Nyhedsbrev 3/2021
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelse med påbud om at etablere en arbejdsmiljøorganisation (Arbejdsmiljøarbejde - CVR - virksomhed - konkret vurdering - arbejdsgiverbegrebet – franchise)
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomheden skulle etablere en arbejdsmiljøorganisation, herunder vælge en arbejdsmiljørepræsentant, der var ansat i butikken.
Nævnet vurderede også, at det var virksomheden, der var arbejdsgiver for de ansatte i butikken.
Nævnet lagde vægt på, at der i hele virksomheden var 69 ansatte, hvoraf 14 ansatte arbejdede mere end 10 timer i ugen, og som ikke var arbejdsgivere eller arbejdsledere.
Nævnet lagde også vægt på, at det var virksomheden, der som franchisetager var ejer af og ansvarlig for butikken og de ansatte i butikken.
Nævnet bemærkede, at det fremgik af oplysningerne om franchisekontakten, at virksomheden havde arbejdsgiverforpligtelsen over for butikkens ansatte herunder at sikre, at arbejdet blev udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Et mindretal på 5 af nævnets medlemmer fandt, at det ikke var dokumenteret, at virksomheden bar arbejdsmiljøansvaret for de ansatte. Mindretallet lagde vægt på, at det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at franchisetager havde den reelle mulighed for at sikre de ansattes arbejdsmiljø i butikken. Afgørelsen burde derfor ophæves.
Afgørelsen kan læses i sin helhed her
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelse med påbud om at sikre de ansatte mod risikoen for vold og trusler under alenearbejde (Arbejdets udførelse)
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at arbejdet ikke var planlagt, tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det skyldtes, at risikoen for fysisk og psykisk vold, når de ansatte arbejdede alene, ikke var tilstrækkeligt forebygget.
Nævnet lagde vægt på, at der i seks måneder op til tilsynsbesøget var sket en eskalering i risikoen for vold og trusler som følge af øget aktivitet fra en gruppe unge drenge, der især holdt til ved og i butikken om aftenen. De unge var blevet mere voldsomme og grænseoverskridende, og de skabte utryghed for de ansatte. De ansatte havde oplevet at blive forfulgt efter deres vagt, og de var blev udsat for verbale trusler og nedladende ytringer.
De unges adfærd kunne have negativ indvirkning på de ansattes fysiske og psykiske helbred på kort eller lang sigt.
Nævnet bemærkede, at virksomhedens forholdsregler ikke var tilstrækkelige til at sikre mod risikoen for vold. Det var herefter nævnets vurdering, at der på baggrund af de foreliggende oplysninger i sagen var en konkret fare for de ansatte, når de arbejdede alene i butikken.
Et mindretal på 5 af nævnets medlemmer fandt, at det ikke var dokumenteret, at alene- arbejdet i sig selv udgjorde en konkret særlig fare iht. § 11 i bekendtgørelse om arbejdets udførelse, hvorfor påbuddet burde ophæves.
Afgørelsen kan læses i sin helhed her
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelse med påbud om at forebygge risikoen for vold og trusler om vold, herunder sikre, at de unge under 18 år får tilstrækkelig oplæring og instruktion i udførelsen af arbejdet (psykisk arbejdsmiljø – vold, trusler – kunder - butik)
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at de ansatte under 18 år og deres arbejde med håndtering af truende kunder på tilsynstidspunktet ikke var planlagt, tilrettelagt og udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Nævnet vurderede, at de iværksatte tiltag ikke i tilstrækkelig grad forebyggede risikoen for vold og trusler om vold for de ansatte under 18 år. Der var på grund af de unges udvikling og begrænsede erhvervserfaring et særligt behov for oplæring og instruktion.
Nævnet lagde vægt på en konkrete hændelse, hvor en 17-årig ansat blev truet af en kunde, herunder fik dødstrusler. Den unge tilkaldte ikke assistance og oplyste efter episoden hverken ledelse eller kolleger herom. Den unge opsagde herefter sin stilling.
Nævnet bemærkede, at det skal være klart for de ansatte, at de skal tilkalde hjælp, hvis de bliver udsat for trusler og krænkende adfærd. De skal være udførligt instrueret i, hvordan de skal håndtere konkrete episoder, og hvordan kunders udadreagerende adfærd skal håndteres.
Hændelsen understøttede nævnets vurdering af, at de unge ansatte ikke havde fået en tilstrækkelig instruktion og træning i, hvordan de skal handle i en sådan situation.
Et mindetal på 5 af nævnets medlemmer fandt, at det ikke var dokumenteret, at forebyggelsen ikke modsvarede risikoen for vold. Medlemmerne lagde navnlig vægt på, at der var klare udmeldte retningslinjer for de ansatte om, hvad de skulle gøre i truende situationer. At en ansat valgte ikke at nævne en hændelse for ledelsen var ikke tilstrækkelig dokumentation for manglende forebyggelse.