Nyhedsbrev nr. 11/2019
Fastholdelse af strakspåbud om at sikre, at arbejdet på lageret i alle led kunne udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt hos virksomheden
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at kørsel med runner på lageret hos virksomheden ikke foregik sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt på ulykkestidspunktet.
Nævnet fastholdt afgørelsen og lagde vægt, at en ansat kørte forlæns med en runner, som var læsset med varer cirka 1,7 meter højt, hvorfor den ansatte under kørslen ikke havde udsyn foran runneren og læsset.
Nævnet lagde desuden vægt på, at den ansatte kørte med runneren hen til en gang for at vende runneren, hvor der var andre ansatte, der stod og arbejdede. Da den ansatte kørte forlæns og ikke havde udsyn foran runneren og læsset, påkørte den ansatte én af de andre ansatte, der stod og arbejdede i gangen
Nævnet lagde endvidere vægt på, at afgørelser og påbud efter arbejdsmiljøloven bliver givet til den ansvarlige virksomhed og arbejdsgiver forudsat, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere personer, der er ansat hos eller tilknyttet virksomheden. Det er arbejdsgiverens ansvar at sikre, at instruktioner følges, og at arbejdet til enhver tid udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Mindretalsudtalelse:
Et mindretal på 3 af nævnet medlemmer fandt, at virksomheden havde iagttaget samtlige forpligtelser efter loven, så de ansatte kunne udføre arbejdet forsvarligt. Mindretallet fandt, at i den konkrete sag var det den ansatte, der var rette pligtsubjekt, da den ansatte havde handlet i strid med instruktionen.
Læs hele afgørelsen på Retsinformation
Fastholdelse af strakspåbud om at indrette byggepladsen med hensigtsmæssige adgangsveje, hvor der er jævnlig færdsel af personer fra et niveau til et andet i forbindelse med arbejde på brodæk i ca. 8 meters højde over terræn samt, at virksomheden er rette modtager
Strakspåbud om adgangsveje
Arbejdsmiljøklagenævnet lagde vægt på, at færdslen mellem terræn og toppen af arbejdsstedet foregik indvendigt i et opstillet stillads, hvor de ansatte skulle kravle på næsten lodrette stiger og igennem låger på ca. 55 x 80 cm i stilladsdækkene.
Nævnet lagde desuden vægt på, at Arbejdstilsynet fik oplyst af projektmanageren på byggepladsen, at de ansatte benyttede stilladset som adgangsvej til og fra toppen af brodækket flere gange dagligt, fx ved arbejdstidens start og slut samt ved pauser. De ansatte havde benyttet stilladset som adgangsvej i ca. 3 uger og skulle benytte det yderligere ca. 3 uger, før arbejdet på stedet afsluttes.
Om rette modtager
Nævnet fandt, at virksomheden var rette modtager af Arbejdstilsynets afgørelse og lagde vægt, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget på byggepladsen konstaterede, at ansatte fra virksomheden jævnligt benyttede adgangsveje, der ikke var hensigtsmæssige.
Nævnet bemærkede i øvrigt, at arbejdsgiveransvaret ikke kun gælder for de ansvarsområder, som er angivet i plan for sikkerhed og sundhed. Arbejdsgiveransvaret gælder også på færdselsveje og -arealer, hvor arbejdsgiverens ansatte i øvrigt færdes.
Dette er også tilfældet, selvom ansvaret for adgangsvejene på stilladset var en anden virksomheds ansvar.
Hver enkelt arbejdsgiver har således et selvstændigt ansvar i forhold til egne ansatte.
Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn.
Læs hele afgørelsen på Retsinformation
Fastholdelse af strakspåbud om at alenearbejde med indsatte under ledsaget udgang, uden auditiv eller visuel kontakt, tilrettelægges således, at risiko for vold imødegås. Kan faren ikke imødegås, må den ansatte ikke arbejde alene. Fastholdelse af Arbejdstilsynets reaktionsvalg. Der var foretaget tilstrækkelig parthøring.
Om alenearbejde
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at alenearbejde, i forbindelse med ledsaget udgang med indsatte på afdelingerne, på tilsynstidspunktet ikke var planlagt, tilrettelagt og udført, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, da risikoen for fysisk og psykisk vold i forbindelse med dette arbejde ikke var tilstrækkeligt forebygget.
