Nyhedsbrev 10/2023

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt Arbejdstilsynets afgørelse om, at virksomheden havde overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om at sikre, at virksomhedens ansatte anvendte egnede tekniske hjælpemidler til håndtering af sække, der indeholdte 25 kg sand. 

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomheden ikke havde planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet på arbejdsstedet, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Nævnet vurderede, at risikoen for sikkerhed eller sundhed ikke var undgået ved hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet, da jeres ansatte løftede sække med sand, der vejede 25 kg uden brug af tekniske hjælpemidler.

Nævnet lagde vægt på, at det blev oplyst, at virksomhedens ansatte i den periode havde brugt og manuelt håndteret cirka fire tons sandsække af 25 kg. Virksomhedens ansatte håndterede manuelt sækkene op i virksomhedens sandpotter. Der blev ikke anvendt tekniske hjælpemidler til håndtering af sandsækkene.

Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn og kan læses i sin helhed her

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt Arbejdstilsynets afgørelse om, at virksomheden havde overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om sikre, at opstilling af langdrejer på arbejdsstedet i alle led blev planlagt, tilrettelagt og udførte sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomheden ikke i alle led havde planlagt og tilrettelagt arbejdet med opstilling af langdrejer, så det i alle led kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Nævnet vurderede, at virksomheden ikke havde iagttaget, at virksomhedens ansatte ikke anvendte arbejdsmetoder, der kunne være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse, da en ansat i forbindelse med opstilling af langdrejeren anvendte en rækkefølge, hvor der var risiko for at ramme det skarpe drejestål med hænder eller arme, hvis den ansatte mistede grebet, nøglen smuttede eller lignende.

Nævnet lagde vægt på, at virksomhedens ansatte i forbindelse med opstillingen af langdrejeren skulle montere et drejebor med en nøgle. Den ansatte skulle lægge kræfter i for at spænde drejeboret ordentlig fast. Den ansatte monterede drejeboret efter, at den ansatte havde monteret drejestålet, hvorfor der var risiko for at ramme det skarpe drejestål med hænder eller arme, hvis den ansatte mistede grebet eller lignende.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at det blev oplyst, at det er den enkelte industritekniker, der bestemmer rækkefølgen på opsætning af værktøjer. Virksomhedens ansatte havde efter det oplyste fulgt den normale fremgangsmåde ved opstilling af langdrejer.

Afgørelsen blev truffet af et enig nævn og kan læses i sin helhed her

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sikre, at ansatte ikke fik stød hidrørende fra statisk elektricitet således, at de kunne udføre arbejdet med fjernelse af cover på skeletstøbning på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. 

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomheden ikke havde planlagt, tilrettelagt og sikret, at arbejdet blev udført, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Nævnet vurderede, at arbejdsmiljøreglerne ikke blev overholdt, da virksomheden ikke havde truffet tilstrækkeligt effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for ulykker hidrørende fra elektrisk strøm og lignende.

Nævnet lagde vægt på, at en af virksomhedens ansatte under arbejdsprocessen med at fjerne et syntetisk og isoleret cover fra en vindmøllevinge i glasfiber fik stød og efterfølgende fik smerter i brystet.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at virksomheden under politiets undersøgelse af ulykken oplyste, at det ikke var ualmindeligt, at virksomhedens ansatte fik små stød i forbindelse med arbejdsprocessen.

Afgørelsen blev truffet af et flertal på ni ud af nævnets 11 stemmeberettigede medlemmer.  Et mindretal på to af nævnets 11 medlemmer fandt, at påbuddet skulle ophæves, da det ikke var dokumenteret, at der ikke var truffet effektive foranstaltninger til at forebygge ulykker hidrørende fra statisk elektricitet.

Afgørelsen kan læses i sin helhed her

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt Arbejdstilsynets afgørelse om at sikre, at arbejdet med at afforskalle hjørneform til in situ støbning blev planlagt på en sådan måde, at det kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomheden ikke havde planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet på byggepladsen på, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Nævnet vurderede, at virksomheden ikke havde iagttaget, at der ikke blev anvendt arbejdsmetoder, der kunne være farlige eller i øvrigt kunne forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse, da virksomhedens ansatte benyttede en kran til at trække den 200 kilo tunge hjørneform fri fra betonen.

Nævnet vurderede desuden, at det ikke var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, at en virksomhedens ansatte opholdt sig tæt på støbeformen, mens kranen trak i støbeformen.

Nævnet lagde vægt på, at formen blev trukket fri af betonen med en kran, som trak med så meget kraft, at formen pludseligt rev sig løs og bevægede sig ukontrollabelt. Formen ramte derfor instruktørlærlingen, der stod i en sakselift tæt på støbeformen, hvorfra han med en brækstang prøvede at få formen fri fra betonen.

Nævnet lagde desuden vægt på, at det på tilsynsbesøget blev oplyst, at hjørneformene altid rengøres og smøres grundigt inden brug, men at det var en udfordring at løsrive hjørneformene fra betonen, da det ikke var ualmindeligt, at formene sad fast, særligt når der blev støbt vægkonstruktioner.

Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn og kan læses i sin helhed her