Nyhedsbrev 1/2021
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelse med påbud om standsning af arbejde på stillads, indtil arbejdet kunne udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at arbejdet på stilladset ikke var planlagt, tilrettelagt og udført så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Det var nævnets vurdering, at de ansattes arbejde og færdsel på stilladsdækket var forbundet med en overhængende og betydelig fare for deres sikkerhed, idet der var risiko for nedstyrtning fra over 3 meters højde, hvilket kunne resultere i alvorlig personskade.
Nævnet vurderede også, at virksomheden var rette modtager af påbuddet.
Nævnet lagde vægt på, at der var opstillet et mangelfuldt stillads. Der var ikke opsat knæliste på langsiden eller rækværk ved op- og nedgangen til stilladset.
Det kunne ikke føre til et andet resultat, at medarbejderne udførte arbejdet i god tro, da det er arbejdsgiveren for de ansatte, der udfører arbejde på stilladset, der har ansvaret for, at arbejdet kan udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Det var uden betydning, at en anden virksomhed var ansvarlig for stilladset. I et sådan tilfælde skal arbejdsgiveren sikre sig, at egne ansatte ikke udfører arbejde på stilladset.
Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.
Afgørelsen kan læses i sin helhed her
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelse med påbud om at imødegå risiko for fald på fælles adgangsveje
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at der var fare for personskade for virksomhedens ansatte som følge af fald ved færdsel på de fælles adgangsveje på byggepladsen.
Nævnet vurderede også, at virksomheden var rette modtager af påbuddet.
Nævnet lagde vægt på, at de udvendige adgangsveje led af flere mangler, som medførte, at færdsel ikke kunne foregå sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Vejene var hullede, ujævne, mudrede og nogle steder helt overdækket af vand. Der var endvidere kabler på tværs af vejene, som man kunne snuble i.
Nævnet lagde hertil vægt på, at virksomhedens ansatte dagligt benyttede de udvendige fælles adgangsveje på byggepladsen.
Det kunne ikke føre til et andet resultat, at der var flere underentreprenører på byggepladsen, da virksomheden har ansvaret for, at egne ansatte ikke benytter adgangsveje, som medfører risiko for deres sikkerhed. Det gælder også, selvom en anden virksomhed er bygherre, og denne har ansvaret for at vedligeholde vejene.
Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.
Afgørelsen kan læses i sin helhed her
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelse med strakspåbud om at sikre en forsvarlig adgangsvej til arbejdsområdet i og omkring en udgravning
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at adgangsvejen til arbejdsområdet ved udgravningen ikke var forsvarlig. Arbejdsområdet indeholdt betydelig fare for fald og snublen, risiko for påkørsel og fare for nedstyrtning.
Nævnet vurderede også, at virksomheden var rette modtager af strakspåbuddet.
Nævnet lagde vægt på, at en ansat befandt sig i arbejdsområdet nær en 3,5 meter dyb udgravning.
Nævnet lagde desuden vægt på, at der kun var én mulig adgangsvej til arbejdsstedet, som den ansatte havde benyttet. Adgangsvejen var ujævn, og der manglede en åbning i afspærringen til arbejdsområdet oven for udgravningen. Stigen, der var adgangsvej ved udgravningen, manglede endvidere tilstrækkelig højde, og jorden omkring stigen var skredet ned af siden til udgravningen.
Det kunne ikke føre til et andet resultat, at bygherren havde ansvaret for fælleområderne, da den enkelte arbejdsgiver har et selvstændigt ansvar i forhold til egne ansatte.
Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.
Afgørelsen kan læses i sin helhed her
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelse med påbud om etablering af punktudsug til at fjerne sundhedsskadelig svejserøg så tæt på forureningskilden som muligt
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at der ved arbejdet med svejsning i metal ikke blev anvendt arbejdsprocesser, der effektivt sikrede de ansatte mod sygdomme.
Nævnet lagde vægt på, at en ansat udførte arbejde med svejsning i metal, hvorved der blev udviklet røg fra svejsningen. En anden ansat stod tæt på, inden for røgzonen.
Nævnet lagde også vægt på, at røgen fra svejsning i metal er sundhedsskadeligt og kan forårsage sygdomme hos ansatte, som indånder røgen. Røgen kan være kræftfremkaldende.
Nævnet lagde endvidere vægt på, at der ikke blev anvendt nogen form for mekanisk udsugning, som eksempelvis punktudsugning, der kunne fjerne svejserøgen effektivt.
Det var ikke tilstrækkeligt, at der var luftgennemstrømning fra hallens ender, da røgen skal fjernes så tæt på svejsningen som mulig for at være tiltrækkelig effektiv.
Det kunne ikke føre til et andet resultat, at de ansatte var instrueret i at anvende punktudsugning. Arbejdsgiveren skal til enhver tid sikre, at arbejdsprocesser, der sker i dennes interesse, sker under forhold, der er sikkerheds- og sundhedsmæssige fuldt forsvarlige.
Et mindretal på 5 af nævnets medlemmer fandt, at afgørelsen i den konkrete sag burde ophæves, da Arbejdstilsynet havde tilsidesat sin partshøringsforpligtelse.
Afgørelsen kan læses i sin helhed her
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelse med påbud om recirkulering af udsuget luft og hjemviste afgørelse om brug af autoriseret rådgivningsvirksomhed
Vedrørende påbuddet om recirkulering af udsuget luft
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at det etablerede procesudsug ikke overholdt lovgivningens krav om, at der skal tilføres frisk erstatningsluft, og at den udsugede luft ikke må føres tilbage til arbejdsrummet eller andre lokaler.
Nævnet lagde vægt på, at der var etableret procesudsugning, der fjernede støvet på udviklingsstedet, men at den udsugede luft blev ført tilbage til arbejdsrummet (recirkuleret).
Ifølge bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning må den udsugede luft ved arbejdsprocesser, hvor der udvikles støv, der er sundhedsskadelig eller generende, ikke føres tilbage til arbejdsrummet. Der er i bekendtgørelsen nævnt nogle slibeprocesser, som er undtaget fra dette krav, men slibning af plast er ikke nævnt i undtagelsesbestemmelserne.
Et mindretal på 5 af nævnets medlemmer fandt, at Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkelig grad havde dokumenteret, at der var tale om udsættelse for sundhedsskadelige stoffer, hvorfor påbuddet burde hjemvises.
Vedrørende påbuddet om brug af autoriseret rådgivningsvirksomhed
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkelig grad havde dokumenteret, at der var tale om sundhedsskadelig luftforurening.
Nævnet lagde vægt på, at der ikke var tilstrækkelige oplysninger i sagen om, hvilken sundhedsskadelig luftforurening, de ansatte blev udsat for i arbejdsprocessen, herunder oplysninger om, hvilken type plast, der blev slebet i.
Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.