Nyhedsbrev for december 2024
Aktindsigt
En kommunal afdelingsleders stilling var omfattet af chefbegrebet
Ankestyrelsen havde genoptaget en sag om chefbegrebet i offentlighedslovens § 21, stk. 3, 2. pkt. på opfordring fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Ankestyrelsen vurderede fortsat på baggrund af en konkret vurdering, at en afdelingsleders stilling var omfattet af chefbegrebet. Pågældende var chef med instruktionsret for cirka 30 medarbejdere og brugte al sin arbejdstid på ledelse. Der var tale om ledelsesbeføjelser i form af både personaleledelse og administrativ ledelse. Afdelingslederen var ansvarlig for bl.a. afholdelse af MUS og lønforhandlinger. Der blev også lagt vægt på pågældendes lønforhold.
En kommunal centerchefs stilling var omfattet af chefbegrebet, men en kommunal afdelingsleders stilling var det ikke
Ankestyrelsen havde genoptaget en sag om chefbegrebet i offentlighedslovens § 21, stk. 3, 2. pkt. på opfordring fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Ankestyrelsen vurderede fortsat på baggrund af en konkret vurdering, at en centerchefs stilling var omfattet af chefbegrebet. Pågældende var chef med instruktionsret over for cirka 75 medarbejdere, brugte det meste af sin arbejdstid på ledelsesopgaver og havde budgetansvar samt ansættelses- og afskedigelseskompetence. Der blev tillige lagt vægt på centerchefens lønforhold.
Vi vurderede dog også, ligeså på baggrund af en konkret vurdering af sagens oplysninger om ledelsesbeføjelser, lønforhold og stilling i det administrative hierarki, at en afdelingsleders stilling ikke var omfattet af chefbegrebet.
En kommunal teamleders stilling var ikke omfattet af chefbegrebet
Ankestyrelsen havde genoptaget en sag om chefbegrebet i offentlighedslovens § 21, stk. 3, 2. pkt. på opfordring fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Ankestyrelsen vurderede på baggrund af en konkret vurdering, at en teamleders stilling ikke var omfattet af chefbegrebet.
Den pågældende leder havde ikke selvstændig kompetence til at ansætte eller afskedige medarbejdere, stod ikke for lønforhandlinger, kunne ikke afholde tjenstlige samtaler med medarbejdere uden deltagelse af en overordnet leder, havde ikke budgetansvar og brugte alene ca. 40 % af sin arbejdstid på ledelsesopgaver.
En kommunal teamleders stilling var ikke omfattet af chefbegrebet
Ankestyrelsen havde genoptaget en sag om chefbegrebet i offentlighedslovens § 21, stk. 3, 2. pkt. på opfordring fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Ankestyrelsen vurderede på baggrund af en konkret vurdering af sagens oplysninger, at en teamleders stilling ikke var omfattet af chefbegrebet.
Den pågældende medarbejder var teamleder for cirka 6 medarbejdere og varetog primært faglig ledelse, konkret sagsbehandling og sparring i fagligt komplekse sager. Pågældende kunne indstille til advarsler og tjenstlige samtaler, men havde ikke beslutningskompetencen og kunne afholde MUS-samtaler og varetage lønforhandlinger på et delegeret mandat, men kunne ikke selvstændigt bevilge kurser til medarbejderne.
Kommunalret
En borgmesters afvisning af et byrådsmedlems ønske om at få en sag på dagsordenen
En borgmester havde afvist et byrådsmedlems ønske om at få en sag på dagsordenen.
Ankestyrelsen gennemførte en indledende undersøgelse af sagen og fandt efter gennemgang af oplysningerne ikke anledning til at gøre mere.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunen oplyste, at den nu var opmærksom på, at det er byrådet, der kan afvise et medlems ønske om at få optaget en sag på dagsordenen, hvis sagen er identisk med en sag, der tidligere har været behandlet i byrådet, og der ikke foreligger nye oplysninger i sagen eller i øvrigt er sket ændringer i grundlaget for den tidligere behandling.
Sektorlovgivning
Albertslund Kommune
Ankestyrelsens tilsyn med kommuner og regioner blev opmærksom på, at Ankestyrelsen som klageinstans havde ophævet en række afgørelser fra Albertslund Kommune om hjemmehjælp efter servicelovens § 83.
