Gå til indhold

Nyhedsbrev 8/2021

Nyhedsbrevet indeholder resumé af fem afgørelser, som Arbejdsmiljøklagenævnet har truffet på sit møde i september 2021. I den første afgørelse ophævede nævnet en afgørelse om at sikre mod spredning af coronavirus. I den anden afgørelse fastholdt nævnet påbud om at føre effektivt tilsyn med, at arbejdet blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt på en byggeplads. Den tredje afgørelse handlede om påbud om at sikre mod nedstyrtning ved montage af stillads. Den fjerde afgørelsen handlede om forbud mod at opholde sig under hængende byrder. I den sidste afgørelse fastholdt nævnet et påbud om at sikre indretningen af et patientkøkken, så de ansatte kunne komme i sikkerhed.

Arbejdsmiljøklagenævnet ophævede afgørelse med påbud om at sikre mod spredning af coronavirus (arbejdets udførelse - byggeplads – corona).

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at det ikke var tilstrækkeligt til at udstede påbud mod spredning af smitsomme sygdomme, at der ikke var adgang til håndvask med varmt vand eller håndsprit, og at virksomheden generelt var beskidt.

Arbejdstilsynet burde i stedet have taget stilling til, om oplysningerne kunne begrunde et påbud efter reglerne om velfærdsforanstaltninger.

Nævnet lagde vægt på, at Arbejdstilsynet ikke havde beskrevet, hvilke konkrete forhold, der

indebar særskilt mulighed for smitte med coronavirus, herunder hvilke af sundhedsmyndighedernes anbefalinger, der ikke blev overholdt.

Et mindretal på 5 af nævnets medlemmer fandt, at Arbejdstilsynet havde påvist, at der manglede forebyggelse af smitte med coronavirus på grund af manglende rengøring og dårlig hygiejne, herunder manglende sæbe, håndsprit og varmt vand, hvorfor påbuddet burde fastholdes.

Afgørelsen kan læses i sin helhed her

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelse med påbud om at føre effektivt tilsyn med, at arbejdet blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt (Byggepladser – effektivt tilsyn – arbejde på tag ikke sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt).

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at der ikke blev ført effektivt tilsyn med, at arbejdet på tag blev planlagt, tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Nævnet lagde vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget konstaterede, at en ansat udførte arbejde på tag, uden at være tilstrækkeligt sikret mod nedstyrtning.

Nævnet lagde også vægt på, at der ikke var ført tilsyn med de ansattes arbejde, og at der ikke var det nødvendige udstyr til rådighed for de ansatte til at etablere eksempelvis rækværk.

Nævnet bemærkede, at jo større risici, der er forbundet med arbejdet, desto oftere skal arbejdsgiveren føre tilsyn, eksempelvis hvis de ansatte udfører arbejde i højde.

Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.

Afgørelsen kan læses i sin helhed her

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelse med påbud om at sikre mod personnedstyrtning ved montage af stillads (byggepladser – stillads – nedstyrtning – kollektive sikkerhedsforanstaltninger).

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at arbejdet med montage af stilladsdæk i 10 meters højde ikke var planlagt, tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Nævnet lagde vægt på, at én af de ansatte ved tilsynsbesøget var ved at montere blivende rækværk på øverste stilladsdæk. Der var ikke etableret kollektive sikkerhedsforanstaltninger på platformen, som eksempelvis midlertidigt, opskydeligt rækværk. Den ansatte skulle både montere rækværk mod det fri og ved endeluk. Han kunne derfor risikere at falde ned, når han skulle montere blivende rækværk på platformen.

Det var Arbejdstilsynets faglige vurdering, at det var muligt at anvende midlertidigt, opskydeligt rækværk ved arbejdet på platformen. Det kunne derfor ikke føre til et andet resultat, at den ansatte bar faldsikringsudstyr, da sådant udstyr kun må benyttes, når det ikke er muligt at anvende kollektive sikkerhedsforanstaltninger af hensyn til arbejdets art og karakter. 

Et mindretal på to af nævnets ni stemmeberettigede medlemmer fandt, at afgørelsen burde fastholdes med en ændret begrundelse således, at det klart fremgik, at hensynet til risiko for at styrte ned i den konkrete situation vægtede højere end de helbredsmæssige risici ved etablering af kollektive sikkerhedsforanstaltninger.

Afgørelsen kan læses i sin helhed her

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelse med påbud om standsning af arbejdet med opsætning af betonelement (arbejdets udførelse - opsætning af betonelementer - frithængende – forbud)

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at de ansatte arbejdede under et frithængende betonelement, og at det var nødvendigt at standse arbejdet, for at imødegå en overhængende og betydelig fare for de ansattes sikkerhed.  

Nævnet lagde vægt på, at betonelementet hang lodret over de ansatte og i en skrå vinkel mellem de allerede opstillede betonelementer. De ansatte kunne dermed blive ramt af betonelementet, hvis det faldt ned under kraning.

Det kunne ikke begrunde en ændret vurdering, at virksomheden havde planlagt arbejdet, så det kunne udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt, samt instrueret de ansatte og ført tilsyn hermed. Nævnet bemærkede, at det afgørende er, at arbejdet også bliver udført i overensstemmelse hermed.

Nævnet vurderede desuden, at virksomheden var rette modtager af påbuddet, da det ikke fritager arbejdsgiveren for sine pligter efter arbejdsmiljøloven, at man har sørget for instruktion og ført tilsyn.

Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.

Afgørelsen kan læses i sin helhed her

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelse med påbud om at sikre indretningen af et patientkøkken (psykisk arbejdsmiljø - vold og trusler om vold - patientkøkken - knive - indrettet - komme i sikkerhed)

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at patientkøkkenet på et psykiatrisk center ikke var indrettet, så der var betryggende mulighed for, at de ansatte kunne komme i sikkerhed ved voldsepisoder eller tilløb hertil.

Nævnet lagde vægt på, at patienterne på afsnittet lider af alvorlige psykiske sygdomme. De fleste har et misbrug af psykoaktive stoffer under indlæggelsen, hvilket kan øge risikoen for uforudsigelig adfærd. Nogle kan desuden optræde meget truende og blive voldsomme, hvilket kan ske uden varsel.

Nævnet lagde også vægt på, at de ansatte arbejdede i patientkøkkenet sammen med patienterne. Køkkenet var indrettet, så det havde én adgangsvej og et køkkenbord ud fra væggen midt i lokalet, hvilket gav en blind krog uden flugtmulighed. På tidspunktet for tilsynsbesøget arbejdede en ansat i denne krog og skulle derfor passere patienten for at komme ud af lokalet.

Ledelsens oplysning om, at det kun var patienter med BVC-score (Brøset Violence Checklist), der havde adgang til køkkenet, kunne ikke føre til et andet resultat, da BVC-score ikke i alle tilfælde er fuldt tilstrækkeligt til at identificere og forebygge en risiko for vold mod de ansatte.

Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.

Afgørelsen kan læses i sin helhed her

Sidst opdateret 19.11.2021

Ring: 33 41 12 00 man-tirs og tors-fre kl. 9-15. Onsdag lukket

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring