Nyhedsbrev 6/2021

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviste afgørelse om at sikre, at arbejdet med scanning af gravide udføres sundhedsmæssigt forsvarligt 
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst, og hjemviste derfor sagen til fornyet behandling i Arbejdstilsynet.

Nævnet var enig i Arbejdstilsynets vurdering om, at de ansatte under arbejdet var udsat for uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og –bevægelser. Nævnet vurderede imidlertid, at Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkelig grad havde dokumenteret, at den tidsmæssige udstrækning af arbejdet betød, at arbejdet ikke var sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Nævnet lagde vægt på, at det ikke fremgik af sagen, hvilke oplysninger der lå til grund for Arbejdstilsynets vurdering af, at en daglig scanningstid med proben i hånden på 4-4½ time medfører fysiske belastninger og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og –bevægelser.

Nævnet lagde desuden vægt på, at det i rapport ”Bevægeapparatgener blandt personale beskæftiget med obstetrisk ultralydsscanning” fra 2009 bl.a. var konkluderet, at mindre end 20 timers scanningstid om ugen ikke synes at være forbundet med overhyppighed af gener, og at den enkelte sonografs ugentlige scanningstid, efter det oplyste, ikke oversteg 13,5 timer.

Sonografers arbejde var i øvrigt tilrettelagt med fleksibilitet mellem forskellige opgaver, og de havde mulighed for at booke fysioterapeut, hvis de havde gener.

Et mindretal på fem af nævnets medlemmer fandt, at Arbejdstilsynet i tilstrækkelig grad havde dokumenteret, at arbejdet ikke blev udført forsvarligt, og at arbejdet medførte unødige og uhensigtsmæssige belastninger. Påbuddet skulle derfor fastholdes.

Afgørelsen kan læses i sin helhed her

Arbejdsmiljøklagenævnets fastholdt afgørelse om, at krænkende handlinger ikke må forringe ansattes sikkerhed eller sundhed
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at der på tilsynstidspunktet forekom krænkende handlinger i forbindelse med arbejdet på arbejdspladsen.

Nævnet vurderede, at der var risiko for forringelse af de ansattes fysiske eller psykiske helbred som følge af de krænkende handlinger, og at denne risiko ikke var tiltrækkeligt forebygget.

Nævnet lagde vægt på, at både ledelse og ansatte samstemmende oplyste om forskellige former for krænkende handlinger. Adfærden havde stået på i flere år og forekom fortsat på tilsynstidspunktet. Der var dagligt mindre episoder og snak i krogene, mens de voldsommere episoder forekom i hvert fald månedligt.

Med hensyn til forebyggelse, lagde nævnet vægt på, at virksomhedens personalepolitik om mobning ikke var kendt blandt de ansatte.

Nævnet lagde desuden vægt på, at de ansatte oplyste om søvnbesvær med baggrund i at have været udsat for krænkende handlinger, og at mistillid i medarbejdergruppen medførte, at ansatte gik alene med deres bekymringer og et højt konfliktniveau, hvor faglige konflikter blev personlige.

Nævnet bemærkede, at klagen vedrørende Arbejdstilsynets måde at tilrettelægge og gennemføre tilsynsbesøget på ikke kunne behandles af nævnet, da spørgsmålet om Arbejdstilsynets myndighedsudøvelse faldt uden for nævnets kompetenceområde.

Et mindretal på fem af nævnets medlemmer fandt, at Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkelig grad havde dokumentation for krænkende handlinger i nyere tid. Påbuddet hvilede på ældre hændelser, som var håndteret personalemæssigt, og nyansatte oplevede ikke krænkende handlinger. Arbejdstilsynets afgørelse burde derfor hjemvises. 

Afgørelsen kan læses i sin helhed her

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelse med strakspåbud om at sikre, at arbejdet med løft af altanbeslag udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt 
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at arbejdet udsatte de ansatte for risiko for belastninger, der kunne medføre skade på især lænderyg, hofte, skulder og nakke. Arbejdet med løft af altanbeslag skulle derfor undgås ved hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet, herunder ved brug af tekniske hjælpemidler.

