Nyhedsbrev 5/2021
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelse med strakspåbud om at foretage inddækning af arbejdsplatforme (byggepladser – montage af altaner - vejrlig)
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomhedens ansatte blev udsat for sundhedsskadelige påvirkninger fra vejrliget.
Nævnet lagde vægt på, at arbejdet blev udført fra åbne etmastede arbejdsplatforme i 2. og 5. sals højde. Der var 3 grader celsius og en vind på 6 m/s med vindstød på 13 m/s. Der var ikke etableret vinterinddækning af arbejdsplatformene.
Nævnet lagde også vægt på, at arbejdet skulle foregå over en længere periode.
Det kunne ikke føre til et andet resultat, at de ansatte efter vejledningen skulle vurdere, om der var behov for vinterinddækning, og at der ikke var givet indikationer for et sådant behov.
Det kunne heller ikke føre til et andet resultat, at det af virksomhedens overenskomst fremgik, at vinterforanstaltninger kunne undlades, hvis de ansatte følte, at de var til væsentlig gene, da der ikke var oplysninger i sagen, der understøttede, at de ansatte havde påberåbt sig dette, eller at de påbudte vinterforanstaltninger skulle være til væsentlig gene for de ansattes arbejde.
Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.
Afgørelsen kan læses i sin helhed her
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelse med strakspåbud om at sikre orden og ryddelighed (byggepladser – rette modtager - ansvar for egne ansatte)
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at de ansattes færdsel på fællesarealerne på byggepladsen ikke foregik sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Nævnet lagde vægt på, at der lå løse kabler og forskellige byggematerialer på gulvet indenfor på byggepladsen. Gulvet var endvidere dækket af et tykt lag byggestøv, som gjorde gulvet glat, med risiko for at glide og falde.
Som følge af den manglende ryddelighed, var der risiko for, at de ansatte pådrog sig personskader ved fald i forbindelse med arbejdet eller færdsel på byggepladsen.
Det kunne ikke føre til et andet resultat, at de elementer, der lå indendørs, ikke tilhørte virksomheden, og at støvet ikke stammede fra det arbejde, som virksomheden udførte.
Nævnet påpegede, at man som arbejdsgiver har et selvstændigt ansvar for sine ansattes sikkerhed og sundhed i forhold til det arbejde, der udføres af de ansatte.
Det ansvar gælder ikke kun for egne arbejdsområder, men også på færdselsveje og–arealer, hvor de ansatte i øvrigt færdes. Det er også tilfældet, selvom det er andre virksomheders manglende ryddelighed, der forhindrer sikker færdsel.
Virksomheden var således rette modtager af påbuddet.
Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.
Afgørelsen kan læses i sin helhed her
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelse med strakspåbud om at sikre mod risikoen for, at de ansatte blev ramt af ætsende væsker (arbejdets udførelse – selvstændigt ansvar for egne ansatte)
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at der på ulykkestidspunktet ikke var truffet tilstrækkelige effektive foranstaltninger for at sikre, at risikoen for, at virksomhedens ansatte blev ramt af ætsende væsker, var forebygget.
Nævnet lagde til grund, at en af de ansatte blev ramt af salpetersyre i ansigtet, som blev slynget ud, idet han skar i et metalrør med vinkelsliber.
Nævnet lægger vægt på, at det ikke var tilstrækkeligt sikret, at metalrøret var tømt for salpetersyre, inden den ansatte begyndte at skære i røret.
Salpetersyre er ætsende og kan forårsage skade på øjne og hud, og det er skadeligt, hvis det indåndes.
Det kunne ikke føre til et andet resultat, at en anden virksomhed havde udarbejdet arbejdstilladelse med risikovurdering, hvori det var anført, at anlægget var gjort klar efter gældende forholdsregler.
Nævnet lagde vægt på, arbejdsgiveren har et selvstændigt ansvar for at sikre egne ansatte, og for at arbejdet til enhver tid udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Det afgørende var, at der var sket en overtrædelse af arbejdsmiljøloven.
Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.
Afgørelsen kan læses i sin helhed her
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelse med strakspåbud om at sikre mod risikoen for vold ved alenearbejde (arbejdets udførelse - døgninstitution)
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at alenearbejde uden direkte auditiv eller visuel kontakt med unge på en døgninstitution ikke var planlagt, tilrettelagt og udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Nævnet lagde vægt på oplysningen om, at de unge beboere på 14 til 18 år kan have en udadreagerende, voldelig og truende adfærd over for de ansatte og hinanden. De unge er ofte anbragt på institutionen som led i en social anbringelse, behandlingsdom eller som alternativ til afsoning. Flere har psykiatriske problemer, traumatisk eller kriminel opvækst samt misbrug.
Der var inden for en to-måneders periode registreret 72 truende eller voldelige episoder, som indebar alt fra overfusninger til dødstrusler, og der forekom ofte fysisk vold med slag, spark og kast med genstande.
Nævnet lagde endvidere vægt på, at de ansatte risikerede at arbejde alene med de unge, uden auditiv eller visuel kontakt til andre kollegaer. Alenearbejde forekom blandt andet ved ture med de unge ud af huset til eksempelvis lægebesøg, sagsbehandlere m.v.
Det kunne ikke føre til et andet resultat, at institutionen havde taget mange forholdsregler for at sikre de ansatte, da forholdsreglerne ikke i praksis var tilstrækkelige til at imødegå den særlige risiko, der var ved alenearbejde med beboerne.
Nævnet bemærkede, at voldelige episoder kan opstå pludseligt, hvormed de ansatte skal kunne få hjælp straks, hvilket ikke altid var tilfældet ved ture ud ad huset eller på matriklen, hvor der ikke var mulighed for at trykke på den personbåren alarm, inden det var for sent.
Nævnet lagde desuden vægt på, at der ved vold og trusler er risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed, eksempelvis ved fysiske skader og mén samt psykiske belastninger, herunder PTSD og angst.
Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.
Afgørelsen kan læses i sin helhed her
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelse om, at anvendelse af tekniske hjælpemidler til opsamling af væltede varer på paller, skal foregå sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt (andre tekniske hjælpemidler – wienerstige – arbejdsgiver ansvarlig - ansat var instrueret)
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at wienerstigen, der blev anvendt til udførelse af lagerarbejde, ikke var et egnet teknisk hjælpemiddel i situationen.
Nævnet vurdere også, at anvendelsen af wienerstigen til opsamling af væltede varer ikke var sikkerhedsmæssig fuld forsvarligt.
Nævnet lagde vægt på, at en af de ansatte, der udførte arbejde på lageret, forsøgte at rejse en væltet palle op igen. Han anvendte en wienerstige, som han stillede ved siden af palleløfteren og kravlede op på øverste trin. For at kunne nå helt op, trådte han med én fod over på pallereolen. Wienerstigen væltede under ham, og han faldt ned.
Nævnet vurderede i den forbindelse, at virksomheden var rette modtager af påbuddet.
Det kunne ikke føre til et andet resultat, at virksomheden oplyste, at den ansatte ikke var instrueret i at bruge wienerstigen til sådant arbejde, og at der var tale om en enkeltstående abnorm handling, som den ansatte udførte af egen drift.
Nævnet lagde vægt på, at det er arbejdsgiver, der har ansvaret for, at tekniske hjælpemidler til hver tid anvendes således, at de er sikkerhedsmæssige fuldt forsvarlige.
Et mindretal på 5 af nævnets medlemmer fandt, at det ikke var dokumenteret, hvori arbejdsgivers overtrædelse bestod. Der blev blandt andet lagt vægt på, at der var et egnet teknisk hjælpemiddel til rådighed på lageret.