Hvis du vil adoptere

En adoption skal være til barnets bedste. Derfor bliver både barnets og adoptantens forhold undersøgt. Det sker for at vurdere, om barnet har gavn af adoptionen.

En adoption skal være til barnets bedste. Derfor bliver både barnets og adoptantens forhold undersøgt. Det sker for at vurdere, om barnet har gavn af adoptionen. Hvordan undersøgelsen foregår og hvilken myndighed, der undersøger forholdene, afhænger af, hvilken form for adoption der er tale om.
Der findes grundlæggende to forskellige former for adoptioner:

  • fremmedadoptioner (der ofte er anonyme) og 
  • familie/stedbarnsadoptioner, hvor barnets biologiske slægt kender adoptantens identitet.

Fremmedadoption

Ved fremmedadoptioner bliver forbindelsen mellem barnet og adoptionsansøgeren normalt formidlet af en myndighed eller institution.

Hvis du ønsker at adoptere et barn ved fremmedadoption, skal du godkendes som adoptant.

Fremmedadoption (link) (åbner i nyt vindue)

Familie- og stedbarnsadoption

En familie- og stedbarnsadoption er kendetegnet ved, at man adopterer et barn, som man allerede har en relation til.

 Familie- og stedbarnsadoptioner er adoption af:

  •  Ansøgerens ægtefælles/registrerede partners barn eller adoptivbarn (stedbarn)
  • Ansøgerens barnebarn 
  • Ansøgerens søskendes barn (niece/nevø)
  • Ansøgerens søskende
  • Barn af forældre, som ansøgeren er knyttet til gennem nært og længerevarende bekendtskab (ved slægtslignende forhold)
  • Et barn, som ansøgeren har et særligt forhold til (for eksempel et plejebarn)

Familie- og stedbarnsadoption (link) (åbner i et nyt vindue)

Sidst opdateret 17.06.2016