Henstillinger fra Adoptionsnævnet om godkendelsesforløbet og samrådenes opgaver i øvrigt
Henstilling vedrørende perioden på 6 måneder i § 3 i bekendtgørelse om adoption, den 27. april 2016.
Til adoptionssamrådene, samrådssekretariater, Danish International Adoption og Ankestyrelsen. Adoptionsnævnet har på baggrund af en forespørgsel fra Statsforvaltningen fundet anledning til at udtale sig om, hvorvidt 6 måneders perioden i § 3 i bekendtgørelse om adoption løber fra hjemtagelsen af barnet til Danmark eller fra overdragelsen af barnet til ansøgerne i afgiverlandet.
Henstilling med retningslinjer vedrørende vurderingen af adoptionsansøgeres fysiske og psykiske helbredsforhold, den 14. oktober 2015. Senest opdateret den 14. oktober 2022.
Til adoptionssamrådene, samrådssekretariatet, Danish International Adoption og Ankestyrelsen. Nævnet har besluttet at vedtage denne henstilling, som erstatter og indholdsmæssigt med enkelte ændringer er i overensstemmelse med retningslinjerne i tidligere gældende vejledning nr. 10369 af 27. december 2014 om vurderingen af adoptionsansøgeres fysiske og psykiske helbredsforhold.
Henstilling vedrørende vurdering af ansøgeres fysiske helbred – blod i urinen, den 31. august 2015
Til adoptionssamrådene, samrådssekretariater, Danish International Adoption, Ankestyrelsens Familieretsafdeling, den 31. august 2015. På baggrund af en henvendelse fra Samrådet samt de officielle guidelines på området har Adoptionsnævnet udarbejdet nedenstående retningslinjer for vurdering af ansøgeres fysiske helbred, når der er fundet blod urinen.
Henstilling vedrørende statsforvaltningens vejledning af ansøgere, der tilkendegiver, at de ønsker national adoption, 1. juli 2013
Til adoptionssamrådene, Statsforvaltningen, de formidlende organisationer, Adoption & Samfund og Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, den 1. juli 2013.
Henstilling vedrørende behandling af ansøgninger om godkendelse som adoptant, hvor en ansøger er HIV-positiv, 4. marts 2013
Til samtlige adoptionssamråd, samrådssekretariater, AC Børnehjælp og DanAdopt, Ankestyrelsens Familieretsafdeling og Adoption & Samfund, den 4. marts 2013. På baggrund af et antal konkrete sager, der var blevet indbragt for Adoptionsnævnet, bad nævnet ved henstilling af 11. juli 2012 statsforvaltningerne og samrådene om at sætte verserende og kommende sager, hvori der var oplysninger om, at den ene af ansøgerne var HIV-positiv, i bero på, at der blev udstukket nærmere retningslinjer om behandlingen af sådanne sager. Adoptionsnævnet har efterfølgende afsluttet behandlingen af flere af de sager, hvori det var oplyst, at ansøgeren eller den ene af ansøgerne var konstateret HIV-positiv og var under behandling herfor. Bl.a. og på denne baggrund udmeldes nedenstående retningslinjer for, hvordan statsforvaltningerne og samrådene skal behandle sager, hvori det er oplyst, at ansøgeren eller den ene eller begge af ansøgerne er HIV-positive.
Udvidelse af godkendelse i forbindelse med matchning, 6. april 2010
Til samtlige adoptionssamråd, samrådssekretariater, formidlende organisationer, Adoption & Samfund og Familiestyrelsen, den 6. april 2010 Adoptionsnævnet har foretaget en tilsynsgennemgang af sager, hvor ansøgere i forbindelse med matchningen har søgt om udvidelse af godkendelsen. Nævnet er på baggrund heraf blevet opmærksom på, at der er behov for at indføre nye retningslinjer for behandlingen af disse sager.
Ændring af udtalelse af 8. januar 2007 om betydningen af adoptionsansøgeres graviditet, 6. november 2009
Til samtlige adoptionssamråd, samrådssekretariater, formidlende organisationer, Adoption & Samfund og Familiestyrelsen, den 6. november 2009 Adoptionsnævnet udtalte sig i en henstilling af 8. januar 2007 om betydningen af adoptionsansøgeres graviditet.
Henstilling vedr. proceduren i forbindelse med forlængelse af en abstrakt godkendelse, 7. februar 2008
Til samtlige adoptionssamråd, samrådssekretariater, AC Børnehjælp, DanAdopt, Adoption & Samfund og Familiestyrelsen, den 7. februar 2008. Adoptionsnævnet har på baggrund af en række forespørgsler fundet anledning til over for samråd og formidlende organisationer at komme med en henstilling vedrørende proceduren i forbindelse med udløb og eventuelle forlængelser af adoptanters abstrakte godkendelser (regodkendelser).
