November 2020
Mistanke om ulovlige forhold i adoptioner fra Chile
Ankestyrelsen er i gang med en afdækning af adoptionsformidlingen fra Chile. Det sker bl.a., fordi det chilenske parlament har offentliggjort en udredning, som konkluderer, at der fra 1950’erne og frem til 2000’erne er foregået ulovlig overdragelse af børn i Chile.
Læs nyhed på vores hjemmeside
Ny undersøgelse: Anbringelser uden samtykke af børn og unge med funktionsnedsættelse
Ankestyrelsen har undersøgt kommunernes praksis for anbringelser af børn og unge med funktionsnedsættelser. Undersøgelsen belyser, hvad der karakteriserer forløbet op til anbringelsen.
Læs artikel og hent undersøgelsen
Ankestyrelsens principmeddelelse 23-20 om anbragte børn - afbrydelse af kontakt - afbrydelse af brev-, mail- og telefonforbindelse - børn og unge-udvalgets kompetence - digital kommunikation
Principmeddelelsen fastslår: Anbragte børn og unge har ret til samvær og kontakt med forældre og netværk. Når der er behov for det, skal kommunen træffe afgørelse om de nærmere vilkår og rammer for samvær og kontakt
Læs principmeddelelse 23-20 på Retsinformation
Ankestyrelsens principmeddelelse 29-20 om klagefrist - digital klage - ubetydelig fristoverskridelse
Principmeddelelsen fastslår: Fristoverskridelsens længde kan ikke i sig selv føre til, at en klagefrist kan fraviges. Det fremgår af Justitsministeriets vejledning om beregning af klagefrister, at en klage afsendt med digitale meddelelser skal være modtaget inden midnat, det vil sige senest 23:59 det døgn, hvor klagefristen udløber. Det betyder, at en klage, der er modtaget hos myndigheden klokken 00:00 og derefter først kan anses for at være kommet frem efter døgnets udløb.
Læs principmeddelelse 29-20 på Retsinformation
Kurser og læring på børneområdet
Vil du vide mere om reglerne og Ankestyrelsens praksis på børneområdet, kan du tilmelde dig ét af vores åbne betalingskurser. Nedenfor finder du et lille udpluk. Vi tilbyder også skræddersyede forløb. Kontakt os på kursus-ast@ast.dk
Betalingskurser
Tilmeld dig ét af vores åbne online betalingskurser. Nedenfor kan du se nogle af kurserne for resten af året.
Anbringelse på særlige anbringelsessteder, den 17. november 2020 (online)
Børnehandicap - dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, den 19. november 2020 (online)
Sager, der behandles i børn og unge-udvalget, den 1. december 2020 (online)
Vi er i gang med at lægge sidst hånd på de mange åbne betalingskurser for 2021. Vil du være sikker på at få besked, når de er offentliggjort? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev om kurser og vejledning.
Tilmelding til nyhedsbrevet Kurser og læring
Deltag i vores gratis webinarer
Du har nu mulighed for at deltage i webinarer på børnehandicapområdet om personkredsvurderingen i sager om dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste. Vi udbyder det samme webinar på to forskellige datoer:
Den 8. december 2020
Den 15. december 2020
Se eller gense tidligere afholdte webinarer
Webinar om Børnesagsbarometret afholdt den 24. september 2020
Følg Ankestyrelsen på LinkedIn
Vidste du, at Ankestyrelsen er på LinkedIn? Her deler vi ud af vores viden fra velfærds- og praksisundersøgelser, holder dig ajour med aktuelle kurser og fortæller om Ankestyrelsen som arbejdsplads.
Følg os på LinkedIn