Ændring af udtalelse af 8. januar 2007 om betydningen af adoptionsansøgeres graviditet, 6. november 2009
Hent henstillingen i pdf-format (pdf)
På baggrund af en række konkrete sager har nævnet for nylig haft lejlighed til at overveje spørgsmålet på ny, herunder navnlig spørgsmålet om varigheden af en eventuel berosættelse af adoptionssagen under graviditeten samt betydningen af en eventuel mislykket graviditet i denne periode. Samtidig har flere samråd rettet henvendelse til nævnet med spørgsmål om fortolkningen af nævnets tidligere udtalelse af 8. januar 2007 i praksis.
Nævnet har i lyset af disse drøftelser besluttet at ændre udtalelsen af 8. januar 2007, sådan at vi i stedet henstiller til følgende praksis i forhold til gravide adoptionsansøgere:
Når samrådene i fase 1 modtager oplysning om en ansøgers graviditet, bør det fortsat ikke medføre, at sagen automatisk berosættes, eller at der meddeles afslag på godkendelse alene som følge af den omstændighed, at ansøgerne venter et biologisk barn. Samrådet bør som hidtil og på sædvanlig vis vurdere, om de objektive betingelser i godkendelsesbekendtgørelsens §§ 7-10 er opfyldt, og om ansøgerne således kan fortsætte undersøgelses- og godkendelsesforløbet i fase 2, uanset hvor fremskreden en graviditet, der er tale om.
Med hensyn til spørgsmålet om berosættelse af sagen i fase 3 er det Adoptionsnævnets opfattelse, at alle gravide ansøgere har krav på berosættelse af deres sag i fase 3 frem til 22. graviditetsuge. Efter dette tidspunkt – eller hvis ansøgerne tidligere ønsker en stillingtagen – bør samrådene vurdere, om ansøgerne efter en individuel vurdering må anses for egnede som adoptanter (godkendelsesbekendtgørelsens § 14). Fortsat graviditet på dette tidspunkt vil efter nævnets opfattelse skabe en formodning for, at betingelserne for at blive godkendt som adoptant ikke længere er opfyldt.
For ansøgere, hvis graviditet måtte mislykkes forud for 22. graviditetsuge, bør samrådene lade det indgå i den individuelle vurdering, hvordan aborten påvirker familiens ressourcer i forhold til at skulle varetage omsorgen for et adoptivbarn.
Grænsen ved 22. graviditetsuge er fastlagt i lyset af sundhedslovgivningens skelnen mellem abort og dødfødsel, og der er tale om en teknisk grænse, som i sig selv ikke har betydning for den individuelle vurdering af adoptionsansøgeres parathed til at adoptere.