Udtalelse vedr. dispensation fra alderskravet i medfør af godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 3 ("særlige omstændigheder"), 27. februar 2006
Til samtlige adoptionssamråd, samrådssekretariater, formidlende organisationer, Adoption og Samfund samt Familiestyrelsen, den 27. februar 2006 Adoptionsnævnet har som led i sin tilsynsvirksomhed indkaldt godkendelsessager, hvor samrådene i 2003 har truffet afgørelse om aldersdispensation efter godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 3 ("særlige omstændigheder"). Nævnet har på baggrund af gennemgangen af såvel disse sager som tidligere klagesager fundet det hensigtsmæssigt at fremkomme med nogle generelle overvejelser i forbindelse med anvendelsen af dispensationsmuligheden i godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 3.
Udtalelse vedr. vejledning af ansøgere om aldersrammer, 6. oktober 2005 - under opdatering
Til samtlige adoptionssamråd, samrådssekretariater, Adoption og Samfund samt Familiestyrelsen, den 6. oktober 2005. Adoptionsnævnet har på baggrund af en række konkrete sager fundet anledning til at opfordre adoptionssamrådene til at yde særlig vejledning til adoptionsansøgere med hensyn til, hvilken aldersramme, der bør søges om godkendelse til.
Udtalelse vedr. rygning hos overvægtige ansøgere, 24. marts 2004
Til samtlige adoptionssamråd, samrådssekretariater, formidlende organisationer, Adoption og Samfund samt Civilretsdirektoratet, den 24. marts 2004. Adoptionsnævnet har fra flere samråd modtaget forespørgsler vedrørende betydningen af rygning hos overvægtige personer, der ansøger om godkendelse som adoptanter.
Nye retningslinier vedr. betydningen af forhøjet indhold af kolesterol i blodet hos adoptionsansøgere, 1. december 2003
Til samtlige adoptionssamråd, samrådssekretariater, formidlende organisationer, Adoption og Samfund samt Civilretsdirektoratet, den 1. december 2003. Adoptionsnævnet har tidligere ved brev af 5. juli 1996 afgivet en udtalelse om godkendelse til adoption af ansøgere med forhøjet indhold af kolesterol i blodet. Det fremgik blandt andet af denne udtalelse, at der inden for 15 år måtte påregnes såvel en signifikant overdødelighed som en øget forekomst af invaliderende sygdom hos personer, der ved gentagne undersøgelser havde et indhold i blodet af total kolesterol over i hvert fald 9,0 mmol/l.
Udtalelse vedr. betydningen af en negativ tilbagemelding fra ansøgerens kommune i forbindelse med indhentelse af tilsagn om plejetilladelse, 15. maj 2003
Til samtlige adoptionssamråd, samrådssekretariater, formidlende organisationer samt Adoption og Samfund, den 15. maj 2003. Adoptionsnævnet har fra et samrådssekretariat modtaget en henvendelse vedrørende betydningen af en negativ tilbagemelding fra ansøgerens kommune i forbindelse med indhentelse af tilsagn om plejetilladelse.
Brev vedr. dispensation fra alderskravet i medfør af godkendelsesbe-kendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 1 ("noget yngre"), 21. maj 2002
Til samtlige adoptionssamråd, samrådssekretariater, formidlende organisationer samt Adoption og Samfund, den 21. maj 2002. Adoptionsnævnet har på baggrund af en række henvendelser fra samrådssekretariaterne og adoptionsansøgere fundet det hensigtsmæssigt at udarbejde nedenstående notat i forbindelse med anvendelsen af dispensationsmuligheden i godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 1.
Udtalelse vedr. fortolkning af aldersreglerne, 17. januar 2002
Til samtlige adoptionssamråd og samrådssekretariater, 17. januar 2002.
Udtalelse om proceduren i forbindelse med, at et udenlandsk matchingforslag forelægges det amtskommunale adoptionssamråd, 3. januar 2002
Til samtlige adoptionssamråd og samrådssekretariater, Adoption Center og DanAdopt, den 3. januar 2002. Adoptionsnævnet har modtaget en forespørgsel fra et samrådssekretariat og en af de formidlende organisationer vedrørende proceduren i forbindelse med, at et udenlandsk matchingforslag forelægges det amtskommunale adoptionssamråd.
Udtalelse vedr. udvidelse af ansøgeres godkendelse, 18. oktober 2000
Til samtlige adoptionssamråd og samrådssekretariater samt de formidlende organisationer, den 18. oktober 2000. Adoptionsnævnet har modtaget en henvendelse fra et samrådssekretariat i forbindelse med en udvidelse af et ansøgerpars godkendelse til at omfatte et konkret barn i forslag. Spørgsmålet var, om samrådet kunne tage stilling til forhold, som den formidlende organisation ikke havde gjort til genstand for tvivl i forbindelse med matchingen. Vi er blevet gjort bekendt med, at andre samråd har været i tvivl om problemstillingen, hvilket er baggrunden for denne skrivelse.