Webinar om personkredsvurderingen i sager om dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste

Webinaret vil efter en kort gennemgang af lovgrundlaget tage udgangspunkt i flere cases med fokus på de forskellige aspekter, der gør sig gældende i vurderingen af, om en borger er inden for personkredsen for de handikapkompenserende ydelser.
Tidspunkt 15. december 2020
10:00 11:00
Sted Online via Adobe Connect - mail med link sendes
Max deltagerantal 90
Kursusnummer web_e2020
Pris Gratis
Tilmeldingsfrist 8. december 2020
Navn, kontaktperson Theis Ott Nielsen
E-mail, kontaktperson
Tilføj begivenhed til kalenderen vCal
iCal

Den 8. og 15. december 2020 holder vi webinar om personkredsvurderingen i sager om dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste. Webinaret vil efter en kort gennemgang af lovgrundlaget tage sit udgangspunkt i flere cases med fokus på de forskellige aspekter, der gør sig gældende i vurderingen af, om en borger er inden for personkredsen for de handikapkompenserende ydelser. De forskellige cases vil tage afsæt i de gældende principmeddelelser, som Ankestyrelsen har offentlig gjort på området. Vi håber og forventer, at du deltager aktivt i undervisningen fra egen skærm.

Formål og læringsmål

Formålet med webinaret er, at du som deltager får ny viden eller får genopfrisket din viden om personkredsvurdering i dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste. Vi tager udgangspunkt i virkelighedsnære cases, der vil vise nogle af de mange aspekter, som er relevante, og som man skal være opmærksomme på i denne vurdering.

Forberedelse 

Der er ingen krav til forberedelse, men du kan finde relevante principmeddelelser via. søgemaskinen på Ankestyrelsens hjemmeside: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse,

 Hvis du på forhånd har spørgsmål til principmeddelelserne, må du meget gerne sende dem til os. Vi vil så i videst muligt omfang forsøge at indarbejde dine spørgsmål i webinaret.

 Endelig forventes det, at du deltager fra din egen computer.

Form og rammer for webinarer
Det foregår live

Webinarer er en del af Ankestyrelsens praksiskoordinering, hvor vi tilbyder en nem, hurtig og effektiv formidling af vores praksis med det formål at understøtte, at borgerne får den rigtige afgørelse i 1. instans.
Under webinarerne er der forskellige former for deltagerinvolvering, fx spørgsmål og svar.

Mulighed for at se eller gense webinaret

Webinarer er online undervisning, og i de fleste tilfælde lægger vi en film af webinaret på ast.dk.
Webinar-film kan som udgangspunkt ses online i tre måneder.

Webinarer er mundtlig formidling af forskellige emner

Webinarerne tager bl.a. afsæt i principmeddelelser og praksisundersøgelser, hvor Ankestyrelsen vurderer, at sagsbehandlere i kommunerne og andre instanser kan have glæde af en mundtlig formidling af et emne.
Sagsbehandlerne skal altid tage afsæt i den lovgivning og praksis, som er basis for det enkelte webinar, når de i det daglige skal vurdere og afgøre konkrete sager.

Deling og dialog

Hvis et oplæg eller svar i webinaret deles eller anvendes til dialog, skal oplægget eller svaret bringes i sin helhed.

Tilmeld

Se/Gense webinar

Her kommer videoen til at ligge, når webinaret er afsluttet.

Handlinger tilknyttet webside

Sidst opdateret 24/11 2020

Sidst opdateret 24/11 2020

Ring: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring