Gå til indhold

Nyhedsbrev 1/2022

Nyhedsbrevet indeholder resumé af fire afgørelser fra Arbejdsmiljøklagenævnets møde den 25. januar 2022. Sagerne handler om risiko for vold i forbindelse med buskørsel, løft af mælkekasser, registrering i RUT (Registret for udenlandske tjenesteydere) og hensyn til generelle forebyggelsesprincipper i forbindelse med projektering af et byggeprojekt.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om at sikre, at alenearbejde med passagerer i bus, uden kontakt med andre ansatte, skulle planlægges, tilrettelægges og udføres, så risiko for vold blev imødegået. Kunne faren ikke blive imødegået, måtte den ansatte ikke arbejde alene. 
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at chaufførernes alenearbejde med passagerer i bus ikke var planlagt, tilrettelagt og udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet vurderede, at tiltag på tilsynstidspunktet ikke i tilstrækkelig grad forbyggede risikoen for vold og trusler om vold.

Nævnet lagde vægt på, at flere af chaufførerne dagligt arbejdede alene i busser i længere tid uden mulighed for auditiv eller visuel kontakt til kolleger eller ledelse.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at virksomhedens personalehåndbog ikke indeholdt en definition af fysisk eller psykisk vold, og at kun grove voldsepisoder blev registreret.

Afgørelsen blev truffet af et flertal på 7 ud af nævnets 9 stemmeberettigede medlemmer.

Afgørelsen kan læses i sin helhed her

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sikre, at arbejdet med løft af mælkekasser ved kølemontren i butikslokalet blev udført, så det var sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Risikoen ved løft af mælkekasser skulle undgås ved hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet, herunder ved brug af tekniske hjælpemidler. 
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at arbejdet med løft af mælkekasser på arbejdsstedet ikke blev udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, da arbejdet udsatte de ansatte for risiko for belastninger, der kunne medføre pludselig skade på især lænderyg.

 Nævnet lagde vægt på, at en ansat løftede ca. 36 mælkekasser pr. arbejdsdag fra mandag til torsdag.

Nævnet lagde også vægt på, at hver mælkekasse vejede ca. 17 kg, og at løftene foregik i ¾ arms afstand. Der var forværrende faktorer idet nogle af løftene foregik med arme og albuer over skulderhøjde og andre under knæhøjde.

Afgørelsen blev truffet af et flertal på 5 ud af nævnets 9 stemmeberettigede medlemmer.

Afgørelsen kan læses i sin helhed her

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om at anmelde det konkrete arbejde, der blev udført i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT).
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at det konkrete arbejde, der blev udført på arbejdsstedet, i perioden fra den 13. september 2021 til 17. september 2021, skulle anmeldes i RUT.

Nævnet vurderede også, at det konkrete arbejde ikke var omfattet af undtagelsen til kravet om registrering, den såkaldte montørregel.

Nævnet lagde vægt på, at virksomheden ikke var registreret i RUT for det arbejde, deres ansatte udførte.

Nævnet lagde også vægt på, at otte af virksomhedens ansatte var beskæftigede på tilsynsstedet, hvor der blev opført boliger. Arbejdstilsynet konstaterede, at de ansattes arbejdsopgaver indebar finisharbejde på boligerne, som bl.a. var malerarbejde.

Nævnet fandt ikke, at boligerne, der blev opført på arbejdsstedet, var et teknisk anlæg i lovens forstand.

Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.

Afgørelsen kan læses i sin helhed her

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud til bygherre om straks at medvirke til at sikre, at arbejdet kunne udføres sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. I forbindelse med projekteringen af byggeprojektet og de enkelte entreprenørers kommende udførelse af arbejdet skulle det sikres, at der blev taget hensyn til de generelle forebyggelsesprincipper, herunder at et farligt materiale blev udskiftet med et mindre farligt. 
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at bygherren for byggepladsen ikke i tilstrækkeligt omfang har medvirket til at sikre, at bygge- og anlægsarbejdet kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Nævnet fandt det samlet set tilstrækkeligt dokumenteret, at bygherren havde foreskrevet og forudsat at der kunne anvendes bly til afskærmning mod stråling i venterummene.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsættelse for blypåvirkninger kan forårsage skader på bl.a. nervesystemer og hjernen, og der var dermed en sundhedsskadelig risiko for ansatte under byggeriet og fremover.

Nævnet lagde også vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget på byggepladsen konstaterede, at der ikke var pladsmæssig forhindring i at udvide bygningen, så der kunne opsættes betonvægge som afskærmning mod stråling.

Afgørelsen blev truffet af et flertal på 6 ud af nævnets 9 stemmeberettigede medlemmer.

Afgørelsen kan læses i sin helhed her

Sidst opdateret 29.06.2022

Ring: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring