Nyhedsbrev for februar 2024
Ankechefens kommentar: Året der gik - det fokuserede tilsyn på det sociale område
Ankestyrelsen har i 2023 arbejdet med en fokuseret tilsynsindsats på det sociale område. Det har blandt andet betydet, at tilsynet i 2023 har taget flere sager op end tidligere og samtidig har kunnet behandle flere større tilsynstemaer.
Kommunalret
Vederlag til medlemmerne af bestyrelsen for et kommunalt fællesskab
Ankestyrelsen godkendte et fast årligt vederlag på 73.000 kr. til formanden for bestyrelsen for Reno Djurs I/S og et fast årligt vederlag på 36.978 kr. til næstformanden.
Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at godkende et årligt vederlag til de øvrige medlemmer af bestyrelsen.
Udgifter til advokatbistand
En kommune havde bedt Ankestyrelsen om at vurdere, om kommunen kunne afholde udgifter til et byrådsmedlems advokatbistand i forbindelse med en retssag.
Ankestyrelsen vurderede, at det ville være lovligt.
En kommunes drift af et kurbad
Ankestyrelsen var blevet opmærksom på en kommunes engagement i et kurbad.
Ankestyrelsen vurderede, at kommunen handlede i strid med kommunalfuldmagtsreglerne ved at drive kurbadet med dets samlede aktiviteter og tilhørende café.
En kommunes overholdelse af forskellige bestemmelser i kommunestyrelsesloven
Et medlem af byrådet i Esbjerg Kommune havde henvendt sig til Ankestyrelsen om initiativretten, retten til at få ordet, retten til at få sin afvigende mening tilført beslutningsprotokollen og indkaldelse af stedfortræder i et underudvalg.
Ankestyrelsen vurderede, at kommunen havde handlet i strid med reglerne om initiativretten.
Ankestyrelsen vurderede, at de øvrige forhold ikke var i strid med reglerne.
Borgmesterpulje
Ankestyrelsen havde bedt Sorø Kommune om en redegørelse om borgmesterens brug af en særlig pulje.
På baggrund af kommunens redegørelse vurderede Ankestyrelsen, at der ikke var anledning til at rejse en tilsynssag på det foreliggende grundlag.
Kommunalbestyrelsesmedlemmers adgang til dagsordener under lovligt forfald
Greve Kommune havde spurgt Ankestyrelsen om, hvorvidt kommunalbestyrelsesmedlemmer, der havde lovligt forfald, skulle have adgang til dagsordener, herunder dagsordenspunkter, der blev behandlet for lukkede døre.
Ankestyrelsen fandt, at der ikke var holdepunkter i kommunestyrelsesloven for, at en kommune kunne have en praksis, der generelt afskar kommunalbestyrelsesmedlemmer, der havde lovligt forfald, fra at have adgang til dagsordener.
Sektorlovgivningen
En kommunes generelle praksis for indgåelse af udbygningsaftaler
Ankestyrelsen havde modtaget en henvendelse om Aalborg Kommunes aftalekoncept for indgåelse af udbygningsaftaler efter planlovens § 21 b.
Ankestyrelsen vurderede, at Aalborg Kommune i perioden fra 2011-2021 havde haft en generel praksis for indgåelse af udbygningsaftaler, der var i strid med planlovens § 21 b.
Brug af vagter på botilbud
Ankestyrelsen var blevet opmærksom på, at en region og to kommuner benyttede vagter på botilbud placeret i regionen og i de to kommuner.
Ankestyrelsen vurderede i to af sagerne, at der ikke var anledning til at foretage yderligere.
Ankestyrelsen vurderede i den sidste sag, at kommunens praksis var i strid med servicelovens regler om magtanvendelse og principperne om delegation af myndighedsudøvelse.
Kvalitetsstandarder for personlig pleje og praktisk hjælp
Ankestyrelsen var blevet opmærksom på en række kommuners kvalitetsstandarder for personlig pleje og praktisk hjælp.
Ankestyrelsen vurderede, at kvalitetsstandarderne på enkelte punkter var i strid med serviceloven og Ankestyrelsens praksis. Det var blandt andet i forhold til hjælp til indvendig vinduespudsning, hjælp til tilberedning af mad og inddragelse af raske medlemmer af husstanden.
Ankestyrelsens generelle udtalelse om kommunernes offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister på det sociale område
Ankestyrelsen havde modtaget flere henvendelser om, at kommunerne ikke levede op til deres forpligtelse efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.
Ankestyrelsen udarbejdede derfor en generel udtalelse om kommunernes pligt til at offentliggøre frister for behandlingen af ansøgninger på det sociale område.
Den generelle udtalelse blev sendt til alle landets kommuner.
Praksis for børne- og ungepålæg og forældrepålæg
Ankestyrelsen var blevet opmærksom på en række kommuners praksis for anvendelsen af reglerne om børne- og ungepålæg og forældrepålæg efter servicelovens §§ 57 a og 57 b.
Ankestyrelsen vurderede, at kommunerne havde etableret relevante processer for at sikre, at reglerne blev fulgt. I to af sagerne bad Ankestyrelsen de pågældende kommuner om at fremsende de nye retningslinjer.
En kommunes mulighed for at yde støtte til dækning af en almen boligafdelings tab ved salg af almene ældreboliger
Vejle Kommune havde bedt Ankestyrelsen vurdere kommunens mulighed for at yde støtte til en almen boligafdeling. Kommunen henviste til kommunalfuldmagtsreglerne og ville købe boligafdelingens andel af et plejecenter med almene ældreboliger for et beløb svarende til boligforeningens restgæld i ejendommen. Købesummen ville derved overstige ejendommens markedsværdi.
Det var Ankestyrelsens opfattelse, at spørgsmålet om Vejle Kommunes muligheder for at yde støtte til en almen boligafdeling i forbindelse med et salg var udtømmende reguleret i almenboligloven.
Kommunalfuldmagtsreglerne fandt derfor ikke anvendelse.
Almenboliglovens plejeboliggaranti ved ansøgning om ægtefællebolig
Ballerup Kommune havde en praksis, hvor almenboliglovens plejeboliggaranti ikke gjaldt, når der blev søgt om en ægtefællebolig.
Ankestyrelsen vurderede, at Ballerup Kommunes praksis var i strid med almenboligloven.