Nævnet lagde herved vægt på, at de ansatte oplyste, at klientellet på afdelingerne havde ændret sig markant de senere år. Det er stærke, fængselsvante indsatte, som går i misbrugsbehandling, da de så kan afsone under lempelige forhold på disse afdelinger. Flere af de indsatte sidder inde for grov personfarlig kriminalitet og er så stærke fanger, at de andre indsatte i fængslet ikke tør afsone på disse afdelinger.
Nævnet lagde endelig vægt på, at de ansatte oplyste, at de ikke er tilstrækkeligt instrueret i denne arbejdsopgave. De ved ikke, hvad de konkret skal gøre, hvis en indsat forsøger af flygte eller, hvis en indsat forsøger at modsætte sig afbrydelse af udgangen ved regelbrud mm.
Om reaktion i form af er strakspåbud
Nævnet vurderede, at der var grundlag for at give et strakspåbud.
Nævnet lagde vægt på, at der var konstateret en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.
Nævnet lagde endvidere vægt på, at risikoen for, at de ansatte udsættes fysisk eller psykisk vold, er så alvorlig, at den skulle imødekommes straks.
Om partshøring
Nævnet vurderede, at Arbejdstilsynet på tilsynstidspunktet foretog en tilstrækkelig partshøring.
Nævnet lagde herved vægt på, at risikoen for vold i arbejdet er et alvorligt arbejdsmiljøproblem, som skal løses med det samme.
Arbejdstilsynet var ikke forpligtet til at foretage en høring af arbejdsgiveren om de faktiske forhold, udover den høring, som blev foretaget af ledelsesrepræsentanterne i forbindelse med sagens oplysninger ved tilsynsbesøget, når Arbejdstilsynet afgiver et strakspåbud.
Mindretalsudtalelse:
Et mindretal på 3 af nævnets medlemmer fandt, at Arbejdstilsynet i den konkrete sag ikke havde dokumenteret en faktisk forekomst af risiko for vold og trusler, og forekomsten var heller ikke på anden måde underbygget.
Læs hele afgørelsen på Retsinformation
Fastholdelse af strakspåbud om, at alenearbejde med indsatte på afdelingen uden auditiv eller visuel kontakt tilrettelægges, så risiko for vold imødegås. Kan faren ikke imødegås, må den ansatte ikke arbejde alene. Fastholdelse af Arbejdstilsynets reaktionsvalg. Der var foretaget tilstrækkelig parthøring.
Om alenearbejde
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at alenearbejde med indsatte på afdelingen på tilsynstidspunktet ikke var planlagt, tilrettelagt og udført, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, da risikoen for fysisk og psykisk vold i forbindelse med dette arbejde ikke var tilstrækkeligt forebygget.
Nævnet lagde herved vægt på, at de ansatte i weekenden og nogle gange om aftenen i hverdagen arbejdede alene på afdelingen, hvor de skulle holde øje med fem indsatte, som sad på afdelingen, hvoraf flere af dem også havde psykiske udfordringer.
Nævnet lagde endvidere vægt på, at de ansatte herudover selv skulle observere og håndtere, hvis indsatte blev anbragt i sikrings- og observationscellerne på afdelingen. Disse indsatte var ofte udadreagerende indsatte, som havde udøvet vold mod enten ansatte eller andre indsatte. De indsatte, som anbringes i observationscellen, var ofte psykotiske og havde brug for lægefaglig hjælp.
Om reaktionsvalg
Nævnet vurderede, at der var grundlag for at give et strakspåbud.
Nævnet lagde vægt på, at der var konstateret en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.
Nævnet lagde endvidere vægt på, at risikoen for, at de ansatte udsættes for fysisk eller psykisk vold var så alvorlig, at den skulle imødekommes straks.
Om partshøring
Nævnet vurderede, at Arbejdstilsynet på tilsynstidspunktet foretog en tilstrækkelig partshøring.
Nævnet lagde herved vægt på, at risiko for vold i arbejdet er et alvorligt arbejdsmiljøproblem, som skal løses med det samme.
Arbejdstilsynet er ikke forpligtet til at foretage en høring af arbejdsgiveren om de faktiske forhold, udover den høring, som blev foretaget af ledelsesrepræsentanterne i forbindelse med sagens oplysninger ved tilsynsbesøget, når Arbejdstilsynet afgiver et strakspåbud.
Mindretalsudtalelse
Et mindretal på 3 af nævnets medlemmer fandt, at Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkelig grad havde dokumenteret, at der var grundlag for et strakspåbud.
Læs hele afgørelsen på Retsinformation