Nyhedsbrev 9/2023
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om at sikre de ansatte mod trækgener og udefrakommende kulde i virksomhedens kioskafdeling.
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at arbejdsstedet ikke var indrettet således, at det var sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt for virksomhedens ansatte.
Nævnet lagde vægt på, at Arbejdstilsynets tilsynsførende konstaterede træk og kulde i de kiosk-ansattes arbejdsområde.
Nævnet lagde desuden vægt på, at strålevarmere over kioskdisken og varmeblæsere på gulvet var tændt under tilsynsbesøget.
Nævnet lagde endvidere vægt på, at virksomhedens ansatte var iført uldent undertøj, fleecetrøjer og/eller termojakker under arbejdet i kiosken.
Dertil lagde nævnet vægt på, at nogle ansatte oplyste, at de oplevede gener fra kulde og træk ved arbejdet bag kioskdisken.
Nævnet var opmærksom på, at virksomheden påbød virksomhedens ansatte at være iført termo/skiundertøj, når de arbejdede i kioskafdelingen. Det kunne ikke føre til et andet resultat, da termobeklædning kunne være en løsning på arbejdspladser, hvor det var nødvendigt af hensyn til produktionen/varerne at holde en kold temperatur, og derfor ikke var muligt at holde en temperatur, der var tilpasset den menneskelige organisme.
Nævnet var endvidere opmærksom på, at virksomheden alene kunne påbydes at sørge for, at virksomhedens kioskområde var indrettet efter arbejdsmiljøreglerne.
Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn, og kan læses i sin helhed her
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om, at virksomheden skulle sikre, at løfteoperationer blev planlagt korrekt, overvåget på en passende måde og udført med henblik på at beskytte virksomhedens ansattes sikkerhed – herunder ved at sikre, at der ikke foregik arbejde og færdsel i området hvor der foregik kraning.
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at kranen på ulykkestidspunktet ikke blev anvendt, så det sikkerheds- og sundhedsmæssigt var fuldt forsvarligt.
Nævnet vurderede, at løfteoperationen ikke blev planlagt korrekt, overvåget på passende måde og udført med henblik på at beskytte virksomhedens ansatte, der befandt sig på stigen.
Nævnet lagde vægt på, at løft af containerlåge, som var placeret oven på og på tværs af to materialecontainere, blev udført, mens skadelidte stadig befandt sig på stigen i området for kraningen.
Nævnet lagde herved vægt på, at kranføreren ikke inden kraningen havde sikret sig, at der ikke opholdt sig personer i nærheden.
Nævnet bemærkede hertil, at det afgørende var, at der var sket en overtrædelse af arbejdsmiljøloven ved, at virksomheden ikke havde sikret, at løfteoperationen var planlagt korrekt, overvåget på passende måde og udført med henblik på at beskytte personers sikkerhed.
Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn, og kan læses i sin helhed her
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt Arbejdstilsynets påbud om at sikre, at arbejdet blev planlagt, tilrettelagt og udført, så risikoen for vold var effektivt forebygget. Det skulle virksomheden gøre i forbindelse med arbejdet med psykisk og/eller fysisk voldelige kunder i virksomheden.
Virksomheden skulle sikre, at virksomhedens ansatte fik tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet, så risikoen for vold var effektivt forebygget.
Virksomheden skulle desuden sikre, at risikoen for vold ved alenearbejde i forbindelse med psykisk og/eller fysisk voldelige kunder i butikken var effektivt forebygget. Hvis risikoen ikke kunne forebygges effektivt, skulle virksomheden sikre, at virksomhedens ansatte ikke arbejdede alene.
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at arbejdet i butikken på tilsynstidspunktet indebar en høj risiko for vold, som ikke var effektivt forebygget.
Nævnet vurderede, at arbejdet med psykisk og/eller fysisk voldelige kunder på tilsynstidspunktet ikke var planlagt, tilrettelagt og udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Nævnet vurderede, at virksomhedens instruktion af virksomhedens ansatte ikke var tilstrækkelig og hensigtsmæssig i forhold til at udføre arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Nævnet vurderede desuden, at det ikke i tilstrækkelig grad var sikret, at der ikke forekom alenearbejde.
Nævnet lagde vægt på, at virksomhedes ansatte oplyste, at der dagligt skete tyveri af varer i butikken, og flere gange om ugen oplevede de konfrontationer med butikstyve, hvor de ansatte enten blev råbt af, truet, skubbet til eller slået ud efter.
Nævnet lagde også vægt på, at det fremgår af den instruks – som var gældende på tidspunktet for tilsynets afgørelse – at virksomhedens ansatte ved mistanke om tyveri stadig skulle henvende sig til den mistænkte og fortælle, at de gerne ville tale med pågældende i baglokalet. Det fremgik i øvrigt, at de helst skulle være to personer, når de retter henvendelse til den mistænkte.
Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at flere af de personer, der begik tyveri/røveri i butikken, var socialt udsatte og misbrugere (særligt stofmisbrugere), psykisk syge og/eller mentalt udfordrede. Mange var gengangere, og op mod 15 af ”kunderne” var kendt af butikkens ansatte med særlig aggressiv, voldelig og/eller truende adfærd, ligesom flere blev beskrevet med psykopatiske og/eller psykotiske træk. Det var tale om persongrupper, som kunne have en uforudsigelig adfærd i forhold til en konfrontation om mistænkt tyveri.
Nævnet lagde endelig vægt på, at uanset at der altid var mere end en ansat på arbejde, så arbejdede virksomhedens ansatte i perioder i løbet af dagen alene i butikken, når kollegaen fx var i kælderen for at hente varer eller gået ud med skrald. Der var kun overfaldsalarm ved kasserne.
Afgørelsen blev truffet af et flertal på otte ud af nævnets 11 stemmeberettigede medlemmer.
Et mindretal på tre af nævnets medlemmer fandt, at afgørelsen skulle ophæves, da det ikke var dokumenteret, at arbejdsgiver ikke havde opfyldt sin pligt til at planlægge og tilrettelægge arbejdet, så det kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i forhold til risiko for vold i arbejdet.
Afgørelsen kan læses i sin helhed her