake-off først blev opmærksom på, at der var foregået et røveri i butikken, da medarbejderen efter endt opgave ved bake-off montre bevægede sig op igennem butikken og så politiet i butikken.

Nævnet lagde endelig vægt på, at der er en særlig voldsrisiko i forbindelse med unges arbejde i butikker, hvorfor der er forbud mod, at unge inden for denne branche arbejder alene i de tidsrum, hvor risikoen anses for at være størst. Unge skal derfor være under opsyn af en voksen for at beskytte den unge.

Et mindretal på 3 af nævnets medlemmer fandt, at der ikke var tale om alenearbejde, da der arbejdede en person over 18 år i samme lokale. Mindretallet fandt, at det ikke var godtgjort, at der ikke kunne kommunikeres med den anden ansatte i samme lokale uden brug af tekniske hjælpemidler.

Læs hele afgørelsen på Retsinformation

Fastholdelse af påbud om at sikre, at arbejdet med løft af varer på arbejdsstedet planlægges, tilrettelægges og udføres, så det med hensyn til den samlede daglige vægt pr. ansat er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Risikoen ved løft af byrder skal undgås ved hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet, herunder ved brug af tekniske hjælpemidler samt påbud om at bruge en autoriseret rådgivningsvirksomhed på arbejdsmiljøområdet til at bistå sig med at efterkomme påbuddet.

Om samlet daglig løftemængde
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelsen og lagde vægt på, at den samlede daglige løftemængde pr. ansat var 7394,8 kg., og at 93,5 procent af løftene blev udført i 3/4 arms afstand, samt 6,5 procent af løftene blev udført i underarmsafstand.

Nævnet lagde yderligere vægt på, at der var forværrende faktorer, da håndteringen af varer foregik i uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, idet de ansatte løftede med arme og albuer over skulderhøjde, løftede under knæhøjde, med vrid i ryggen eller med foroverbøjet ryg.

Om brug af autoriseret rådgivningsvirksomhed
Nævnet lagde vægt på, at der er tale om et komplekst og alvorligt arbejdsmiljøproblem, der er vanskeligt at løse.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at Arbejdstilsynet har afgivet et påbud, der vedrører en kombination af løft i forskellige rækkeafstande, hvor løftene sammenlagt overstiger den maksimale daglige belastning pr. person.

Nævnet lagde desuden på, at virksomheden ikke inden for det seneste år har løst et identisk arbejdsmiljøproblem på samme arbejdssted, og hvor løsningen umiddelbart kan overføres.

Et mindretal på 3 ud af nævnets medlemmer vurderede, at Arbejdstilsynet ikke har dokumenteret, at den samlede daglige løftemængde pr. ansat er i strid med arbejdsmiljølovens regler. Belastningsprocenten er ikke i sig selv tilstrækkelig til at sige, at arbejdet ikke er udført i overensstemmelse med arbejdsmiljølovens regler.

Læs hele afgørelsen på Retsinformation

Fastholdelse af strakspåbud om at sikre de ansatte effektivt imod faren for påkørsel ved ledningsarbejde i kørebanen.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelsen og lagde vægt på, at der blev udført ledningsarbejde i en udgravning ved siden af en vej af vejtype: byområde – trafikvej, og at der ved vejarbejdet var skiltet med 30 km/t, samt opstillet kant- og baggrundsafmærkning (beskyttelsesniveau 2).

Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget vurderede, at den faktiske hastighed lå over 30 km/t.

Nævnet lagde i forlængelse heraf også vægt på, at virksomhedens projektleder og formand bekræftede ved tilsynsbesøget, at den faktiske hastighed var højere end 30 km/t. De oplyste, at de flere gange havde haft kontakt til politiet, men at hastigheden efter politiets måling steg igen.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at uanset om arbejdet blev udført efter de gældende vejregler, er det arbejdsgiverens ansvar at drage omsorg for arbejdets udførelse under overholdelse af arbejdsmiljølovens regler. Dette kan betyde, at man skal beskytte over det i vejreglerne angivne niveau. Arbejdsgiveren skal desuden til stadighed påse, at den fart - der er forudsætningen for beskyttelsesniveaet – bliver overholdt.

Et mindretal på 4 af nævnets medlemmer fandt, at det ikke var dokumenteret, at hastigheden var så høj, at der var grundlag for påbuddet. Mindretallet fandt, at sagen var oplyst via vurderinger og ikke målinger, selvom dette ville have været muligt.

Læs hele afgørelsen på Retsinformation