Gå til indhold

Marts 2025

I "Nyt om Børn" fra marts 2025 kan du læse årsrapporten 2024 for Klagenævnet for Specialundervisning og følge med i status på opgaver vedr. adoptionsområdet. Du kan også læse om, hvordan borgere nu kan følge med i udvalgte sager hos Ankestyrelsen, og du kan se det nye e-læringsmateriale.

Årsrapporten 2024 for Klagenævnet for Specialundervisning
Rapporten giver et overblik over antallet af modtagne klager, afsluttede klagesager, realitetsbehandlede klagesager og sagsbehandlingstid. Årsrapporten indeholder både statistik vedrørende nævnets sager, beskrivelser af cases og de temaer, der særligt har været i fokus i 2024. Et af temaerne er sager om skolefravær, da nævnet også i år har behandlet
flere sager med børn, der gennem længere tid ikke har været i skole og fortsat ikke er i skole, mens sagen
behandles i klagenævnet.

Læs nyheden her

Status på opgaver vedr. adoptionsområdet
Den 1. november 2024 overtog Ankestyrelsen Danish International Adoptions (DIA) opgaver. Arbejdet med overdragelse af DIA’s arkiver til Rigsarkivet med informationer om tidligere adoptioner er påbegyndt. Der skal skabes overblik over det omfattende materiale, det skal ordnes, og der skal oprettes søgeindgange. Når dette arbejde er afsluttet, kan sagerne udlånes til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen vil løbende orientere om den forventede tidshorisont. Så snart udlån til Ankestyrelsen er mulig, vil Ankestyrelsens taskforce behandle henvendelserne om indsigt i egen adoptionssag inden for 3 måneder, fra sagen er modtaget.

Læs nyheden her

Danish International Adoptions (DIA) tidligere arkiver
Danish International Adoptions tidligere arkiver er overdraget til Ankestyrelsen som offentlige arkiver. Det drejer sig om både fysisk og elektronisk materiale om adoptioner fra tidligere adoptionsformidlende organisationer, som har formidlet adoptioner fra 70 lande.

Læs nyheden her

Borgerne kan nu følge med i udvalgte sager hos Ankestyrelsen
Nu bliver det lettere for borgere at følge med i status på behandlingen af deres sager i Ankestyrelsen. Det kan de gøre via Ankestyrelsens nye integration til Mit Overblik på borger.dk. Ankestyrelsens sagsoverblik på Mit Overblik giver et enkelt og overskueligt overblik over borgerens sagsforløb. Målet med den nye funktion er at øge gennemsigtigheden i sagsbehandlingen og give borgerne mulighed for selv at holde sig opdateret.

Læs nyheden her

Kurser og læring

Permanente anbringelser – fokus på den psykologiske helhedsvurdering
Ankestyrelsen har det seneste år ophævet flere påklagede afgørelser om permanent anbringelse (før barnets lov: videreført anbringelse). Årsagen til dette er, at den psykologiske helhedsvurdering – også kaldet en tilknytningsundersøgelse – ikke lever op til kravene. Her kan du få hjælp til processen med at få udarbejdet en psykologisk helhedsvurdering.

Find e-læringsmaterialet her

Børne- og ungeudvalget: Foreløbige afgørelser
Sager om anbringelse af børn og unge uden for hjemmet uden samtykke – og andre tvangsmæssige foranstaltninger under en anbringelse – er meget indgribende for dem, det vedrører. Derfor er der en række retsgarantier i forbindelse med sagsbehandlingen, der skal overholdes. Ankestyrelsen har produceret dette materiale, fordi vi kan se i klagesagerne, at disse retsgarantier ikke altid overholdes i forbindelse med sagsbehandlingen i kommunen.

Find e-læringsmaterialet her

Sidst opdateret 10.04.2025

Ring: 33 41 12 00 man-tirs og tors-fre kl. 9-15. Onsdag lukket

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring