Nyhedsbrev 9/2021
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelse om, at virksomheden skulle sikre de ansatte mod unødig påvirkning fra respirabelt kvartsstøv fra slibning af betongulv (støvsuger med filter af typen M eller L – ej tale om H-støvsuger)
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at arbejdet med slibning af betongulv ikke blev udført sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, da der var en betydelig risiko for, at de ansatte blev udsat for en unødig støvpåvirkning fra respirabelt kvartsstøv under arbejdet.
Slibning af betongulve udvikler slibestøv indeholdende respirabelt kvartsstøv, som er kræftfremkaldende.
Den støvsuger, der blev anvendt til at fjerne støvet, var ikke egnet til effektivt at rense luften for respirabelt kvartsstøv, inden den recirkulerede luften til arbejdsrummet.
Arbejdstilsynet konstaterede, at der til slibemaskinen var tilkoblet støvsugere med filter af typen M eller L. Der var ikke tale om en H-støvsuger.
Afgørelsen kan læses i sin helhed her
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelse om at sikre, at risikoen for vold og trusler i forbindelse med røveri under arbejdet i en butik var effektivt forebygget (synlig pengehåndtering – ulåste døre – flugtveje)
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at arbejdet i butikken på ulykkes- og tilsynstidspunktet ikke var planlagt, tilrettelagt og udført, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Nævnet vurderede, at de iværksatte tiltag ikke i tilstrækkelig grad forebyggede risikoen for vold og trusler om vold i forbindelse med røveri, herunder at de ansatte nattevagter ikke i tilstrækkeligt omfang udførte arbejdet i overensstemmelse med de retningslinjer, virksomheden havde oplært og instrueret dem i.
Utilstrækkelig forebyggelse af risiko for vold og trusler, som er relateret til arbejdet, kan have indvirkning på de ansattes fysiske og psykiske sundhed på kort og lang sigt.
Nævnet lagde vægt på, at Arbejdstilsynet konstaterede, at ansatte ved tilsynsbesøget talte penge op inde i butikken, så pengene kunne være synlige for kunder i og uden for butikken.
Nævnet lagde desuden vægt på, at flere ansatte på ulykkestidspunktet ikke låste døren mellem kl. 22 og kl. 6, som de var oplært og instrueret i at gøre.
Nævnet lagde endvidere vægt på, at butikken var placeret ved store indfaldsveje til Aarhus, med mulighed for flere flugtveje, hvilket øger risikoen for røveri.
Nævnet lagde til grund, at der i februar 2021 var røveri i butikken, hvor en ansat blev truet med en kniv.
Afgørelsen kan læses i sin helhed her
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelse om, at virksomheden skulle etablere en arbejdsmiljøorganisation (deltidsansatte med få timer – virksomhed med flere arbejdssteder)
Nævnet lagde vægt på oplysninger om, at virksomheden havde fem fitnesscentre i alt på forskellige adresser. Der var omkring 10 ansatte på arbejdsstedet, hvor tilsynsbesøget foregik. De ansatte arbejdede mellem 4 og 10 timer ugentligt. Centerlederen havde herudover ansvar for to andre centre.
Det fremgik af CVR-registret, at virksomheden havde 31 ansatte i alt i juni 2021. Nævnet fandt derfor samlet, at det måtte lægges til grund, at virksomheden havde mere end 10 ansatte uden ledelsesansvar.
Afgørelsen kan læses i sin helhed her
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelse om at sikre, at alenearbejde med en beboer på bostedet blev planlagt, tilrettelagt og udført, så risikoen for vold blev forebygget effektivt. Kunne faren ikke imødegås, måtte den ansatte ikke arbejde alene (botilbud)
Nævnet lagde vægt på oplysninger om, at en beboer havde en adfærd, som var svær at forudsige, og at der altid ville være en risiko for uforudsigelig adfærd.