Nævnet lagde vægt på, at de ansatte skulle løfte to altanbeslag, der var lavet af stål. Beslagene blev anslået til at veje 80 kg. og var 2,5 meter lange.

Nævnet lagde vægt på, at de var fem ansatte om at løfte et altanbeslag. Når fem personer løfter altanbeslagene sammen, er der risiko for uventede belastninger. 

Nævnet lagde endvidere vægt på, at de ansatte skulle løfte altanbeslagene under knæhøjde, når det skulle løftes fra gaflerne på teleskopliften. Løftet foregik i uhensigtsmæssige arbejdsstillinger med asymmetriske løft og foroverbøjet ryg.

Nævnet lagde desuden vægt på, at der var tale om snævre pladsforhold, og at der var risiko for at snuble over teleskopliftens gafler.

Afgørelse blev truffet af et enigt nævn.

Afgørelsen kan læses i sin helhed her

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelse med påbud om at forebygge risikoen for vold og trusler om vold i arbejdet med kundebetjening, herunder føre effektivt tilsyn 
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at arbejdet med kundebetjening ikke var planlagt, tilrettelagt og udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Nævnet vurderede også, at der ikke var blevet ført tilstrækkeligt tilsyn med, at virksomhedens retningslinjer og instruktioner i forhold til at undgå voldelige episoder i forbindelse med kundebetjening, i alle tilfælde blev efterkommet af de ansatte.

Nævnet lagde vægt på, at der forekom episoder, hvor kunder i butikken opførte sig truende og skabte uro, og episoder med butikstyveri. Der var derved risiko for, at de ansatte blev udsat for trusler, overfusninger eller fysisk vold, hvilket kunne forårsage psykisk og fysisk skade på de ansatte.

Nævnet lagde også vægt på, at ansatte ikke i alle tilfælde fulgte instruktionen i forhold til at undgå, at episoder med kundebetjening udviklede sig i en negativ retning. Dette kunne understøttes af en konkret ulykke, hvor en ansat blev omringet og overfuset af en gruppe kunder, der skabte uro og opførte sig truende over for en anden kunde. Den ansatte blev hertil udsat for trusler om vold og hævngerninger, efter politiet var blevet tilkaldt.

Nævnet lagde endvidere vægt på oplysningerne fra ledelsesrepræsentanter om, at virksomheden ikke systematisk havde ført tilsyn med, om de ansatte forstod og fulgte den instruktion og oplæring, som de har fået, for at undgå vold ved kundebetjening.

Et mindretal på fem af nævnets medlemmer fandt, at Arbejdstilsynet ikke havde dokumenteret, at virksomheden ikke i tilstrækkelig grad havde forebygget risikoen for vold og trusler om vold i arbejdet. Arbejdstilsynets afgørelse burde derfor ophæves.

Afgørelsen kan læses i sin helhed her

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt strakpåbud om at sikre adgang til håndvask, hvor der arbejdes med epoxymaling
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at de ansatte ikke arbejdede med epoxymaling ved arbejdsmetoder, der effektivt sikrede mod ulykker og sygdomme.

Nævnet vurderede, at de ansatte skulle have adgang til håndvask med rindende, håndvarmt vand, og så vidt muligt i lokalet, hvor de udførte arbejde med epoxymaling.

Nævnet lagde vægt på, at der ikke var vand på beholderen til den transportable håndvask, som de ansatte havde opstillet i arbejdslokalet. De havde derfor ikke mulighed for at vaske hænder, hvis de skulle komme i hudkontakt med epoxymaling.

Epoxy er sundhedsskadeligt og kan ved hudkontakt forårsage alvorlig hudlidelse som eksem eller allergi, og det er derfor nødvendigt for at sikre et sundt arbejdsmiljø, at ansatte hurtigst muligt skal kunne vaske hænder, når de har arbejdet med epoxy.

Det kunne ikke føre til et andet resultat, at virksomheden efterfølgende havde oplyst, at der var en håndvask inden for 37 meter, da nævnet skal vurdere Arbejdstilsynets påbud i forhold til, hvordan forholdene var på tilsynstidspunktet.

Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.

Afgørelsen kan læses i sin helhed her