På baggrund af Albertslund Kommunes udtalelse fandt Ankestyrelsen ikke anledning til at foretage yderligere.
Ankestyrelsen lagde vægt på kommunens oplysninger om, at kommunen både ville gennemgå de ophævede sager og de sager, hvor borgerne ikke havde klaget over kommunens afgørelse. Der ville således blive foretaget en konkret og individuel vurdering i hver enkelt sag af borgerens behov for hjælp.
Reduceret åbningstid i daginstitutioner i Esbjerg Kommune
Ankestyrelsen var på baggrund af en henvendelse fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet blevet opmærksom på, at Esbjerg Kommune som led i en besparelse havde besluttet at reducere åbningstiden i kommunens daginstitutioner, og at der i den forbindelse kunne rejses tvivl om kommunens iagttagelse af forsyningsforpligtelsen.
På baggrund af Esbjerg Kommunes udtalelse fandt Ankestyrelsen ikke anledning til at foretage yderligere.
Ankestyrelsen lagde i den forbindelse vægt på Esbjerg Kommunes redegørelse for kommunens tiltag og procedurer for at sikre, at kommunen opfyldte sin forsyningsforpligtelse, således at det samlede udbud af dagtilbud udgjorde et reelt pasningstilbud for forældrene.
En kommunes praksis for høring af handicaprådet
Ankestyrelsen var blevet opmærksom på, at Holbæk Kommune i strid med reglerne havde undladt at høre handicaprådet, inden punktet om STU-takster for Center for Specialundervisning blev godkendt på møde i kommunalbestyrelsen.
Holbæk Kommune udtalte til Ankestyrelsen, at kommunalbestyrelsen skulle have hørt handicaprådet, inden punktet blev godkendt, da beslutningen ville medføre besparelser og dermed få direkte betydning for mennesker med handicap.
Holbæk Kommune udtalte også, at det var kommunalbestyrelsens intention og generelle praksis at foretage høring af handicaprådet, når det var foreskrevet i retssikkerhedsloven.
Ankestyrelsen fandt derfor ikke anledning til at foretage yderligere.
Albertslund Kommunes kriterier for boligsocial anvisning
Ankestyrelsen var blevet opmærksom på, at Albertslund Kommune havde opstillet kriterier for boligsocial anvisning, der på forhånd udelukkede borgere, der ved tilflytning til kommunen havde et forudsigeligt boligproblem fra at modtage hjælp med en bolig.
Ankestyrelsen vurderede, at kommunen handlede i strid med almenboliglovens regler ved at opstille sådanne kriterier for boligsocial anvisning.
Ballerup Kommunes kriterier for boligsocial anvisning
Ankestyrelsen var blevet opmærksom på, at Ballerup Kommune havde opstillet et kriterie for boligsocial anvisning, der på forhånd udelukkede borgere med et såkaldt forudsigeligt boligproblem fra at modtage akut hjælp med en bolig.
Ankestyrelsen vurderede, at Ballerup Kommune handlede i strid med almenboliglovens regler ved at opstille et sådant kriterie for boligsocial anvisning.
En kommunes praksis for fradrag for sparede transportudgifter ved dækning af tabt arbejdsfortjeneste
Hillerød Kommune opkrævede sparede transportudgifter, efter at hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste var blevet udbetalt.
Ankestyrelsen vurderede, at Hillerød Kommunes praksis ikke var i overensstemmelse med reglerne, da kommunen skal foretage fradrag for sparede transportudgifter i nettoydelsen, inden hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste bliver udbetalt.
En kommunes praksis for at træffe afgørelse i sager, hvor der søges om hjælpemidler efter serviceloven
Vordingborg Kommune undlod i visse tilfælde at træffe afgørelse efter reglerne om hjælpemidler i serviceloven, når borgere søgte om et hjælpemiddel.
Ankestyrelsen vurderede, at Vordingborg Kommunes praksis ikke var i overensstemmelse med reglerne, da kommunen har pligt til at træffe en afgørelse efter reglerne om hjælpemidler i serviceloven, når en borger søger om et hjælpemiddel. Dette gælder også i de tilfælde, hvor det efter kommunens opfattelse er evident, at der ikke er tale om et hjælpemiddel efter servicelovens bestemmelse herom.