Beboeren havde kastet en støvle i hovedet på en ansat, havde spyttet, bidt i armen flere gange og havde revet en hårtot af den ansatte. En anden gang havde beboeren slået en anden ansat gentagende gange med en sko, spyttet på pågældende og forsøgt at rive i den ansattes hår.
Nævnet lagde desuden vægt på, at der dagligt forekom alenearbejde, hvor ansatte var alene på vagt eller gik alene med beboeren i hans lejlighed.
Der var to faste mobiltelefoner og en brandtelefon uden alarmeringsmulighed. De ansatte kunne trække sig til personalerummet og stadig se ud til beboerne, men der var blinde vinkler, og der var områder, som ikke kunne ses fra personalerummet.
Afgørelsen kan læses i sin helhed her
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelse om at sikre, at alenearbejde i forbindelse med kørsel med en beboer bliver planlagt, tilrettelagt og udført, så faren for vold bliver effektivt imødegået. Kunne faren ikke blive imødegået, måtte den ansatte ikke arbejde alene (botilbud)
Nævnet lagde vægt på, at beboeren var meget impulsiv, behovsstyret og kunne reagere uforudsigeligt på alle former for stimuli.
Beboeren overfaldt pludseligt og uden advarsel en ansat med knytnæveslag, mens han kørte i bil med beboeren på en motorvej. Den ansatte svingede over i den anden vognbane, da han blev ramt, og kørte mod første afkørsel. Beboeren slog efterfølgende den ansatte flere gange, så han måtte trække bilen ind til siden, og tilkalde bagvagten samt politiet.
Den ansatte havde flækket højre øjenbryn og havde tydelige hævelser om begge øjne. Den ansatte var sygemeldt efter ulykken i omkring en uge.
Nævnet lagde endvidere vægt på, at bostedet ikke havde fælles praksis for løbende risikovurderinger af beboerne. Risikovurderinger beroede i stedet i høj grad på den enkelte ansattes oplevelse af tryghed og sunde fornuft. Der var hermed risiko for, at potentielle afvigelser fra beboerens normale opførsel eller adfærd, ikke blev opfanget, hvilket kunne medføre en uhensigtsmæssig håndtering af beboeren og en risiko for, at beboeren blev udadreagerende.
Der var ikke faste procedure om kørslen med beboeren, og de ansatte havde heller ikke modtaget konkret instruktion i dette.
Hvis ikke risikoen for vold mod de ansatte kunne forebygges bedre, måtte de ansatte ikke arbejde alene.
Afgørelsen kan læses i sin helhed her
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelse om at sikre, at risikoen for at ansatte på et behandlingshjem blev udsat for vold, i forbindelse med alenearbejde med børn og unge med kendt voldelig adfærd, blev forebygget. Hvis risikoen ikke kunne blive forebygget effektivt, skulle virksomheden sikre, at ansatte ikke arbejder alene.
Nævnet lagde vægt på oplysninger om, at der forekom alenearbejde i tidsrummet fra kl. 23 til kl. 7. I dette tidsrum var der kun én ansat i hver afdeling, hvor der bor mellem 7 og 9 børn og unge. Beboerne var i alderen mellem 6 og 18 år gamle.
De ansatte havde ikke kontakt med de ansatte på de andre afdelinger, og der var heller ikke noget alarmsystem, så de ansatte hurtigt kunne kontakte andre, hvis der skulle opstå en kritisk situation.
Nævnet lagde endvidere vægt på oplysninger om, at flere af beboerne havde en uforudsigelig og udadreagerende adfærd. Beboernes adfærd medførte, at de ansatte ofte blev udsat for verbale trusler og nedladende kommentarer, eksempelvis ved udsagn som ”du skal dø”. De ansatte blev også udsat for at blive revet, slået eller få kastet genstande efter sig, og der kunne forekomme magtanvendelser.
Nævnet lagde også vægt på, at en ansat var sygemeldt i 14 dage, efter den ansatte havde pådraget sig trykket ribben og blå mærker som følge af en arbejdsulykke, hvor den ansatte havde arbejdet alene på en afdeling.